Du ved det godt: Et blodsukkerniveau, der farer op og ned, er hverken sundt eller hensigtsmæssigt. Men når trætheden og irritationen melder sig, bliver de bedste intentioner forvandlet til regnorme-rygrad i løbet af sekunder. Du må have et sukkerkick! Men måske mangler du chrom?

En normal rask person oplever små stigninger og fald i blodets sukkerindhold – blodsukkeret – i løbet af dagen. Blodsukkeret stiger kort efter et måltid og falder igen, når sukkeret transporteres ud til cellerne, som bruger sukker (og andre makronæringsstoffer) til at danne energi.

Fungerer denne transportmekanisme ikke, kan det medføre unormalt højt eller lavt blodsukker.

Hormonet insulin, som dannes i bugspytkirtlen, er ansvarlig for transporten af sukker (glucose), men for at sluse sukkeret effektivt ind i cellerne, skal der også være chrom tilstede. Chrom forstærker så at sige insulins virkning i et effektivt parløb. Mængden af insulin er altså i sig selv ikke så vigtig – det vigtige er, hvor effektivt insulinen virker. Og her spiller chrom en afgørende rolle.

Hvorfor sukker feder

Hver dansker spiser i gennesnit 41 kilo sukker om året. Når kroppen tilbydes for meget ren sukker/glucose på én gang, springes den normale fordøjelsesproces i princippet over, og blodsukkeret bliver banket unødvendigt i vejret.

Problemet er, at glucose normalt er den primære energikilde til alle kroppens celler. Det er derfor utroligt vigtigt, at der er tilstrækkeligt glucose i blodet, for hvis glukosekoncentrationen falder til under 2 mmol/L, mister man bevistheden, da hjernecellerne ikke får nok energi.

Kroppens løsning hedder insulin. Når vi indtager sukker og kulhydrater sker der en aktivering af insulinproduktionen, som kan sikre, at blodets indhold af sukker bliver transporteret ind til forbrænding i cellerne. Så transporteres glucosen så at sige ud af blodet og ind i cellerne.

Når der er overskud af sukker, omdannes resten af glucosen til glykogen, et lager-stof, som kroppen ved behov (et lavt blodsukker) kan frigive som glucose, som sendes ud i blodbanen. Når lagrene er fyldt op vil resten omdannes til fedtdepoter – det forklarer måske den lange strid om, hvorvidt sukker feder eller ikke feder.

Hormonet insulin transporterer sukker fra blodet ind i kroppens muskel-, nerve- og fedtceller ved hjælp af molekylet Chromodulin, som fungerer som et hjælpestof til insulinet. Chrom er, på den måde, med til at holde blodsukkeret nede.

Mindre chrom på grund af sukker

Der kan være flere årsager til, at nogle af os kommer i chrom-mangel. Hvis du spiser rigtig meget sukker og raffinerede kulhydrater, kan du komme til at mangle chrom, hvilket paradoksalt nok vil give dig lyst til mere sødt, fordi din krop efterspørger energien. Når du har diabetes, udskiller du meget chrom via urinen, så du kan komme til at mangle det. Chrom kan også mangle i jordbunden, hvorfra vores mad kommer, ligesom underernæring, slankekure, graviditet og alkoholisme kan være årsager til manglende chrom-reserver.

Chrom fungerer med gær

Den biokemiske funktion af chrom kan måles. Efter at have spist, især sukkerholdig mad, kan man måle en højere koncentrationen af insulin og chrom i blodet, hvilket har bidraget til forståelsen af, at chrom er en vigtig partner i forhold til at fremme sukkeroptagelsen i cellerne.

Chrom arbejder ikke alene, men indgår i et kompleks. Man opdagede det, man i starten kaldte GTF-komplekset i tabletter, hvor chrom og gær var blandet sammen, og hvor de naturlige aminosyrer i gæren sammen med chrom dannede komplekset. I 1980’erne fik japanske forskere øje på et chrom-holdigt stof, som består af en kort kæde med fire forskellige aminosyrer (glycin, cystein, glutaminsyre og asparginsyre), og hvortil er bundet fire chrom-ioner. Komplekset har fået navnet chromodulin, og det er i dag afløseren for GTF-chrom.

