Kan demens forebygges?

De fleste frygter sygdomme som demens og Alzheimers – og med rette, for at miste hukommelsen er en barsk måde at forsvinde. Men der er tiltag, der kan styrke din hjerne og forebygge demens.

Hjernen er kroppens mest unikke organ. Dens ringe vægt til trods, varetager den konstant et utal af komplekse funktioner. Det kan derfor betale sig at passe rigtig godt på den og stimulere den hele livet igennem. Mange ældre oplever, at deres hjerner ikke magter opgaverne i samme omfang som tidligere. Heldigvis er der masser, vi selv kan gøre for at holde vores hjerner fit for fight livet igennem.

Demens og Alzheimer’s sygdom er frygtede lidelser, men de gode nyheder er, at de til en vis grad kan forebygges. Alzheimer’s sygdom er den hyppigste form for demens, og defineres ved langsomt fremadskridende nedbrydning og svind af hjernevæv. Sygdommen medfører indlærings- og hukommelsestab, og det er derfor indlysende, hvorfor sygdommen hører til blandt verdens mest frygtede.

En forudsætning for at kunne forebygge og hindre sygdommen i at udvikle sig er, at vi kender selve årsagen til dens opståen. Vi må ganske enkelt forstå, hvorfor hjerneceller svinder ind og dør. Der er adskillige interessante forskningsresultater, og herunder kan du læse om syv af disse:

1. Manglende stimulation

Et nyere dansk studie, publiceret i tidsskriftet Human Brain Mapping, 1, viser at et aspekt af sygdommen handler om at bruge, udfordre og stimulere hjernen livet igennem. Udfordres hjernen dagligt, så bevares ens kognitive formåen i højere grad, end når hjernen ikke stimuleres. Studiet viste desuden, at vores livsstil, valg af mad, motion og drikke i lighed med vores omgivelser har stor betydning for hjernens sundhed.

 

2. Vi bliver ældre

Vores intelligens og mentale evner forringes naturligt med alderen, og da vi bliver ældre og ældre i vores del af verden, kan dette til dels forklare det stigende antal mennesker, der udvikler demens. Netop derfor vil det kunne have afgørende betydning for de kognitive færdigheder, hvordan ældres liv tilrettelægges og stimuleres.

 

3. Plakdannelser i hjernen

Den hidtidige hovedhypotese har været, at Alzheimer’s sygdom udvikles på grund af øget dannelse af stofferne beta-amyloid og tau i hjernen. Disse peptider produceres overalt i kroppen og ophobes ikke normalt i en sund organisme. Men i en syg organisme kan de aflejres udenfor nervecellerne som de såkaldte amyloide plaques. Dette kan fremkalde celledød og dermed demens og Alzheimer’s.

Forskere fra Aarhus Universitet har for nylig publiceret et studie, der påviser, hvordan denne plak dannes. Beta-amyloid og tau dannes i hjernen over lang tid på basis af sammenklumpninger af proteinstumper. Inflammation og oxidativt stress kan spille en rolle i udviklingen, og graden af disse ophobninger og sammenfiltringer udtrykkes direkte i graden af symptomer.

 

4. Genetisk disposition

Man kan tillige være genetisk disponeret for demens og Alzheimers, og forskerne har kortlagt 21 forskellige gener, der disponerer for sygdommen. Selvom du er bærer af disse gener og dermed disponeret for sygdommen, behøver den ikke komme til udtryk. Det afhænger alene af, hvilket miljø du tilbyder dine celler livet igennem.

 

5. Jern ophobninger i hjernen

Nyere forskning fra University of California i Los Angeles udfordrer den hidtidige hypotese om beta-amyloid og tau som de primære skadesforvoldere. Deres studie har vist, at øgede jernophobninger faktisk kunne forårsage netop de skader og i netop de områder, som det ses hos Alzheimer’s patienter. Deres teori er derfor, at ophobninger af jern i hjernens væv kan være en stærkt medvirkende årsag til at hjernevæv nedbrydes og ødelægges med deraf følgende udvikling af demens.

 

6. Mangel på vigtige signalstoffer

Mangel på vigtige signalstoffer samt hormoner og nutrienter kan føre til svigtende funktionsevne og degeneration af hjernevæv.

7. Høje niveauer af stress

Både stress og oxidativt stress kan forårsage skader på hjernens fedtvæv.

Det var syv mulige forklaringsmodeller, men det virkelig interessante er, hvad vi så selv kan gøre for at holde hjernen fit og vital livet igennem?

Der er adskillige helt naturlige tiltag, som vi ved, stimulerer hjernen. De vil kunne forebygge demens og Alzheimer’s og dermed hindre hukommelsestab og manglende overblik.

