Mad

Kan mad og adfærd hænge sammen?

27. juni 2022

ADHD er en af de diagnoser, der har bredt sig med lynets hast de senere år. Miljø og kost er blevet linket til diagnosen, og der er mange tegn på, at den rette livsstil kan bedre symptomerne.

Cirka fem procent af verdens børn har i dag diagnosen ADHD. Tallet er stærkt stigende, og ADHD, der står for Attention Deficit Hyperacitvity Disorder, omfatter primært hyperaktive børn, der kan have vanskeligt ved at bevare koncentrationen, og som ofte er stærkt impulsive. Lidelsen blev tidligere kaldt DAMP, og før da – urolige børn.

Drenge får diagnosen dobbelt så hyppigt som piger. ADHD betegnes som en adfærdsforstyrrelse, og er en tilstand, som i højere og højere grad behandles medicinsk. Dette til trods for, at vi ikke ved ret meget om, hvorfor lidelsen opstår, eller hvordan medicinen indvirker på børnene ved længerevarende anvendelse. Der er sågar sået tvivl om, hvorvidt medicinen overhovedet virker. Danmark har verdensrekord i relation til antal personer, der behandles med ADHD-medicin.

De studier, der findes på området, giver os heller ikke hele forklaringen på hvorfor, hvordan og hvorvidt, men det er tankevækkende, at to tredjedele af de børn med ADHD, der deltog i et hollandsk studie, blev hjulpet og følte bedring via ændrede kostvaner[1]. Børn med ADHD reagerer hyppigt på noget i maden. Ikke fordi de er allergiske, men fordi de kan være særligt sensitive, og dermed kan visse fødevarer hos dem udløse hyperaktivitet. Der er i særlig grad fokus på sukker, gluten, mælk og tilsætnings- og farvestoffer. Ændrede madvaner kan således muligvis i kombination med en generel styrkelse af tarmfloraen hjælpe mange børn til at få det bedre.

Der findes ikke nogen facitliste for behandlingen af ADHD, men at fordøjelse, mad og kemi kan have en vis indflydelse på vores adfærd, er et faktum. Og det er godt nyt. Det betyder, at vi selv via vores valg af mad og sunde tiltag har mulighed for at påvirke situationen positivt.

Forskningen på området har indtil for nylig været begrænset, men der er nu publiceret en række studier, der viser, at nedsat fordøjelse eller øget følsomhed overfor enkelte fødeemner, primært proteinstofferne fra gluten og kasein, kan afføde ændret adfærd. Andre kan også reagere tilsvarende på store mængder sukker, kemiske tilsætnings- og farvestoffer samt tungmetaller.

Fødsel og graviditet i centrum

Mangler barnet fra fødslen den beskyttende mælkesyreflora i tarmen, så kan det dermed være mere følsomt og udsat. Vejen kan således i en tidlig alder være banet for ubalancer, nedsat immunforsvar, dårlig fordøjelse, uønsket bakterievækst og nedsat optagelse af tarmhormonet Guanylyl cyclase-C, der i dyreforsøg har vist sig at kunne spille en rolle i forbindelse med dopaminniveauer og adfærd[2].

Fordøjes gluten og kasein ikke effektivt, kan det forårsage ændret adfærd. Det sker, fordi ufordøjede kæder af aminosyrer fra disse proteinstoffer i værste fald via utætheder i tarmen kan entre blodbanen. Kroppen forveksler dem med en række morfinlignende stoffer, som vi selv producerer, og vejen er dermed banet for, at de såkaldte morfinpeptider kan passere den beskyttende blod/hjerne barriere, og dermed skabe uønskede ændringer i biokemi og adfærd.   

Der kan være mange årsager til, at et barn udvikler ADHD, og der kan også være andre årsager end mad og fordøjelse. Påvirkes barn eller foster af tungmetaller fra eksempelvis methylkviksølv eller bly, kan alene det forårsage ændringer i centralnervesystemet.

Philip Grandjean, forskningsleder i miljømedicin ved Syddansk Universitet, har i gentagne studier påvist, at spiser den gravide mor blot små mængder methylkviksølv, gennem eksempelvis laks eller anden fisk, så opgraderes påvirkningen op til hundrede gange fra mor til foster. Mange af de børn, der fødes i dag, har påvirkninger på centralnervesystemet forårsaget af methylkviksølv, der betegnes som verdens farligste tungmetal.

