Tænker du dig tyk? Dine tanker kan skabe din form

Af: Maria Pinderup Langbak, læge og heilpraktiker

Foto: Shutterstock

Gennem tiderne har synet på idealkropsformen ændret sig markant. Fra forrige århundredes hyldest af Marilyn Monroe med tydelig runde og kvindelige former. Til årene omkring årtusindskiftet, hvor catwalken var fyldt med åleslanke kvinder uden en snert af østrogenskabte fedtdepoter.

Umiddelbart skulle man jo tænke, at nutidens kropsidealer bliver skabt ud fra, hvad der symboliserer sundhed i højeste potens. Jo mere viden et samfund har, jo nærmere afspejler kropsidealet dette. Min opfattelse er, at virkeligheden er en anden. Kropsidealer skabes andre steder end hos de sundhedskyndige og i stedet i en branche, som udelukkende fokuserer på det fysiske udtryk og salg.

Derfor er det ikke underligt med en del misforståelser omkring, hvad der egentlig er sundt – ikke mindst kropsstørrelsesmæssigt.

Læs også: Både grøn og klimvenlig ketokur

Er sundhed målbart

I Danmark anvendes BMI (body mass index) til at afgøre, hvorvidt man er normalvægtig.  Denne indikator siger noget om forholdet mellem kroppens højde og vægt. Det, BMI derimod ikke tager højde for, er størrelsen på muskelmassen. En høj muskelmasse giver ”fejlagtigt” en høj BMI værdi, hvormed man kommer i gruppen med overvægt.

Måske man kan komme det sundere kropsideal tættere ved at tilføje talje-hofte ratio. Dette mål bidrager med information om, hvor på kroppen fedtdepoterne er lokaliseret. Det man i folkemunde kender som æble- eller pæreform. Alle dage har pæren bare været sundest, for fedt omkring maveregionen skaber mere inflammation omkring organerne og dermed sygdomsrisiko.

Men igen, ej heller disse 2 målemetoder kan stå alene. Menneskekroppen er bare mere kompleks end en sådan simplificering tillader.

Kropsstørrelsen er ikke entydigt et synligt tegn på, hvordan vi lever og graden af sundhed.

BMI = body mass index

BMI = vægt (kg)/ højde (m) 2

En indikator på om du er normalvægtig

<18,5 undervægtig

18,5-25 normalvægtig

25-30 overvægtig

>30 svært overvægtig

 


Talje-hofte ratio:

Talje (cm)/ Hofte (cm)

Fortæller om størrelsen på fedtvævet i maveregionen

Bedre korreleret til sygdomsrisiko end BMI og vægt alene

Normalværdi:

<0,85 for kvinder

<0,90 for mænd

Læs også: Få ro i krop og sjæl

Man kan sagtens være tynd uden at dyrke motion eller nogensinde røre en grøntsag. Lige så vel kan man være overvægtig og samtidig løbe halvmaraton, få sine 600 gram grøntsager hver dag og 8 timers nattesøvn. Flere studier peger på, at det er langt sundest at være tilfælde nummer 2 – altså den overvægtige med de sunde vaner.

Det mest optimale er dog at være i normalvægtig kategorien (eller lidt højere BMI, hvis det skyldes mange muskler) med pæretendens og samtidig have de sunde vaner.

Tanker, følelser og kropsvægt

Regulering af kropsvægten er en kompleks proces. Indtil videre er mere end 1000 gener med betydning for dette lokaliseret. Gener er dog ikke alt. Af langt større betydning er epigenetikken. Dette refererer til det indre miljø i cellen, som i sidste ende bestemmer, hvilke gener som aktiveres eller lukkes ned.

Helt essentielt er her, hvilke tanker og følelser, som præger dit liv. Derfor står tonerne fra krummesangen næsten 30 år senere stærkt i min hukommelse.

”Man er, som man er, og det kan ikke laves om”.

Essensen er så fin og tydelig: Vigtigst af alt er at slutte fred med sig selv, hvem man er og hvordan man ser ud. Herigennem opnås en stærk indre medvind, der i langt højere grad, gør det muligt at opnå sundhed.

For en ting er sikkert. Din indstilling til dit udseende og din kropsstørrelse har kæmpe betydning for, om din krop samarbejder med dig, eller om den bliver din værste fjende. For dine tanker og følelser omsættes i kroppen til biokemi. Følelserne er nemlig et bindeled mellem psyke og krop og forbindelsen skabes af hormoner og neurotransmittere.

Enten er disse i en positiv balance, der blidt som medvinden skubber dig i den rigtige retning eller også besværliggør de din sundhedsrejse.

Og tro mig, at kæmpe mod sin egen indre biokemi er ikke noget, du ønsker.

Læs også: Sidder humøret i tarmen? Eller kan dine tarmbakterier gøre dig deprimeret

Den hormonelle styring

Kroppens fedtdepoter styres om noget af hormoner. Ikke blot af et – men en vifte af hormoner, som alle påvirker hinanden. I mit hoved forestiller jeg mig altid, hvordan hormonerne danser rundt med hinanden. At sætte den rigtige musik på i form af positive, støttende tanker om sig selv og livet, giver den mest harmoniske og smukke dans.

