Opskrifter

Taramas

27. september 2010

Server denne lækre dyppelse til friskbagt brød, en let salat og et glas vin – så er du sikret en fin frokost.

100-150 gram daggammelt brød uden skorpe 2 skalotteløg, meget fint hakkede 100 gram ufarvet kaviar 1-2 dl olie Saften af en citron Vineddike Grønne oliven Finthakket persille

Sådan gør du: Brødet udblødes i vand og knuges forsigtigt med hænderne, til der ikke frigives mere vand. Blend brødet i en foodprocessor og læg det i en stor skål. De fintrevne løg kommes i, og kaviaren tilsættes. Pisk blandingen og tilsæt lidt efter lidt olie, citronsaft og vineddike, til du har en luftig lyserød creme. Smag dig frem undervejs, dippen må ikke blive alt for sur. Pynt med oliven og persille.

Serveres med friskbagt brød, som man dypper i taramas. En skål romainesalat med olie/vineddike-dressing og et glas vin til gør det til en fin frokost.

Fra bogen “Athos Kuren” af Stig Ekkert.

Forrige artikelSpis kost som munke og undgå kræft

Næste artikelMælk – drikke eller lade være?