Lidt baggrund om oxidation

Der hersker ingen tvivl om, at høje niveauer af frie radikaler og dermed øgede oxidationsniveauer uvægerligt udgør en af de allerstørste risikofaktorer i forbindelse med udviklingen af disse sygdomme. Obduktion af mennesker med Alzheimer’s sygdom afslører høje niveauer af tungmetaller og andre belastende stoffer i organismen. Stoffer som blandt andre kviksølv, jern, aluminium, silikone og silicium. Disse stoffer har alle neurotoksisk virkning og kan øge niveauerne af frie radikaler, oxidativt stress og inflammation i organismen.

Med til billedet hører således også ofte en nedsat afgiftningsevne og en generelt belastet leverfunktion. Tilstanden beskrives som en lokal inflammatorisk reaktion med deraf øgede niveauer af oxidativt stress. Derfor kan det betale sig at tænke over, hvilke miljøpåvirkninger du udsætter dig selv og dine celler for. Et godt udgangspunkt er at få skabt et så sundt miljø omkring cellerne som muligt.

Høje kortisolniveauer, forårsaget af længerevarende stress eller traumer, kan forårsage skade på netop de områder i hjernen, der nedbrydes ved Alzheimers sygdom.

Lave østrogenniveauer hos kvinder under og efter overgangsalderen menes indirekte at sænke niveauerne af visse næringsstoffer, der har afgørende betydning for hukommelsen.

Disse påvirkninger kan mindskes eller elimineres ved en målrettet indsats med sund mad, motion, stimulation og kosttilskud. For kvinder i overgangsalderen kan natur-identiske hormontilskud, givet på baggrund af en grundig hormonanalyse, for nogle afhjælpe disse gener.

Syv gode råd til at holde hjernen i form hele livet

1. Stimuler hjernen hver eneste dag.

Du kan stimulere hjernen via en optimal kost men også via systematiske øvelser. Hjernen kan genoptrænes fuldstændigt ligesom kroppen, men i stedet for træningsapparater i et fitnesscenter, styrkes hjernen af variation og nye sanseindtryk.

Rent medicinsk tyder alt på, at venstre hjernehalvdel ældes langsommere og bliver mindre ramt af sygdomme som demens og Alzheimers. Det er netop den venstre halvdel, der er særlig god til det med vaner, rutiner og genkendelige oplevelser.

Den højre derimod er den langt mest aktive, når vi skal lære og opleve nyt. Det er derfor væsentligt hver dag at foretage sig nye ting, ting man ikke tidligere har prøvet. Det er vaner og rutinelivsstil, der får hjernen til at ældes. Ved derimod at stimulere og udfordre hjernen konstant, så kan du hæmme eller måske endda helt hindre degeneration.

Når hjernen stimuleres tilstrækkeligt, via eksempelvis hjerneøvelser, Sudoku, kryds og tværs, nye sprog, nye opgaver eller andet, så kan der faktisk dannes nye neuroner i hjernen hele livet, og hukommelsen kan således skærpes.

2. Modvirk ældning.

En god nattesøvn i fuldstændigt mørke er afgørende for sundhed og balance. Mens vi sover, danner vi en række signalstoffer, herunder stoffet melatonin. Melatonin har afgørende indflydelse på vores humør, døgnrytme, søvn, aldringsproces og meget mere. Tilstrækkeligt høje niveauer af melatonin kan holde os i vigør i længere tid og kan holde vores hjerner velfungerende.

Undgå tobak og indtag af for megen kaffe, sort te og alkohol, da disse stimulanser kan hæmme melatonindannelsen og øge niveauerne af oxidativt stress. Du kan læse mere om melatonin og en god nattesøvn på www.madforlivet.com

3. Modvirk plakdannelser.

Det kan betale sig at se kritisk på sit indtag af rødt kød, kødpålæg og mælkeprodukter. Dr. Murray Waldman fra Toronto i Canada er en blandt flere forskere, der mener at have fundet en sammenhæng mellem indtag af prioner eksempelvis fra oksekød og færdigretter og så udvikling af Alzheimer’s sygdom.

Andre forskere peger tillige på en mulig sammenhæng mellem vort generelt høje indtag af animalske proteiner, primært fra kød, kødpålæg og mælkeprodukter, og så udvikling af Alzheimer’s sygdom. Derfor kan du erstatte nogle af disse fødevarer med grønsagspålæg, humus og eksempelvis mandelmælk, kokosyoghurt eller gedeost. God, økologisk og grøntsagsrig mad giver sammen med daglig motion kroppen de allerbedste arbejdsbetingelser for et langt og sundt liv.

4. Skab et optimalt miljø for dine celler.

Spis Middelhavsmad! En god, økologisk, grøntsagsrig mad med masser af uspolerede fedtstoffer, fisk, fjerkræ, vildt, bønner, linser, fuldkorn og rent vand hver eneste dag giver krop og hjerne optimale arbejdsbetingelser og ser ud til at være forbundet med en nedsat risiko for udvikling af både kognitiv svækkelse og Alzheimer Sygdom.

