Krop

De autoimmune tager over

31. december 2013

Listen over autoimmune sygdomme er lang og bliver længere og længere. Der er tale om sygdomme, hvor immunsystemet fejlreagerer eller overreagerer og angriber kroppens egne væv og organer. Hvad kan stigningen skyldes, og hvad gør vi?

Begrebet autoimmunitet fremkom først i begyndelsen af 1950’erne. Der er tale om sygdomme som f.eks. diabetes type 1, hashimotos sygdom, leddegigt, psoriasis, lupus og op mod 100 andre. Tidligere var autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævssygdomme, relativt sjældne, men det er de ikke længere. Hyppigheden er tiltaget meget gennem årene på grund af moderne kost og livsstil samt øget udsættelse for skadelige kemiske stoffer. Kvinder bliver hyppigere ramt end mænd.

Arv og miljø

Cirka en tredjedel af disse sygdomme har en arvelig baggrund (generne), men normalt skal der mere til end den arvelige tilbøjelighed alene. Generne, vores DNA, styres af cellemembranen i cellevæggen, der påvirkes af mange ting i vores miljø, blandt andet de tusinder af kemiske stoffer, vi bliver udsat for gennem vores mad, drikke, luft, arbejdsmiljø, boligmiljø, medicin og elektromagnetisk stråling. Det samme gælder udsættelse for metaller, f.eks. kviksølv, guld, cadmium og andre tungmetaller, for eksempel fra amalgam (sølvplomber) i tænderne.

Vaccinationer har man også en mistanke til. Vacciner indeholder en række antigener, som kan medføre autoimmune reaktioner og dermed udløse en autoimmun sygdom. I Frankrig har man set en betydelig øgning af forekomsten af sclerose i forbindelse med et vaccinationsprogram for Hepatitis B. Vaccinationer i forbindelse med Golf-krigen har udløst en række symptomer som ved autoimmune sygdomme. Det samme gælder for et tiltagende antal piger, der nu bliver vaccineret mod HPV, der (måske) er involveret i udviklingen af livmoderhalskræft.

Sindet påvirker også cellemembranen, der er forsynet med receptorer, der fanger vibrationer fra mad, vand, sindet og alt det, vi bliver udsat for.  Vi arver altså ikke selve sygdommene, men tilbøjeligheden til at få dem, når vi bliver udsat for skadelige påvirkninger. Tobaksrygning mangedobler f.eks. risikoen for at få leddegigt. Generne går først i gang med at skade os, hvis de får besked om det fra cellemembranen.

Betændelse gør det værre

De smitsomme sygdomme, vi kan få gennem livet, øger også risikoen. Det ser f.eks. ud til at være tilfældet efter som voksen at have været udsat for smitte med Ebstein-Barr virus, der er årsagen til mononucleose (kyssesyge). Lærere har for eksempel hyppigere autoimmune sygdomme. Andre typer virus, især retrovirus, kan spille en rolle. Det gør vedvarende infektioner også, for eksempel ved tandkødsbetændelse eller kronisk betændelse i tandrødder.

En græsk undersøgelse har vist, at der er en forbindelse mellem hashimotos autoimmune betændelse i skjoldbruskkirtlen og svinebakterien Yersina enterocolitica. Yersinia kan også findes i fjerkræ, østers, fra spildevand og produkter, der er gødet med frisk gødning. Også mycoplasma kan øge risikoen.

I det hele taget er inflammation en grundlæggende reaktion i kroppen i forbindelse med autoimmune sygdomme og mange andre sygdomme, som f.eks. kræft. Inflammation er tegn på, at kroppen er i fare, så vi har sat immunforsvaret i gang. Det er en sund reaktion, når der f.eks. er kommet skadelige bakterier ind i kroppen, men overreagerer immunforsvaret, kommer der skader på cellerne, hvilket så kan udløse autoimmune reaktioner og sygdomme.

