Vi har ca. 1,5 kg bakterier i tarmen, der består af mange forskellige arter med hver deres virkning på kroppen. Men hvordan bakterierne opfører sig i kroppen, afhænger også af, hvilke andre bakterier de bor sammen med. Det viser ny forskning.

De seneste år er vi blevet klogere på tarmbakteriernes vigtige indflydelse på vores helbred. F.eks. er der en sammenhæng mellem bakterierne i vores tarme og folkesygdomme som diabetes og endda også depression.

Forskningen har primært fokuseret på de enkelte bakterier, men en ny undersøgelse viser, at vi er nødt til at kigge bredere, når vi skal forstå bakteriernes betydning på vores velbefindende.

Tarmbakterierne påvirker nemlig hinanden indbyrdes og kan derfor ikke forstås uden deres kontekst.

– At studere enkelte bakterier, som man hidtil ofte har gjort, svarer til, at man vil studere løvens naturlige adfærd, men vælger at observere løven, der ligger alene i en zoologisk have, i stedet for løven, der løber rundt på savannen og interagerer med gnuer og zebraer. Tarmbakterierne er aldrig alene, siger Henrik Bjørn Nielsen til Videnskab.dk. Han er tidligere lektor på DTU, hvor han deltog som seniorforfatter på studiet.

Kort over bakteriernes samarbejdspartnere

Forskerne undersøgte tarmbakterierne hos 233 mennesker fra Spanien og Danmark. Her fandt de lidt over 700 forskellige bakteriearter, som de analyserede i forhold til, hvordan de enkelte bakterier reagerede, når de var i selskab med en af de andre arter.

Da forskerne havde afprøvet alle kombinationsmuligheder for naboskab mellem de 700 tarmbakterier, lavede de et interaktionskort, som illustrerer netværket mellem bakterierne.

Det viste sig, at 249 forskellige bakteriearter interagerer med andre. Det vil altså sige, at bakterierne kan ændre adfærd, alt efter hvem de bor sammen med.

– Der er måske to arter, som begge to gerne vil bruge et bestemt slags næringsstof, der findes i tarmen. Hvis den ene bakterie er meget bedre og hurtigere til at optage næringsstoffet end den anden, så har vi en situation, hvor den langsomme bakterie i stedet for at konkurrere lukker aktiviteten ned og måske prøver noget andet, forklarer Henrik Bjørn Nielsen.

Bedre behandling af irriteret tyktarm?

Den nye viden om bakteriernes sammenspil kan muligvis give en af forklaringerne på irritabel tyktarm – en lidelse der bl.a. giver oppustet mave og mavesmerter, og som op mod 15 % af befolkningen i Vesten lider af

– Hvis man har en bakteriesammensætning i tarmen, der gør, at de bakteriearter, som normalt ville fjerne gasser som CO2 og hydrogen, bliver undertrykt af andre, mere dominerende bakteriearter, så ophobes gasserne, siger Henrik Bjørn Nielsen.

Der er et stykke vej, inden forskningen kan bruges på hospitalerne. Men Henrik Bjørn Nielsen påpeger, at den ny viden kan betyde bedre behandling af folk med f.eks. irritabel tyktarm.

– 10 år ude i fremtiden er det måske muligt at lave skræddersyet probiotika til for eksempel folk med irriteret tyktarm og andre, der har maveproblemer, siger han.

Kilde: Videnskab.dk