Hjernen består af fedt og skal derfor tilbydes nærende og essentielle fedtsyrer hver eneste dag. Gode omega 3-olier i kombination med ekstra jomfru olivenolie af allerhøjeste kvalitet er det rene hjerneguf. Det er dog afgørende samtidig at indtage et vitamin/mineraltilskud af høj kvalitet. Dermed hæmmes oxidationen af vitale fedtstoffer.

5. Pas på med jerntilskud

Jern indgår i alle kroppens celler og er en væsentlig komponent i de røde blodlegemer. Jern er afgørende for vitalitet og udholdenhed, så det er væsentligt at have tilstrækkeligt høje jerndepoter. De fleste optager jern fra maden, når vi spiser græskarkerner, bønner, klid eller persille, og optagelsen fremmes af indtag af C-vitaminer, for eksempel fra bær eller naturlige kilder som acerola eller hyben.

Jern virker dog i kroppen som et tveægget sværd. Ligeså væsentligt et næringsstof jern er, ligeså skadeligt kan for høje jernniveauer være. For høje niveauer er den rene hjernegift og kan fremme oxidativt stress, øge dannelsen af beta-amyloid, virke degenererende og fremme lidelser som demens og Alzheimer’s, viser ny forskning.

For høje jern niveauer ses forholdsvis hyppigt blandt mænd og kvinder efter overgangsalderen. Du skal derfor kun tage jerntilskud efter lægelig konstateret mangel og kun i form af organisk jern. Det har en høj optagelighed, og indtag medfører ikke uønskede bivirkninger i form af ubehagelig forstoppelse. Har du for høje niveauer, så undgå vitaminpiller, der indeholder jern og bliv eventuelt bloddonor i en periode, det nedbringer niveauerne effektivt. Du kan læse mere om mineraler, former og optagelighed på www.madforlivet.com.

6. Stimuler dannelsen af signalstoffer og hormoner.

Hold dit blodsukker stabilt, suppler den daglige og sunde mad med et højkvalitets vitamin- og mineraltilskud, tag ekstra tilskud af D3- og B12-vitamin og spis masser af grønne grøntsager, æg og gode fedtstoffer. Disse tiltag hjælper kroppen til at kunne omdanne næringsstoffer fra vores mad til de livsnødvendige hormoner og signalstoffer.

Ud fra fødevarer som æg, spinat, grønkål, hvedegræs og mange andre grønne grønsager kan kroppen danne en række signalstoffer, der har meget stor betydning for hjernesundheden, hukommelsen og afgiftningen. Effektiv omdannelse kræver tilstedeværelse af vitaminer, mineraler, B vitaminer, særligt B6 og B12 vitamin, D3 vitamin, CoQ10 og essentielle fedtsyrer. Særligt B12-vitamin kan det betale sig at være opmærksom på, idet forskning fra Oxford University har vist, at B12-vitamin mangel påvirker hjernen negativt og kan føre til demens og Alzheimer’s.

7. Modvirk langtidsstress.

Det er ikke kun det, vi spiser og drikker, der påvirker vores indre biokemi og vores hjernesundhed. Øgede mængder af stresshormonerne adrenalin og kortisol påvirker produktionen af blandt andet insulin, hvilket kan føre til ustabilt blodsukker og dermed øget risiko for udvikling af demens og Alzheimer’s. Derfor kan det betale sig at være opmærksom på sin stress og modvirke den gennem tilstrækkelig hvile og stressreducerende tiltag.

Ro, tilstrækkelig hvile, daglig motion, eliminering af stressfremkaldende faktorer, meditation, frisættelse af gamle traumer og meget meget mere kan afhjælpe langtidsstress.

 

Opskrift: Hjerne-Booster

Til 2 personer

 Du skal bruge:

½ skrællet agurk

1 håndfuld spinat (frossen eller frisk)

Stokken af 1 broccoli skåret i mindre stykker

1 avocado

1 banan

1 kop bær

Saften af ½ citron

1 tsk vanillepulver

1 dl Acido-tykmælk

½ dl vand eller mandelmælk

Sådan gør du:

Blend det hele til en homogen masse. Tilsæt herefter:

2 bægre hvedegræssaft (kan udelades)

2 spsk. hørfrøolie

Blend kortvarigt og server drikken med en selleristav eller lidt krydderurter som pynt.

 

2 kommentarer

  • Iona Main Stewart siger:

    Hjernetræningsøvelser, motion og fysisk træning, men også indtagelse af øk. kokosolie forebygger demens inkl. Alzheimer´s. Kokosolie kan hjælpe kraftigt også når man allerede har demens. Se bøgerne af Bruce Fife og andre!

  • Christiansen Sonja siger:

    GOD OG LETLÆSELIG ARTIKEL MED RÅD OG OPSKRIFT.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *