Tang – superfood fra havet

Tang er sprængfyldt med sunde stoffer og kan sagtens bruges i det daglige køkken, mener én af dens forkæmpere.

Tang fortjener en bedre skæbne end blot at skylle op på stranden. For de seje bændler, stængler og blade er en decideret guldgrube af sunde stoffer. Måske lige netop dem, vi mangler i kosten for at holde vores hjerne og nervesystem i form.

Og så smager tang godt og kan bruges i køkkenet på utallige måder, mener én af den oversete spises passionerede forkæmpere, professor i biofysik, dr. scient. (og ”nysgerrig kok”, som han selv udtrykker det) Ole G. Mouritsen. Han henviser til det japanske køkken, der bl.a. udmærker sig ved at rumme op mod 10 pct. tang.

Selv har han både skrevet bogen ”Sushi. Lidenskab, videnskab & sundhed” og et digert værk om tang i alle afskygninger og smagsvarianter – og med masser af opskrifter: ”Tang. Grøntsager fra havet”. For spørger man ham, er der god grund til at række ud efter poserne med tørret tang på hylderne i helsekostbutikken eller supermarkedet. Én af de grunde er smagen:

– Nogle skal måske lige vænne sig til den, så jeg vil anbefale, at man begynder med at bruge små mængder i de retter, man i forvejen kan lide, siger Ole G. Mouritsen.

Han foreslår bl.a. de milde arter som søl og wakame til nybegyndere. Næste udfordring til smagsløgene er f.eks. nori og hijiki.

Men så skulle der også være klar bane for udfoldelserne i potter, pander og salatskåle: Tang kan nemlig spises i fiskeretter, i salat, bagværk, som friturestegt snack – og sågar dyppet i chokolade.

Tang er hjernemad og fedtsyrer

En anden grund til Ole G. Mouritsens begejstring findes i forskningens verden, som dag for dag bringer nyt om den rigdom af mineraler, sporstoffer, proteiner, vitaminer, fibre og ikke mindst fedtstoffer, de ældgamle livsformer har i sig. Og han sammenfatter i én overskrift, at ”tang er hjernemad”.

Det udsagn handler om fedtstoffer. Frem for alt de flerumættede fedtsyrer omega-3, der findes især i fisk, skaldyr – og tang. De fedtstoffer har for det første haft betydning for vores udvikling til de mennesker, vi er i dag.

For det andet spiller de en stor rolle for hvert nyt menneske, der bliver født, især for dannelsen af hjerne, øjne og nervesystem. For det tredje tyder meget på, at de kan hjælpe hjernen og det øvrige nervesystem med at forblive sunde livet igennem. Halvdelen af fedtet i hjernen er nemlig omega-3 og omega-6 fedtsyrer – og lige netop i tang findes de i et indbyrdes forhold, ca. 1:1, der minder om forholdene i hjernen.

– Vi burde spise lige meget af de to, hvis vi vil bevare os mentalt og psykisk raske langt op i årene, men i vores kultur spiser vi måske 20 gange mere omega-6 end omega-3, siger Ole G. Mouritsen.

– Maden, som vores nervesystem bygger på, er med andre ord ude af balance, og mere og mere tyder på, at den rigtige mad for os ikke er, hvad vi spiste i forrige århundrede eller i middelalderen – det er, hvad vi spiste, da vores gener blev skabt. Og det var bl.a. tang.

Lad strandens tang ligge

Men selv om vores forfædre guffede blæretang og havsalat i sig direkte fra vandet, så skal man ikke lade sig friste på søndagsturen i havstokken: Tang fra de danske have kan godt spises, men man skal være kender for at vide, hvornår det er ok at slæbe den med hjem til kødgryderne.

– Tang fra stranden er aldrig frisk, så den skal man lade ligge, siger Ole G. Mouritsen.

– Frisk tang sidder nemlig fast på klipper eller sten; den bevæger sig med vandets strøm-ninger og optager næring direkte fra det vand, der passerer. Men selv om man finder frisk tang, skal man kun spise den, hvis man er fuldstændig sikker på, at vandet er helt rent.

For tang optager alt fra vandet – også tungmetaller.

Der ville ellers være nok at gå i gang med – alene i det nordlige Kattegat gemmer havet på stenrev med omkring 350 forskellige tangarter.

Så hvis du vil supplere kosten med grønt fra havet, er tørret tang et godt sted at begynde

– f.eks. med hjælp fra et par af Ole G. Mouritsens egne opskrifter på den japanske wakame, som ligger på hylderne mange steder i specialbutikker og større supermarkeder. Eller prøv remmetang – ”havets bønner”, som franskmændene kalder den – en brunalge, som bl.a. kendes fra Nordsøen og både findes i marineret og tørret udgave.

Ole G. Mouritsen anbefaler, at man generelt ikke bruger for meget vand, når tang skal blødes ud, da fortyndingen kan trække flere af de gavnlige mineraler ud.

Wakame-salat med tofu 4 personer 5 g tørret wakame klippet i kvadratiske stykker på 2-3 cm 250 g tofu i mindre tern 250 g groft revet gulerod 1 salatagurk skåret i tern Dressing: 2 spsk risvineddike 2 spsk. sojasovs 2 spsk. marinade fra syltet ingefær Drys: sesamfrø Tangen blødes ud i varmt vand i 10 minutter, og vandet drænes fra. Alle ingredienser blandes med dressingen, smages til med salt og drysses med ristede sesamfrø.

Havspaghetti med tomatsovs 4 personer 30 g tørret (eller samme mængde marineret) remmetang 200 ml soltørrede tomater 3 solmodne tomater 200 g champignon 1 fed hvidløg 6 hakkede sorte oliven Evt. avocado og pinjekerner Tørret tang opblødes i vand i ca. ½ time, koges i 10 minutter og renses derefter grundigt i rent, koldt vand. Marinaden fremstilles af resten af ingredienserne, som blandes i en gryde og opvarmes i 5-10 minutter. Tangen serveres med marinaden og garneres evt. med avocado og pinjekerner.