Selvnedvurderende tanker skaber negative følelser, hvilket billedligt talt svarer til, at hormonerne begynder at head bange og komme ud af takt. Herved er kimen lagt til en uønsket vægtøgning.

Biokemisk igangsætter de negative tanker en øget produktion af kroppens stresshormon kortisol. En korterevarende øgning skaber primært positive effekter, mens en længerevarende forhøjelse om noget kan skabe ravage i hele hormonsystemet. Det bliver som et dansegulv, hvor alle støder ind i hinanden hele tiden.

Hvis de grundfølelser, som fylder livet og hverdagen, er præget af mindreværd, ikke god eller dygtig nok, manglende selvværd osv. vil stresssystemet nærmest konstant være aktiveret. For det forstår ikke forskellen på en udefrakommende trussel versus en indre trussel tilvejebragt af uhensigtsmæssige tankemønstre.

Læs også: Usikkerhed: Kend dig selv og dine følelser eller find et nyt jeg

Kortisols dominoeffekt

I det følgende vil jeg forklare, hvordan igangsættelsen af stress-systemet kan føre til en kaskadereaktion i hormonbalancen, som yderligere kan give en dårligere regulering af kropsstørrelsen. Det er meget simplificeret for overskuelighedens skyld.

Stresshormonernes primære funktion er, at sikre overlevelsen under truende omstændigheder. Dette kræver, at kroppen får masser af sukker til hjernen og musklerne, så man både kan tænke og løbe væk fra truslen. Kortisol øger ganske enkelt blodsukkeret og i forlængelse heraf, følger en øget produktion af insulin.

Insulin fungerer som en nøgle, der kan åbne døren ind i cellen. Herved kan glukose komme fra blodbanen til cellernes mitokondrier og forbrændes til energi.

Kortisol forhøjet gennem længere tid giver anledning til at fyre op under en begyndende insulinresistens. Ved insulinresistens bliver cellelåsen sløv, så der kræves mere insulin for at dreje nøglen rundt. Bugspytkirtlen øger derfor sin produktion af insulin.

Den stigende insulinmængde i blodbanen aktiverer bl.a. mere af enzymet lipoprotein lipase. Dette enzym nedbryder fedtsyrer og parkerer dem i fedtdepoter, alias deller, i stedet for at forbrænde dem. Ikke så underligt, at insulins kælenavn i visse kredse er ”fedtparkeringshormonet”.

En ond cirkel er for alvor startet.

Læs også: Søde sager med stabil effekt på dit blodsukker

Ikke mindst hvis man kender til leptin – kroppens mæthedshormon. Leptin produceres i fedtcellerne og cirkulerer med blodbanen til hypothalamus, som sammenkobler øvrige informationer med niveauet af leptin til at regulere appetitten efter. En øgning i leptin fortæller hypothalamus, at fedtcellerne er fyldt op og ”mætte”.

Jo flere fedtceller, jo højere leptinproduktion. Umiddelbart ville logikken så sige, at appetitten hos overvægtige skulle være helt i bund. Desværre sker det omvendte!

Vedvarende forhøjede leptinniveauer skaber en receptorresistens i blodhjernebarrieren. Herved passerer langt mindre leptin ind i hjernen. Resultatet er, at appetitten skrues op, da hypothalamus fejlagtigt tror, at fedtdepoterne er små.

Slutteligt skal nævnes, at høje kortisolniveauer hæmmer omdannelsen af T4 til det aktive stofskiftehormon T3. Derved nedsættes forbrændingshastigheden i kroppens små kraftværker. Kiloene sætter sig nu endnu nemmere på sidebenene.

Dominoeffekten af kortisol får altså vidtrækkende konsekvenser for helbredet og ikke mindst kropsvægten.

Værn om dine tanker

I yderste konsekvens kan man simpelthen tænke sig tyk. Ergo må man også kunne vende spiralen og tænke sig tynd.

Et godt sted at begynde arbejdet med en sundere kropsform er at kigge på den klangbund af følelser, som præger dit liv. Elsk dig selv, for den du er. Vær taknemmelig for alt, hvad du har.

Vi mennesker her i vesten er så ufattelig privilegerede. Ikke mange mangler tag over hovedet, mad på bordet eller arme og ben. Så start der, hvis du ikke kan finde på andet. Taknemmelighed er magisk – det kan som intet andet skabe den smukkeste følelsesmæssige undertone i dit liv, hvorved alt kan manifesteres. Også vægttab og sundhed.


 


Hormoner af stor betydning for kropsstørrelsen:

Kortisol: Langtidsstresshormon – produceres i binyrebarken

Insulin: Blodsukkerregulerende hormon – produceres i bugspytkirtlen

Leptin: Mæthedshormon – produceres i fedtcellerne

T3 og T4: Stofskiftehormoner – produceres i skjoldbruskkirtlen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*