Arv eller miljø: Kan vi vinde over generne?

Står det skrevet i generne, eller har vi selv noget at skulle have sagt, når det kommer til udviklingen af sygdom?

De senere år er det blevet stadig mere normalt at få testet sine gener i forhold til sygdomme som f.eks. brystkræft. Opdagelsen af, at vi ligefrem kan være arveligt disponerede for en sygdom, vi ellers mente var miljøbetinget, har været en lettelse for nogen og for andre en dødsdom.

Når det kan være en lettelse, er det højst sandsynligt, fordi vi i vores samfund ellers har fået en tendens til at dele ansvaret ud til patienterne selv: Hvis du bliver syg, er det, fordi du har røget, været overvægtig, spist forkert, motioneret for lidt osv. Med en henvisning til dårlige gener føler mange, at de hermed kan sende noget af dette ansvar tilbage igen. De mennesker, der til gengæld oplever en dødsdom, er typisk mennesker, der nok hellere havde været foruden en gentest. Som føler sig stemplede som syge uden egentlig at være det.

Begge grupper har for så vidt rigtige og vigtige pointer – og samtidig forkerte. For sandheden om vores gener og de sygdomme, der opstår som følge af disse genfejl er langtfra helt afdækket endnu. Der kommer stadig ny forskning, der viser, at vi selv kan gøre en forskel på nogen områder, mens generne hersker på andre.

DNA, generne og kromosomerne

Først lige en kort forklaring på, hvad vi taler om, når vi snakker gener og arvelighed. Vores arvemasse – DNA – ligger foldet og arrangeret i strukturer, som vi kalder kromosomer. I næsten alle celler i kroppen optræder disse 23 kromosom-par – altså 46 kromosomer. Undtagelsen er f.eks. æg og sædceller, som kun består af 23 kromosomer, og som dermed bliver til 46 kromosomer – og et helt menneske – når de smelter sammen.

Vores gener kan have to forskellige karakterer: recessive eller dominante. Hvis et gen er recessivt, kommer det kun til udtryk hos os, hvis dens kromosommakker har et gen, der er magen til. Med et dominant gen er det anderledes. Her vil det være det dominerende gen, uanset hvad kromosommakkeren siger. Et eksempel er f.eks. øjenfarve, hvor blå øjne kommer af recessive gener og brune øjne af dominante. Forældre med brune øjne kan sagtens have et recessivt gen for blå øjne – og hvis det lige er generne for de blå øjne, der videreføres fra begge forældre, kan to brunøjede forældre godt få et blåøjet barn.

To af vores kromosomer er kønskromosomer – hos mænd XY, hos kvinder XX. Flere af de kendte arvelige sygdomme knytter sig til recessive gener i det kvindelige X-kromosom og vil derfor kun komme til udtryk hos mænd. For hos kvinder vil generne i det ‘raske’ X-kromosom dominere over det syge X-kromosom. Det ses hos f.eks. blødersygdom og det mere harmløse farveblindhed. Genfejl, som næsten udelukkende kommer til udtryk som sygdom ved mænd, fordi de ikke har et raskt X-kromosom, der kan dække over sygdommen. Derimod er kvinderne bærere af sygdommen og videregiver den til deres sønner uden selv at blive syge.

Bestemmer generne det hele?

Genetiske og arvelige sygdomme har vi således kendt til i mange år, men det er først inden for de senere år, at vi har fået øjnene op for, at vi via vores gener er prædisponerede for såkaldte livsstilssygdomme.

Dermed er vi kommet et skridt videre i at opklare, hvorfor nogle – på trods af sund livsstil og ihærdig indsats for at undgå sygdomme – alligevel ender med livstruende livsstilssygdomme. Modsat kan generne også hjælpe os. Vi kender alle historierne om de 100-årige, der har røget, drukket og festet sig vej til den høje alder. Her kan vi absolut ikke udelukke, at stærke gener er medvirkende til, at livet bliver så langt.

Men betyder det så, at vi bare skal give op og lade generne ensidigt bestemme, hvor gamle og raske vi nu bliver? Nej, for helt så enkelt virker vores gener og kroppe nu en gang ikke. Én ting er at have en genfejl eller en mutation af generne, der kan gøre det lettere for en sygdom at få overtaget i din krop – en anden ting er, hvor let du vil gøre det for sygdommen.

Generne og kopimaskinen

Forestil dig, at din krop er en kopimaskine, og din livsstil er din vedligeholdelse af kopimaskinen. Hver dag dør en masse celler i vores krop, og hver dag laver kroppen nye celler – på baggrund af informationerne i de celler, der dør. Hvis vores krop, kopimaskinen, bliver behandlet dårligt: Dårlig mad, dårlig hvile, ingen motion – så bliver kopierne dårlige. Hvis du glemmer at smøre kopimaskinen, hælde ny toner på, pudse glaspladen, så bliver bogstaverne på kopien mere utydelige. Næste gang sætter du den dårlige kopi i maskinen og kopierer den med et endnu dårligere resultat. På samme måde kan dine celler blive dårligere og dårligere kopier af den oprindelige celle.

