Nyheder

Teenageres hormoner skyld i humørsvingninger

13. marts 2007

Teenage-mus bliver eksalterede, når stress udløser bestemt hormon. Samme reaktion kan forklare unge menneskers humørsvingninger i teenage-årene.

Når junior er på tværs, er det THP'en, der taler. Hormonet THP virker normalt beroligende. Men hos teenagere er effekten diamentralt modsat: Det gør dem mere urolige og giver store udsving i deres humør, viser ny forskning. Amerikanske undersøgelser har vist, at stoffet får unge og ældre mus til at falde ned efter en stressende oplevelse. Men hos teenagemusene øger det nervøsiteten og får dem til at være humørmæssigt uforudsigelige. Kaster lys over ungdommelige humørudbrud»Stoffet forstærker reaktionerne på stressede situationer«, forklarer en af forskerne, Sheryl Smith fra New York Downstate Medical Center. »Teenagere er ikke tossede hele tiden. Der er humørudsving, hvor tingene er rolige og fine det ene øjeblik og grådfyldte eller vrede det næste. Det er ikke nyt, at teenagere gennemgår en vanskelig fase. Forhåbentlig kan vores undersøgelser være med til at kaste lys over det«, siger hun til nyhedsbureauet Reuters. Kilde: Politiken

Forrige artikelFor højt blodsukker øger risiko for kræft

Næste artikelAllergi er forbeholdt de rige