Chromodulin dannes inde i cellen i forbindelse med, at bugspytkirtlen udskiller insulin. Stoffet ”låser” så at sige cellens sukkersluse op indefra. Når du har et optimalt chrom-indtag fra kost og kosttilskud, kan det mindske den mængde insulin, som din krop behøver for at producere for at vedligeholde normalt blodsukker. Ved at  mindske behovet for insulin medvirker chrom til, at kroppen ikke starter en ond cirkel af overproduktion af insulin for at sænke blodsukkeret – en overproduktion, der i sidste ende kan føre til insulinresistens.

Det er så at sige chromodulin, der i samarbejdet med insulin, sørger for, at vores hjerneceller, muskelceller og andre væv optager glucosen, så vi får den energi, vi behøver for at fungere normalt.

Chrom kan sagtens tages som tilskud for at sikre denne proces. F.eks. er Bio-Chrom et produkt, hvor man bruger gær som et fyldstof sammen med chrom, og på den måde opnår man en chromodulin-forbindelse, som sikrer en god optagelse og dermed en god virkning på kroppens blodsukker.

Stabilt blodsukker – mindre vægt?

Chrom er i sig selv ikke slankende. Men mange oplever, når de begynder at tage chrom-tilskud, at de går ned i vægt, hvis de tidligere har manglet chrom. Det er den forbedrede transport af glucosen til og ind i cellerne, der medvirker til, at blodsukkeret holdes stabilt. Når vores blodsukker er stabilt, har vi også længere imellem de uhæmmede anfald af sukkertrang, da hjernen får sin energi tilført og ikke behøver skrige på ny sukker-indtagelse.

Kendetegn på en mangelfuld glucoseomsætning kan – udover en uhæmmet sukkertrang – være:

• træthed
• mangel på energi
• irritabilitet
• nervøsitet
• rystende hænder

En hurtig snack i form af noget slik eller andet sukkerholdigt lindrer symptomerne, men de unødvendige kulhydrater kan få vægten til at stige. Omvendt – hvis man ikke længere har den trang til sødt, fordi man får styr på sit blodsukker  – vil det med tiden føre til vægttab.

Hvis dit blodsukker er konstant forhøjet som følge af en dårligt fungerende glucose-transport, kan det – udover overvægt – på længere sigt føre til insulinresistens og en række af de komplikationer, der følger i kølvandet.

Insulinresistens påvirker hoved og krop

Insulinresistens er en tilstand, hvor cellerne ikke kan optage sukkeret eller glucose fra blodet.

Det betyder, at du –selvom du har spist og burde være mæt i flere timer – har en mangelfuld energiomsætning, som efterfølges af sult og andre symptomer, alt efter hvilke celler, der mangler energi. Som tidligere nævnt vil du have trang til søde sager og alligevel mangle energi – netop fordi dine celler ikke kan optage sukkeret.

Din hjerne er faktisk ganske følsom i dette spil, for den forbruger rent faktisk op mod 25 pct. af kroppens samlede glucose-omsætning – selvom den i sig selv kun udgør 2 pct. af en voksen persons samlede kropsvægt.

Hjernen har heller ikke selv noget sukkerlager, og derfor forsvinder den glucose, der er i hjernen på et givet tidspunkt, i løbet af minutter. Blod-hjerne-barrieren tillader kun direkte passage af fedtopløselige stoffer til hjernen. Så når det vandopløselige glucose skal ind i hjernen, sker passagen via specielle transportproteiner.

Alligevel kan hjernen kun bruge glucose som brændstof, og derfor er den særdeles følsom overfor lavt blodsukker.

Denne følsomhed og de problemer, der kan opstå, når vi på grund af insulinresistens eller diabetes har svært ved at omsætte sukkeret i blodet til energi i cellerne, gør, at man nu er begyndt at se nærmere på sammenhængen til f.eks. Alzheimers. Patienter med type 2 diabetes har f.eks. to til tre gange større risiko for at blive ramt af Alzhemiers, ligesom der også er sammenhæng mellem Alzheimer’s og overvægt.

Under alle omstændigheder påvirker vores omsætning af glucose i høj grad vores evne til at koncentrere os og lære nyt, så både krop og hoved har god gavn af et stabilt blodsukker, hvor omsætningen fungerer optimalt.