Hvis du derimod har friske unge celler, som kører igennem en velsmurt kopimaskine – som nok bliver ældre, men passet og plejet – så bliver kopierne også bedre. Den sunde kost, motionen og ikke mindst ordentlig søvn og hvile er den bedste vedligeholdelse, vi kan tilbyde vores kopimaskine: Kroppen.

 

Livsstil kan aktivere forskellige gener

Forskning fra “The Preventive Medicine research Institute” (PMRI) i Californien viser, at mennesket ikke er slave af sine gener. Dr. Dean Ornish lavede et forsøg med 30 mænd, der havde en mild form for prostatakræft, og som havde valgt at stoppe den konventionelle behandling. De havde afskrevet hormonbehandling, strålebehandling og kirurgi, før de deltog i forsøget. 

I stedet gennemførte man livsstilsændringer over en periode på tre måneder. Kosten kom i overvejende grad til at bestå af frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter og sojaprodukter. De skulle gå en halv time dagligt i raskt trav, og de skulle bruge en time dagligt på at pleje sindet gennem meditation af forskellig art.  

Lidet overraskende blev mændene slankere, sænkede blodtrykket og kolesteroltallet – men mere forbavsende var ændringer i gen-billedet også målbar. 

Ikke mindre end 500 gener ændrede adfærd i løbet af forsøget. 48 gener, der forebygger sygdomme, blev aktive,  og 453 gener, der er kendt for at fremprovokere celleforandringer som bryst- og prostatakræft, gik i dvale. 

Dr. Ornish mener, at resultaterne fra undersøgelsen sagtens kan bruges i mange andre sygdomsforløb. Menneskets skæbne er ikke forudbestemt af generne; mennesket kan ved hjælp af sund kost, motion og stresshåndtering ændre på genernes forudsigelser – endda på kort tid. 

 (Kilde: Naturalnews.com, 
                     august 2008) 

Ingen garanti for sygdom

De senere års afdækninger inden for genetikken har tilføjet vigtige brikker til forståelsen af, hvordan sygdom opstår og udvikler sig. Ligesom vi er blevet klogere på, at intelligens, følelser og adfærd heller ikke er tillært, men i høj grad har sit udspring i vores gener.

Vi har dermed fået en forståelse for, at vi ikke kan tage alverdens byrder på vores egne skuldre – medmindre vi har tænkt os at bære hele slægtens byrder. Vi har et ansvar for vores egen sundhed, men vi har ingen garantier for, at vores indsats bliver belønnet eller straffet.

Modsat bestemmer generne heller ikke hele skæbnen, for selv hvis du har større risiko end andre for at udvikle f.eks. brystkræft, er der ingen garanti for, at du gør det. Andre forhold skal være til stede i kroppen, for at det ‘syge’ gen får grund til at reagere og sætte gang i produktionen af kræftceller. Se boksen “Livsstil kan aktivere forskellige gener” ovenover.

Ligesom nogle mennesker er allergiske, adfærdsforstyrrede, diabetikere eller på anden måde følsomme over for forskellige livsstile, er brystkræftgenet et vink med en vognstang om, at man skal passe endnu bedre på sig selv. Forhåbentlig kan fremtidens forskning fortælle os endnu mere om, hvordan vi gør det bedst muligt uden at skulle skære bryster af os selv eller på anden måde føle os dømt til sygdom.

 

Skæbnen i generne

Mange forhold, som vi tidligere har været overbevist om var bestemt af vores miljø og opvækstvilkår, bliver bestemt af generne. F.eks. er intelligens, formuleringsevner, gemyt og seksualitet stærkt påvirket af genetiske forhold. Men vi har stadig muligheder for at fremme eller udnytte de gode gener eller slukke for de dårlige og sygdomsfremkaldende.

Vi får således både muligheder og begrænsninger foræret i dåbsgave. Intelligenstest af børn viser, at ikke nok med at intelligensen følger dem senere i livet – ligeledes gør længden af uddannelse, deres jobmuligheder og deres indkomst. Derimod gør den genetiske intelligens ikke den store forskel på, hvem der bliver kriminelle senere i livet.

 

Kilder: “Sygdommen skjuler sig i generne” af professor Marianne Schwartz og professor Flemming Skovby, Rigshospitalet. “Genetik” af Læge Mariette Nygaard, Sundhedsguiden. “Er man sine gener” af Overlæge John-Erik Stig Hansen.