Gluten, tarmen og forsvaret

Cøliaki er en autoimmun sygdom og den alvorligste variant af intolerance over for gluten. Men selvom du ikke er decideret allergisk overfor gluten, kan det påvirke din tarm og faktisk også immunforsvaret negativt.

Der har i de seneste år været øget fokus på gluten, og flere og flere mennesker oplever, at de får det bedre, når de udelader gluten fra maden. Nyere undersøgelser viser også, at gluten kan påvirke immunforsvaret negativt.

Gluten er et proteinstof, der findes i særlig grad i hvede, men der er også gluten i rug og byg. Havre indeholder fra naturens side ikke gluten, men idet havre ofte dyrkes og forarbejdes sammen med hvede, så indeholder de fleste konventionelle havregryn rester af gluten.

Når gluten provokerer

Siden publiceringen af Professor Peter Gibsons studie i 2011, har interessen for glutens potentielt negative helbredsmæssige effekt været stigende. Studiet påviste, at mennesker kunne reagere negativt overfor gluten, også selvom de ikke led af hverken cøliaki eller glutenallergi. Cøliaki er en autoimmun lidelse forårsaget af gluten, og glutenallergi er en immunrespons, ligeledes forårsaget af gluten.

Studiet, der var et dobbeltblind-, randomiseret og placebo-kontrolleret studie, påviste med stor tydelighed, at samtlige deltagere fik det bedre og deres fordøjelsesbesvær blev mindsket, når de kom på en glutenfri diæt. Og det var kun få procent af deltagerne i studiet, der reagerede positivt (altså havde udslag) på de traditionelle analyser for glutenallergi og cøliaki.

Tilstanden blev kaldt NCGS (non-celiac-gluten-sensitivity) og viser sig at være et langt mere udbredt fænomen end tidligere antaget. Forskerne konkluderer derfor således, at mennesker med NCGS ikke lider af cøliaki, men har symptomer, der bedres eller forsvinder på en glutenfri diæt.

Påvirker immunceller og næringsoptag

Hos mennesker, der ikke tåler gluten eller ikke kan fordøje gluten effektivt, kan glutenmolekylerne, når de entrer tarmen, få immunforsvarets celler til at reagere uhensigtsmæssigt. Cirka 70 pct. af vores immunforsvarsceller sidder i eller omkring tarmene og er således knyttet til fordøjelsen.

Når vi spiser gluten, så kan immunforsvarets hvide blodlegemer i tarmen fejlagtigt antage glutenmolekylerne for uønskede indtrængere eller patogene bakterier og dermed angribe dem. Ufordøjet gluten kan også øge inflammationsniveauerne i kroppen, simpelthen fordi det irriterer immunforsvaret og kalder på de hvide blodlegemer. Øget inflammation indgår som en faktor i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme.

Hos mennesker med cøliaki angriber immunforsvarscellerne ikke alene glutenproteinerne, men også et enzym – transglutaminase – der findes i tarmepitelet. Indtag af gluten kan således hos de, der lider af cøliaki, forårsage uhensigtsmæssige reaktioner fra immunforsvaret, der i værste fald kan bevirke en nedbrydning af fimrehårene i tarmen, med nedsat optagelse af vitale næringsstoffer til følge. Kuren er livslang afholdenhed fra gluten.

Irritabel tarm – IBS

Gluten kan således lave ravage i såvel fordøjelse som immunforsvar hos glutensensitive mennesker, men indtages der store mængder gluten, kan det hos nogle udløse irritabel tarm, også uden nødvendigvis at involvere immunforsvaret.

Tarmsundheden har generelt stor betydning for vores sundhed og kan påvirke stort set alle kropslige processer. Det kan derfor i høj grad betale sig at tilstræbe en optimal fordøjelse livet igennem. Alligevel går rigtig mange danskere rundt med irritabel tyktarm, oppustethed, forstoppelse, diarre eller bare en dårligt fungerende fordøjelse. Mange lider i årevis uden at få eller søge den nødvendige hjælp til bedring. Det duer ikke, for det kan belaste, kompromittere immunforsvaret og forårsage uhensigtsmæssige reaktioner, når fordøjelsen ikke fungerer optimalt.

Derfor er det væsentligt at få større fokus på problematikken, få udelukket at der er tale om mere alvorlige tarmlidelser eller allergier, og derefter få effektive redskaber til, hvad der kan gøres. For hovedparten af de mennesker, der lider af ovennævnte symptomer, vil et par måneders udeladelse af visse fødeemner med samtidig tilførsel af balancerende mælkesyrebakterier nemlig være tilstrækkeligt til helt at komme symptomerne til livs.

Den vigtige mælkesyreflora

Mælkesyrefloraen i tarmen har stor betydning for immunforsvarets evne til at beskytte os. Det er også mælkesyrebakteriernes opgave at omdanne kostfibre i maden til kæder af kulhydrater, der blandt andet binder vand, brugt kolesterol og brugte østrøgener til sig i tyktarmen og transporterer dem ud af kroppen og ud i toilettet. Ved mangel på de gode tarmbakterier, kan tarmen i stedet blive irriteret af kostfibrene, danne øget luft via forgæringsprocesser, hvorved tarmen irriteres, og vi kan føle os oppustede.