Utæt tarm giver rod i kroppen

Der er ingen tvivl om, at mange autoimmune sygdomme skyldes en utæt tarmslimhinde. Baggrunden for en utæt tarm er ofte en raffineret kost med meget sukker, hvidt brød og andet, der hurtigt i maven bliver omdannet til druesukker. Det vil få candidasvampe til at vokse eksplosivt, og de klistrer sig så til tarmvæggen og gør den utæt. Det medfører, at man dels kan optage gifte fra candidasvampene, og at småstumper af maden kan gå direkte ind i blodet gennem den utætte tarmslimhinde. De opfattes af immunsystemet som fremmede og skadelige. De angribes derfor af hvide blodlegemer, som optager stumperne og derefter producerer histamin, som kan udløse allergi og astma – og med tiden autoimmune sygdomme.

Når mange antistoffer bindes til antigener i blodet, danner de et netværk, som kaldes et immunkompleks. Disse immunkomplekser kan hobes op og starte inflammation (betændelsesagtige forandringer) i de små blodårer, der forsyner vævene med blod. De kan sammen med celler fra immunsystemet hæmme blodstrømmen til vævene og organerne, f.eks. til nyrerne. Dette sker ved mange autoimmnune sygdomme. 

Hvad er symtomerne?

Autoimmune sygdomme udvikler sig ofte snigende, så der kan gå flere år, før sygdommen bliver diagnosticeret og får et navn. Symptomerne er ofte ukarakteristiske med symptomer som træthed, hårtab, vægtændringer, søvnproblemer, tab af sexlyst, muskelsmerter, maveproblemer og symptomer fra nervesystemet. Mange af symptomerne kan dog henføres til stress, for lidt søvn, for hårdt arbejde, milde depressioner og hormonproblemer. Mange med autoimmune sygdomme har desværre oplevet at få at vide, at det bare var psykisk, eller at de var hypokondere.

Når man skal finde ud af, om der er tale om en eller flere autoimmune sygdomme, er den bedste måde at påvise antistoffer mod kroppens egne organer og væv. De kaldes auto-antistoffer. Der er ikke nogen enkelt test, der kan påvise en autoimmun sygdom, men hvis man tager flere prøver og sammenholder resultaterne, kan man få et billede af, hvad der sker i immunsystemet og finde frem til en mulig diagnose. Ved leddegigt undersøges det, om der i blodet findes reumatoid faktor (RF), ved den autoimmune hashimotos stofskiftesygdom for Anti-TPO og ved lupus for Anti-DNA antistof. Man vil også undersøge for graden af inflammation ved hjælp af C-reaktivt protein (CRP) og eventuelt sænkningsreaktionen (SR). Det er et stort detektivarbejde, hvor man også skal tage en række andre blod- og vævsprøver for at vurdere blandt andet leverens funktion, immunglobuliner og indholdet af metaller og gifte i blodet.

Kan autoimmune behandles?

Det er grundlæggende vigtigt ikke bare at behandle symptomerne ved autoimmune sygdomme, men at finde frem til årsagerne og gøre noget ved dem. Det er vigtigt at forsøge at fjerne de kropsfremmede stoffer, der har igangsat inflammation og skadet kroppens celler, så den autoimmune sygdom er opstået. Det kaldes bio-afgiftning. Man kan blandt andet drikke mere rent vand for at udrense gennem nyrerne. Man kan også udrense meget effektivt gennem huden, f.eks. ved at bruge en infrarød sauna eller saltbade. Det er også godt at styrke leveren, som er en stor afgiftningscentral. Det kan man f.eks. gøre ved at tage Marietidsel, artiskok, rødbeder og mælkebøttesaft.

