Hver tredie pige i 10. klasse oplever inkontinens, og de ulækre toiletter på skolerne har en stor del af skylden.
Ulækre toiletter og for meget vandHele 38 procent af pigerne oplyste, at de havde symptomer på inkontinens, og de fleste af dem var påvirkede af inkontinensen i hverdagen. I et interview til Fyens Stiftstidende fortæller Ásta Gardasdottir, at mange af pigerne synes, at skoletoiletterne er så ulækre, at de går og holder sig alt for længe.
De ulækre skoletoiletter findes ikke kun på Fyn. Cirka halvdelen af danske skoleelever synes ifølge Ole Juhl fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, at toiletterne er ”klamme” og ”ulækre”.
De dårlige toiletter giver dårlige tissevaner, som kan være svære at komme af med, siger overlæge Søren Rittig fra Skejby Sygehus til Stiftstidende.
I undersøgelsen fandt fysioterapeuterne ud af, at inkontinensproblemerne også kunne skyldes, at pigerne drikker for meget vand, har problemer med blærebetændelse eller ikke træner deres bækkenbund.
Går ud over selvværdetFysioterapeut og master i rehabilitering Laila Ravnkilde Marlet har specialiseret sig i inkontinensproblemer. Hun kender også til inkontinensproblemerne hos de helt unge piger. Ifølge hende generer det de unge piger, at der ofte kun er en tynd skillevæg mellem toiletterne på skolerne, så man kan høre hinanden.
”Flere undersøgelser viser, at problemer med vandladning får pigerne til at holde op med motion, og det kan få konsekvenser for deres selvværd”, siger Laila Ravnkilde Marlet til morgenradioavisen.
Læs mere på www.fysio.dk