De danske forskere fra Syddansk Universitet forestiller sig ikke, at de ristede løg på hotdog’en skal udskiftes med tangsalat. Det er trods alt nok for stor en mundfuld for tilhængerne af den populære spise. Men måske kunne pølsen og brødet indeholde bare fem pct tangpulver. Det vil ikke kunne smages, men det kunne have en ret stor betydning for næringsværdien i fødevarerne.
Tang er nemlig rig på essentielle aminosyrer, kostfibre, mineraler, sporstoffer, flerumættede fedtstoffer og vitaminer. Og tørret tang kan ofte opbevares i måneder eller år uden at miste næringsværdi.
Derfor kan tang i færdigretter og fastfood være et fint supplement til andre indsatser mod overvægt. type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.
Én effektiv måde at forebygge hjertekarsygdomme på er selvfølgelig at undgå at blive svært overvægtig og at spise sundt, men problemet kan også angribes fra andre vinkler, mener Ole G. Mouritsen, professor i biofysik ved Syddansk Universitet og forfatter til en række bøger om tang som fødevare.
Ole G. Mouritsen er medforfatter til en artikel i tidsskriftet Phycologia, der opsummerer kendt viden om 35 forskellige tangarters helbredsmæssige effekter.
– Visse stoffer i tang kan være af betydning for at begrænse hjertekarsygdomme. Vi vil gerne bidrage til, at den viden bliver brugt i en samfundsmæssig sammenhæng, siger Ole G. Mouritsen.
Mange tangarter har en række forskellige sundhedsfremmende egenskaber. De indeholder bl.a. gavnlige proteiner, antioxidanter, mineraler, sporstoffer, kostfibre og flerumættede fedtsyrer. Tang har overvægt af kaliumsalte, som i modsætning til de natriumsalte, der typisk optræder i forarbejdede fødevarer, ikke fører til forhøjet blodtryk.
En vigtig egenskab er også, at tang har umami – den femte grundsmag, som kan give en fyldig mæthedsfornemmelse, så man får mindre trang til at spise salt, sukker og fedt.
– Det er vanskeligt at angive hvor meget tang, et menneske bør indtage for at få gavn af de gode egenskaber; 5-10 gram tørret tang om dagen vil være et bud, siger Ole G. Mouritsen.
Han og medforfatterne peger på, at tang kan tilsættes fastfood og dermed gøre denne type mad sundere. F.eks. kan tang tørres og erstatte en del af melet, når der produceres tørret pasta, brød, pizza, snack-barer, mv.
Det er også muligt at tilsætte tang til kødprodukter og ad den vej give forbrugeren et øget indtag af kostfibre og antioxidanter – eller måske er formålet at bidrage til at sænke kolesterolniveauet.
Ole G. Mouritsen og hans medforfattere fortæller bl.a. om et videnskabeligt forsøg, hvor en gruppe overvægtige, men ellers raske mænd blev bedt om at smage på brød, der var tilsat tørret tang af arten Ascophyllum nosodum. Mændene syntes, at brødet smagte acceptabelt, så længe tangindholdet ikke blev højere end fire pct.
Ved at spise brød med fire pct. tang fik de overvægtige mænd flere kostfibre (4,5 g flere fibre pr. 100 g end hvis de havde spist almindeligt fuldkornsbrød). En anden effekt var, at mændene indtog 16,4 pct. mindre energi i døgnet efter at have spist tangberiget brød set i forhold til kontrolgruppen, der ikke havde fået tangberiget brød.
– Vi ved, at mange mennesker har svært ved at skelne mellem sunde og usunde fødevarer. Hvis man tilsætter tang til forarbejdede fødevarer, kan man gøre maden sundere, og i mange tilfælde oven i købet mere velsmagende, og det kan måske bidrage til at nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme, mener Ole G. Mouritsen.
Hvis du selv vil berige dit hjemmebagte brød med tang, kan du finde den tørrede tang i flere helsekostbutikker. Du kan også bestille frisk tang hos de fleste fiskehandlere. Tang, der er skyllet op på stranden, er ikke spiselig. Det er vigtigt, at tangen er dyrket i kontrollerede miljøforhold, så den ikke er forurenet.
Nogle tangarter indeholder store mængder jod og skal derfor indtages i begrænsede mængder, men der findes også tangarter, der er helt fri for jod. Jod i de rette mængder er vigtig for organismen, men overdosering er temmelig usund.
Hvis du køber tørret tanggranulat, kan det bruges som tilsætning i bagværk, æggeretter, kartoffelmos, dressinger og som drys over fisk eller grøntsagsretter. Det kan i mange tilfælde nedsætte behovet for salt.
Kilde: sdu.dk