Det er tankevækkende, at mange af de børn, der får diagnosen ADHD, mangler essentielle omega 3-fedtsyrer. De har ofte lave niveauer af mineraler, dårlig fordøjelse, nedsat enzymdannelse og mælkesyreflora, hvilket kan gøre dem særligt sensitive. Disse faktorer kan sammen med miljømæssige belastninger fra eksempelvis bly (bilos), methylkviksølv (fra fisk), kemiske tilsætningsstoffer og tobaksrøg alle være medvirkende faktorer i udviklingen af ADHD.

Lad os derfor se nærmere på, hvilke naturlige tiltag, der kan være relevante at forsøge sig med. Der er fire generelle fokusområder:

  1. Styrk tarmen
  2. Undgå sukker samt morfinpeptider fra gluten og mælk
  3. Tilfør nødvendige vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer
  4. Spis økologisk og undgå dermed tilsat kemi i maden


1.
Styrk tarmen

 Vi er alle dybt individuelle. Vores indre miljø – det, vi tåler, fordøjer og påvirkes af, er forskelligt. Tarmen er omdrejningspunktet i fordøjelsen. Det er også i tarmen, vi optager næringsstoffer fra vores mad, og den er samtidig hovedsæde for immunforsvaret. Cirka 70 pct, af vores immunforsvar er knyttet til tarmen. Det giver derfor god mening at tænke på, at kroppen kan reagere på noget af det, vi spiser.  

Det kan være en rigtig god ide, at holde øje med, om der er reaktioner på enkelte fødevarer. Det kan gøres ved at føre maddagbog i en periode. Her kan du notere ned, hvad du eller dit barn har spist i løbet af dagen, og om der har været reaktioner. Efter en periode viser der sig ofte et mønster. Herefter kan eventuelt problematiske fødevarer undgås. I forbindelse med fødevarereaktioner og ADHD er det ofte en belastet tarm og fordøjelse, der kan afføde uønskede reaktioner. Disse kan løses ved en styrkelse af tarmen og fuldstændig afholdenhed fra de fødevarer, der reageres på.

Tarmen næres af særlige fedtstoffer, som vi danner ud fra fibre, særligt dem vi får fra grønsager. Derfor kan tarmslimhinden styrkes ved dagligt at spise fiberrigt og grønt og sørge for at få de gode omega 3-olier hver dag. I tarmen har vi også en rig variation af mælkesyrebakterier. Denne flora kan være i ubalance allerede fra fødslen, eller hvis barnet har fået antibiotika eller anden medicin. Balancen i tarmfloraen kan genoprettes ved indtag af probiotika. Probiotika skal altid indtages sammen med et måltid, og det er en god ide at vælge en type af høj kvalitet med mange levende kulturer, som passer til barnets alder. Floraen ændrer sig gennem livet. Probiotika opbevares bedst på køl.

2. Undgå sukker samt morfinpeptider

Sukker er tidens svøbe, og mange særligt sensitive børn reagerer på for store mængder sukker. Sukker er en skjult ingrediens i en lang række fødevarer, også fødevarer, hvori man ikke umiddelbart forventer at finde sukker. Et højt indtag af sukker kan også optage pladsen fra god og næringsrig mad. Derfor kan det være en rigtig god investering at udelade sukker i dagligdagen og i stedet søde med naturlige fødevarer som æbler, bananer og tørrede frugter eller at anvende stevia, honning eller agavesirup i mindre mængder. Hvidt brød, hvid pasta og andre produkter bagt af hvidt raffineret hvedemel virker som sukker i kroppen, og kan dermed påvirke barnet på samme måde som sukker fra saft, sodavand, slik, ketchup og kager.

Gluten findes i alle danske kornsorter som hvede, byg, rug og havre og kasein er proteinstoffet i mælkeprodukter. Morfinpeptider er kæder af aminosyrer fra ufordøjede proteiner, primært stammende fra gluten og kasein.

Er tarmslimhinden svækket, irriteret eller i ubalance på grund af miljømæssige eller fødevaremæssige påvirkninger, så er den ofte ikke i stand til at tilbageholde ufordøjede kæder af aminosyrer. Det kan resultere i et optag af disse i blodbanen. Nogle af de peptider ligner til forveksling morfinlignende stoffer, som vi naturligt danner. De kaldes derfor ”morfinpeptider”. De kan påvirke de samme receptorer i centralnervesystemet, og dermed medføre uønskede ændringer i humør og adfærd.