Man kan hos ortomolekylære læger få hjælp til udrensning af skadelige metaller som f.eks. kviksølv ved hjælp af stoffet EDTA sammen med C-vitamin, der indgives direkte i blodet. Et naturligt udrensningsmiddel med mange gode egenskaber er Zeolit (clinoptilolite), som består udelukkende af mineraler. Det binder tungmetaller og gifte, så de udskilles, stabiliserer tarmsystemet, øger næringsoptagelsen, hvilket alt sammen styrker det naturlige immunforsvar. Det er samtidig et godt antioxidant og  hæmmer inflammation. Det anbefales at tage en kur med Zeolit pulver i mindst 90 dage. Dosis er 1 teskefuld i et glas vand en halv time før et måltid, 2-3 gange dagligt i mindst 90 dage.

Afgiftningen understøttes af ernæringsterapi, hvor det er vigtigt at sikre, at kroppen har alle de nødvendige næringsstoffer til rådighed i de rigtige mængder til at styrke de selvhelbredende kræfter. Det er vigtigt at modvirke utæt tarm med en sund kost, tilførsel af sunde mælkesyrebakterier, sunde olier og en fiberholdig kost, der sikrer en regelmæssig afføring, som også fjerner skadelige stoffer.

Hjælp fra naturmidler

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter. Uncaria tomentosa har også en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved at hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden og derved nedsætte smerter og betændelsesagtige forandringer andre steder i kroppen, for eksempel ved leddegigt og andre gigtformer. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normalt virkende. Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio (Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne. Curcumin, for eksempel som Curcumin Forte med piperine eller Turmeric kapsler, modvirker overreaktion i immunsystemet, som f.eks. allergi, astma, sclerose og andre autoimmune lidelser.

Kostilskuddet LongoVital er rigtig godt for immunsystemet. 2 x 3  i nogle uger, derefter 3 dagligt. Det er bevist, at det blandt andet kan modvirke den autoimmune sygdom Sjøgrens syndrom, hvor kroppen angriber sine egne spyt- og tårekirtler, så der opstår tørhed.

Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler. C-vitamin, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene. Selen i organisk form, for eksempel Seleno Precise, har for eksempel vist sig at kunne modvirke for lavt stofskifte på grund af autoimmun sygdom. D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme.

Det rette immunforsvar

Immunsystemet skal støttes, så det kommer til at fungere normalt. Er det overaktivt, skal det dæmpes, men ikke undertrykkes. Det kan man for eksempel gøre ved hjælp af urtepræparater med indhold af mange urter, for eksempel det tibetanske urtepræparat Padma Plus, der har vist at kunne hjælpe ved sclerose, eller Life Spice Vital, der indeholder 32 forskellige urter. De aktiverer immunsystemet i tarmslimhinden på en måde, så de immunsystemdæmpende dæmper-T-celler øges. Det er dog klogt at få hjælp fra en urtekyndig person.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Ved at behandle på den rigtige måde og evt. supplere med immunterapi kan man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt. I mange tilfælde kan sygdommene også gå i ro uden symptomer – gå i remission eller brænde ud.

 

Produktlinje:

Life Spice Vital

En unik blanding af 31 urter, krydderurter og rodfrugter, der bakker op om immunsystemet.

Marietidsel

fra Solaray er tilsat gurkemeje og mælkebøtte – mod inflammation og for udrensning.

Seleno Precise

Selen i organisk form, der modvirker for lavt stofskifte på grund af autoimmun sygdom.

Mælkebøtteekstrakt

fra den danske producent Herrens Mark – ren mælkebøttesaft, der renser ud i fordøjelsen.

Padma Plus

afløser for Padma 28 – en sammensætning af tibetanske urter til kredsløb og immunsystem.

Megamin Activ

med Zeolit, der binder tungmetaller og gifte, så det kan renses ud af kropppen.

Curcumin Forte

med piperine, der fremmer effekten af curcumin, modvirker overreaktion i immunsystemet.

Tomentosa (Cat’s Claw)

kan modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden, som påvirker immunforsvaret.

Forrige artikelJordbærmousse

Næste artikelNytårsforsæt: Spis mindre kød