Krop

Elsk dit hjerte og pas på det!

19. maj 2014

Hvad er godt, og hvad er skidt for hjertet? Der er meget, der kan true hjertesundheden, og meget vi selv kan gøre for at passe på vores hjerte og kredsløb. Det er ikke nok ved hjertesymptomer bare at få den ene pille efter den anden. Det er årsagerne, vi skal fjerne.

Hjertet er ikke kun en dobbeltpumpe, der forsyner vores celler og væv med ilt og næring samt transporterer vores affaldsstoffer væk fra dem. Der er også en energimæssig og tæt, følelsesmæssig forbindelse mellem hjertet og hjernen.

Vi skal holde hjertet varmt og hovedet koldt for at få et godt liv. Vi skal kunne elske og have et godt forhold til andre og kærlig støtte fra dem, føle tilfredshed med vores liv og arbejde. Latter og livsglæde er alle forhold, der har stor betydning for hjertets sundhed. Det er en vigtig del af budskaberne i Andreas Moritz’ nye bog ”Slut fred med dit hjerte” (forlaget Hovedland).

I bogen gør han op med mange hellige køer, blandt andet med myten om, at kolesterol og fedt er farligt, og han sætter fokus på de væsentligste årsager til, at hjertesygdomme og kræft i dag er de to største dødsårsager. Den tredjestørste dødsårsag er bivirkninger af lægemidler, og han peger på, at hjertemedicin, blandt andet de kolesterolsænkende statiner og blodtryksmedicin øger risikoen for hjertesvigt væsentligt. Det er sammen med bypass-operationer kun lapperier og symptombehandling, hvorved man overser de grundlæggende årsager til hjerte- og kredsløbssygdomme og svækker folks motivation til at gøre noget selv ved hjælp af en sund kost og motion. Bypass-operationer kan måske hjælpe i en snæver vending, men de har ingen indflydelse på dødeligheden.

Dit hjerte har også behov

Hjertet kan heldigvis vedligeholde og reparere sig selv, men kun hvis det har alle de nødvendige bygge- og reparationsmaterialer til rådighed samt får det rigtige brændstof til afbrænding og energidannelse i hjertecellernes ”kraftværker”. De kaldes mitokondrierne, og det er her, at maden bliver omsat til energi ved at gå i forbindelse med ilt. Der sker en oxidation, hvor ilten stjæler elektroner og bliver til fri iltradikaler. Oxidation betyder iltning. Jo mere vi spiser, jo mere oxiderer vi, og jo flere skader kommer der i kroppen, hvis vi ikke modvirker iltningen. Alene det at faste en dag om måneden har vist sig at gavne hjertet.

Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter, der leverer de stjålne elektroner tilbage og dermed energi. Vand, som ikke har været kogt, indeholder masser af elektroner, der ”afvæbner” de frie radikaler, og er derfor vores vigtigste antioxidant. Et andet vigtigt antioxidant er C-vitamin ligesom A-vitamin, E-vitamin, alfa-liponsyre, selen og farvestofferne i grønt og frugt (bioflavonoider).

Foruden ilt og brændstof har hjertet brug for det vigtige hjælpeenzym Q10, som vi selv danner, hvis vi ikke får lægemidler som f.eks. de kolesterolsænkende statiner eller de blodtrykssænkende betablokkere. Mangel på Q10 og selen øger blandt andet risikoen for hjertesvigt.

Den evige inflammation

Inflammation er baggrund for en meget stor del af de sygdomme, vi kan blive ramt af livet igennem, for eksempel hjerte- og kredsløbssygdomme. Inflammationen er oprindeligt en vigtig del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm.

Der tændes et bål inde i kroppen, og hvis det ikke slukkes, blandt andet ved hjælp af antioxidanter, opstår der skader i vævene, blandt andet i pulsårerne og hjertet.

Overvægt er en vigtig årsag til inflammation, og arten af fedt i kosten spiller også en stor rolle. Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation. Det samme gælder arachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. I modsætning hertil er det sunde fedt af omega-3 og omega-9 type meget dæmpende på inflammation og smerter.

Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, f.eks. franskbrød og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet i pulsårernes vægge, hvilket fører til kronisk inflammation med åreforkalkning og blodpropper. Det er derfor vigtigt at forsøge at undgå et for højt sukkerindhold i blodet. Insulin er et vigtigt hormon for væksten, omsætningen af sukker, protein og fedt, men dannes der for meget insulin, f.eks. ved dårlig kost, for lidt motion og overvægt, øges inflammationen og dermed risikoen for blandt andet hjerte- og kredsløbssygdom.

Tobaksrøg giver en meget høj grad af inflammation og er en af de hyppigste årsager til sygdom og død i Danmark. For meget jern og alle former for kunstige kemiske stoffer medfører også inflammation. For meget jern i kroppen giver også inflammation.

Hvad sker der ved åreforkalkning?

Ved åreforkalkning forstås aflejringer af oxideret fedt i pulsårernes vægge. Der dannes plak, som er plader af kalk og fedt, der kan vokse sammen og gøre de elastiske pulsårer stive, så blodgennemstrømningen bliver dårlig.