Ved mangel på sund mælkesyreflora i tarmen vil et øget indtag af fibre, eksempelvis i form af loppefrøskaller (Husk), således kun øge irritationen og følelsen af oppustethed. Derfor er tilskud af mælkesyrebakterier af tilstrækkelig høj kvalitet afgørende for, at tarmen kan genfinde balancen.

Vores tarmflora, og det vi spiser, har således afgørende betydning for vores tarmsundhed, for vores immunforsvar og for vores generelle velvære. Tarmfloraen er involveret i signaleringen til stort set alle kroppens celler, til hormonsystem, nervesystem og immunforsvar. De godt 70 pct. af immunforsvarets celler, der sidder i tilknytning til dine tarme, har behov for mælkesyrebakterier. Når mælkesyrefloraen påvirkes negativt af såvel dårlige madvaner som af overdrevent indtag af penicillin eller anden medicin, så kan det kompromittere immunforsvarets effektivitet. Det kan også øge følsomheden overfor visse fødeemner, så vi reagerer på noget, som vi ikke tidligere ville have reageret på.

FODMAP-diæten

Siden publiceringen af Professor Peter Gibsons studie i 2011 har en diæt mod irritabel tarm, udviklet af australske forskere, vundet stor popularitet. Hovedparten af de mennesker, der lider af irritabel tyktarm, kan hjælpes effektivt ved udeladelse af de såkaldte FODMAP’S2 samt gluten i seks til otte uger.

FODMAP står for Fermenterede Oligosakkarider, Disakkarider, Monosakkarider And Polyoler, og er forskellige former for kulhydrater. Resultaterne af et par måneder uden FODMAP’S i maden og samtidig udeladelse af gluten og eventuelt mælk har vist sig særdeles effektivt til genetablering af en sund og velfungerende fordøjelse.

For de fleste vil et tilskud af mælkesyrebakterier, eksempelvis Udo’s Probiotic, taget i forbindelse med et måltid, øge effekten af diæten. Du kan læse meget mere om FODMAP og finde en liste over hvilke fødevarer, du skal undgå på www.madforlivet.com.

Praktiske råd

Er din fordøjelse belastet og er du i tvivl om årsagen, så kan du starte med at skrive kostdagbog og samtidig tage et tilskud af mælkesyrebakterier af høj kvalitet sammen med et måltid. Falder mistanken på gluten, så er det en god ide at opsøge din læge for en udredning. De fleste blodprøver, der anvendes i diagnosticeringen af glutenallergi eller cøliaki, kræver nemlig, at du har spist gluten i et par måneder forud for blodprøvetagningen. Derfor kan en udredning, før du starter på et glutenfrit liv, være en fordel.

Langt flere mennesker end tidligere antaget reagerer på gluten og tåler det dårligt, men de fleste går rundt uden at vide, at det rent faktisk er gluten, der kan være årsag til deres symptomer. Reaktioner på gluten kan være alvorlige og kan påvirke dit immunforsvar negativt.

Du kan også prøve at udelade gluten i maden i et nogle uger, eventuelt i kombination med FODMAP diæten. Noter ned, hvordan du har det. Læg mærke til om der er ændringer i symptombilledet. Ofte viser der sig herved en sammenhæng.

Du kan læse meget mere om gluten, om FODMAP, hente en liste over fødevarer, der indeholder FODMAP’s samt finde en masse inspirerende opskrifter på www.madforlivet.com.

 

 
Oplever du irritabel tarm og dårlig fordøjelse, så kan det anbefales at prøve et par måneder uden såvel gluten som FODMAP’s i dagens måltider. Ved et samtidigt indtag af gode mælkesyrebakterier, vil det for mange kunne afhjælpe og reetablere en sund fordøjelse og tarmflora.

 

Hvad er cøliaki?

 

Den alvorligste reaktion på gluten er sygdommen cøliaki. Det er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvarets reaktioner på gluten forårsager en afkortning af tarmens fimrehår med nedsat næringsstofoptagelse til følge.

Mange cøliakere diagnosticeres først sent i livet, selvom de har lidt af symptomer i mange år.

For hovedparten af de mennesker, der lider af cøkiaki, forbliver sygdommen udiagnosticeret i hele deres liv, viser en ny amerikansk undersøgelse. Det gør cøliaki til verdens mest underdiagnosticerede sygdom.

Et studie, der blev publiceret i 2009 i The Journal Gastroenterology, viste med stor tydelighed, at forekomsten af cøliaki er steget med 400 pct. siden begyndelsen af 1950’erne. Til trods herfor er der stadig ikke tilstrækkelig fokus på sygdommen her i Danmark, og de mange nye diagnoseværktøjer og symptombeskrivelser er stadig ikke i dag indarbejdet i tilstrækkeligt omfang i klinisk praksis.

Det skal dog tilføjes, at cøliaki stadig er en sjælden lidelse, der heldigvis kan afhjælpes ved en livslang afholdenhed fra gluten.