Nyheder

Tandlæger sænker prisen

28. juni 2006

– i Sverige.

Der er ved at skyde lavpristandlæger op rundt om i Sverige. De tilbyder behandlinger for den halve pris af, hvad svenske tandlæger ellers tager. Og det selvom de almindelige svenske priser i forvejen er en del lavere end de danske. Kvaliteten er også helt i top, forsikrer klinikkerne. Grunden til, at de kan halvere prisen er, at tandlægerne er fra andre lande, fortrinsvis Polen. Og de arbejder for lavere løn. Desuden køber de det tandtekniske arbejde i fx Costa Rica. Det nedsætter prisen yderligere.

Dog er klinikkerne ikke populære hos de almindelige praktiserende tandlæger. Ikke på grund af manglende kvalitet, men på grund af den lave pris. De mener nemlig, at hvis de heller ikke behøvede at betale skat i Sverige, så ville de også kunne sænke prisen. Der er forskellige lavpriskæder, og de planlæger at åbne klinikker i både Helsingborg og i Malmö. Det kan jo komme os danskere til gode. Kilde: Expressen

Læs mere om tænderne her

Forrige artikelStadig langt til ferien?

Næste artikelMotioner, kvit tobakken og vær glad