Der opstår inflammation med sårdannelse, og der kan opstå blodpropper. Bakterier og dermed inflammation spiller en stor rolle ved udvikling af åreforkalkning. Man har fundet de samme bakterier i tandkød og tandrødder som i forkalkninger i årehinden, så det gælder om at finde årsager til inflammationer i munden og få dem stoppet.

For meget protein, typisk fra kød og mælk, spiller også en rolle for udvikling af åreforkalkning. En væsentlig, grundlæggende årsag til problemer med hjertet og kredsløbet er moderne menneskers store forbrug af animalsk protein. Der er en klar sammenhæng mellem indtagelse af kød og hjertesygdom.  For lidt grønt og frugt har også stor betydning. Vegetarer får sjældent hjerte- og kredsløbsproblemer.

Den dårlige fordøjelse af proteinets bestanddele vil også give anledning til ophobning af aminosyren homocystein, der normalt hurtigt omdannes til en anden og gavnlig aminosyre, men kun når du har nok af folinsyre (fra grønt), B6-vitamin og B12-vitamin i kosten.

Blodtrykket – den stille dræber

For højt blodtryk øger risikoen for åreforkalkning, blandt andet fordi blodforsyningen til pulsårernes vægge bliver dårligere ved det øgede tryk. Stive og forkrampede blodårer er omvendt en risiko for at udvikle for højt blodtryk, og dette forværres også af tobaksrygning. Dårlig kost og mangel på motion forværrer tendensen. Det samme gælder mangel på vitaminer som f.eks. C-vitamin og E-vitamin, D3-vitamin, K2-vitamin og mineraler som f.eks. magnesium, selen og zink.

Den tredje type fedtstoffer i blodet, triglyceriderne, er en langt større risiko for åreforkalkning. Vi optager fedtet fra kosten som triglycerider, og det er derfor ikke farligt som sådan.

Men spiser du for meget fedt, især mættet fedt og margarine (transfedtsyrer) samt planteolier (f.eks. majsolie (friture), vindruekerneolie, sojaolie, solsikkekerneolie) og blandingsprodukter, og drikker du for meget alkohol, kan triglycerid blive for højt og derved øge risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser.

Forhøjet triglycerid øger også antallet af blodplader og dermed risikoen for blodpropper.

Det er imidlertid ikke så meget fedt i kosten, der er problemet. Den vigtigste kilde til triglycerider er kulhydrater som f.eks. brød, pasta, sukker, kager, andre kornprodukter og hvide ris, der alt sammen bliver omdannet til fedt, hvis det ikke bliver brændt af ved motion. Alle disse kulhydrater øger produktionen af insulin i bugspytkirtlen, medførende svingende blodsukker og med tiden overvægt, nedsat insulinfølsomhed og eventuelt diabetes (sukkersyge) samt inflammation, og dermed risikoen for åreforkalkning.

Fiskeolie af god kvalitet (må ikke være harsk), er godt til at modvirke triglycerider, og både fiskeolie og andre omega-3 olier har også den fordel, at de hæmmer trangen til sødt og til at spise for meget.

Læs om de mange naturlige muligheder for at nedsætte blodtrykket på www.radiodoktoren.dk.

Midler mod åreforkalkning

Vil du forebygge åreforkalkning, eller fjerne den, er der en række muligheder ud over at spise sundt og få daglig motion, der ikke skal være anstrengende. Gangtræning er nok.

K2-vitamin modvirker forkalkning af pulsårerne ved at sikre, at kalken i blodet havner i knoglerne og ikke i de bløde væv. K2-vitamin kan også medvirke til at nedsætte eller fjerne allerede eksisterende åreforkalkning. Et højere indhold af K2-vitamin i blodet giver lavere risiko for inflammation.

Havtorn-bær (f.eks. i midler som Crataegus, Membrasin) udvider også pulsårerne, styrker hjertet og modvirker rytmeforstyrrelser.

De E-vitaminer, der hedder tocotrienoler, kan også nedsætte graden af åreforkalkning. Der er otte E-vitaminer, og får man kun det almindeligste, d-alfa-tokoferol, bliver der ubalance med øget risiko. Naturlig hvedekimolie indeholder flere slags E-vitamin.

Hvidløg kan også forebygge og modvirke åreforkalkning.

Grøn te kan beskytte mod åreforkalkning. Resveratrol fra røde druer er også godt.

En god alternativ mulighed for at nedsætte åreforkalkning er at få en serie behandlinger med stoffet EDTA direkte i blodet hos en ortomolekylær læge. EDTA afgifter for tungmetaller og kan fjerne kalkaflejringer i pulsårerne. Læs mere om EDTA på naturli.dk og radiodoktoren.dk.

 

Nedsæt risikoen for inflammation og åreforkalkning:

Undgå overvægt

Spis en uraffineret, grov kost med grønsager og frugt

Få nok af de sunde fedtsyrer (omega-3 og omega-9)

Sørg for en god fordøjelse

Få styr på diabetes og for højt blodtryk

Få en god livsstil (stop rygning, få daglig motion)

Undgå betændelser i kroppen, f.eks. i tandkød og tandrødder

Undgå for meget stress. Tag pauser og slap af. Få nok søvn

Tag gode kosttilskud

 

produktlinje1

produktlinje2

Forrige artikelMental træthed? Tag den alvorligt!

Næste artikelSelen og Q10: Den rene hjertemassage