A-vitamin kaldes også for hudens, øjnenes og slimhindernes vitamin. Det har en ekstraordinær styrkende effekt for alle kroppens slimhinder, hvad enten de er at finde i tarmen, i lungerne eller i urinvejene. Også huden og øjnene kommer styrkede ud af mødet med A-vitamin.
Mange teenagere kender til A-vitaminets effekt og er blevet hjulpet af A-vitamin, når acne, uren hud eller tør og skællende hud driller. Det virker med A-vitamin, men allerbedst sammen med zink, for de to spiller godt sammen. På samme måde er mange ældre blevet hjulpet af A-vitamin i kampen mod begyndende natteblindhed eller irriterede, rindende øjne.
Lider du af gentagne blærebetændelser, så kan der også være hjælp at hente i kombinationen af A-vitamin, zink og D3-vitamin, og kombinationen virker særligt effektivt i samspil med gode mælkesyrebakterier. Vi glemmer nemlig ofte, at vitaminerne og mineralerne understøtter hinanden, og det er derfor ikke naturligt kun at tage tilskud af et enkelt vitamin eller mineral. Det er altid en god ide at supplere enkelte tilskud med et multivitamin/mineral præparat af høj kvalitet.
De fem hyppigste tegn på mangel på A-vitamin er:
A-vitamin har stor betydning for en række kropslige processer og balancer, for vores hud, øjne, hår, negle, fertilitet og immunforsvar. Hvis du ønsker at supplere med et tilskud af A-vitaminer, så vær opmærksom på, at de hurtigste og mest effektive resultater ofte opnås ved at spise A-vitamin fra oprenset torskelevertran.
Det skyldes, at når forstadierne til A-vitamin, der hedder carotener – eksempelvis beta-caroten, som vi får indenbords, når vi spiser gulerødder, persille, meloner, peberfrugter, grønkål og andre typer kål, skal omdannes til A-vitamin, så kan der gå rigtig meget tabt i processen. Mennesker, der lider af sukkersyge, forstadierne til sukkersyge eller tarmdysbioser har ofte vanskeligt ved effektivt at omdanne beta-carotener til A-vitamin. Så selvom intentionerne er gode, så er det altså ikke altid tilstrækkeligt at spise en masse gulerødder.
A-vitamin kan vi spise os til i form af retinol, der findes i fede fisk, lever, indmad og smør. Såvel carotener som retinol lagres i leveren og i fedtvævet. De omdannes til det fedtopløselige A-vitamin efter behov, men det er nødvendigt med sollys, tilstrækkelige mængder D3-vitamin og zink for at kunne omdanne og anvende det effektivt i organismen. E-vitaminerne er trofaste hjælpere på vejen, så A-vitaminet kan udøve sin virkning. Mangler du A-vitamin, så optages det ofte hurtigst og mest effektivt i form af retinol, som du finder i torskelevertran. Vælger du at indtage beta-caroten, så vær yderst opmærksom på, at ubalance i fordøjelse eller blodsukker og ikke mindst et eventuelt indtag af medicin, kan hæmme omdannelsen.
Vælger du torskelevertran, så er den afgørende faktor at vælge en ren og stabil levertran. Leveren er kroppens største rensningsanlæg, således også dyrenes. Derfor er forureningsfaren stor. Det er således væsentligt at sikre sig, at lever og levertran er fri for uønsket kemi. Økologi, renhed og stabilitet er nøgleord, når du skal på indkøb. Et produkt som Nordic Natural cod liver oil vil være et godt valg.
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der kan overdoseres. Det sker imidlertid sjældent og ikke, hvis du overholder den anbefalede dosis på flasken. Gravide og ammende skal ikke tage tilskud af A-vitamin, og kvinder, der tager P-piller, skal udvise forsigtighed ved indtag. Du kan læse mere om A vitamin på www.madforlivet.dk