En af morfinpeptiderne fra kasein, β-kaseomorphin-7, blev i et studie givet intravenøst til rotter i større mængder. Man ville observere, hvilken reaktion det frembragte, hvis stoffet blev optaget i blodbanen. I løbet af en time opførte rotterne sig hyperaktivt. Efter cirka syv minutter blev rotterne mindre aktive og isolerede sig i et hjørne af buret og havde ingen social kontakt med de andre rotter. Efter endnu en time blev de ekstremt aggressive og angreb de rotter, der kom for tæt på[3].

Morfinpeptider fra gluten og kasein er derfor en faktor, der ikke må overses i relation til ADHD. Før man igangsætter en gluten- og mælkefri diæt, kan man eventuelt få foretaget en morfinpeptid-analyse eller en såkaldt Organix analyse, der kan vise, om barnet er påvirket af morfinpeptider. Begge er analyser af urinen. Du kan kontakte Nordic Clinic for yderligere information www.nordicclinic.dk

Ønsker du at prøve nogle af disse tiltag af, så er det væsentligt at vide, at det nytter at være vedholdende med den sunde mad og den sukker-, gluten- og mælkefrie levevis. Der kan nemlig gå mellem et halvt og et helt år, før der opleves en effekt, primært fordi det tager meget lang tid at få morfinpeptiderne udskilt fra kroppen. Vær opmærksom på, at barnet kan reagere voldsomt på selv små mængder gluten eller kasein, når diæten er indledt.

Det kan muligvis umiddelbart virke voldsomt at skulle leve uden gluten eller kasein, men det handler om at lære sig teknikkerne og få sat sig ind i betegnelserne på varedeklarationerne. Du kan læse mere om gluten, i hvilke fødevarer det findes, og hvordan du bager glutenfrit på www.madforlivet.com, ligesom Trine Vesteraa har gode råd på side 34 i dette nummer. Du kan også læse om, hvordan du erstatter mælkeprodukter med andre fødevarer, men som hovedregel kan mælk i de fleste opskrifter erstattes med vand.

3. Tilfør nødvendige næringsstoffer

Der ses ofte mangel på vitaminer og mineraler blandt børn med ADHD. Det er i særlig grad magnesium, zink og B-vitaminer, som man har konstateret mangler på. Det er typisk de mikronæringsstoffer, der forbruges flere af, når organismen er stresset.

Børn, der får medicin mod ADHD, har om muligt et endnu større behov for en daglig multivitamin/mineral-pille af høj kvalitet, end de børn, der ikke får medicin. Magnesium og zink tages bedst til natten, ligesom nogle børn kan have gavn af ekstra B-vitaminer, i særlig grad B6-vitamin. Jernmangel optræder også ofte blandt børn med ADHD og tilskud af jern optages mest effektivt i organisk form. Tilstrækkeligt høje D3-vitamin-niveauer året rundt er væsentligt for immunforsvarets evne til at beskytte organismen. Husk altid, at indtag af enkelt-vitaminer og -mineraler altid skal have følge af et dagligt multivitamin/mineral-tilskud.  

Du kan også hjælpe organismen ved hver dag at spise gode fedtstoffer fra fisk, hørfrø, hampefrø, avocado, mandler, valnødder og koldpressede olier heraf. De sunde og livsnødvendige omega 3-olier er sarte, men virkelig gode for såvel cellesundheden som for hjerne og tarm.

Spis økologisk og undgå kemi

Ingen tvivl om, at påvirkninger fra kemiske stoffer, tungmetaller, farvestoffer, pesticider, smagsforstærkere, tobaksrøg, bilos og anden uønsket kemi kan svække kroppen og tarmen, og dermed gøre os mere sårbare og følsomme overfor påvirkninger.

Kunstige sødemidler kan også påvirke os alle sammen negativt, ligesom farvestoffer og nitrit fra kødpålæg kan forårsage ravage i vores kroppe. Det kan derfor anbefales, at undgå fødevarer og færdigretter, der er tilsat kunstig kemi, farvestoffer, smagsforstærkere og konserveringsmidler. Det kan i sig selv være lidt af en udfordring, og den letteste og mest effektive vej til at undgå al den kunstigt tilsatte kemi, er at købe økologisk. Prioriter derfor økologiske fødevarer. De er garanteret fri for tilsætningsstoffer og anden kunstig kemi.

Det kan virke voldsomt og for mange indebære store ændringer i hverdagen, at skulle forsøge sig med en sukkerfri dagligdag uden gluten- og mælkeprodukter. Normalt ville jeg anbefale en gradvis tilgang til den nye livsstil, men når vi taler ADHD og et ønske om bedring af symptomerne herved, så kræver det faktisk fuldstændig afholdenhed fra særligt gluten og mælk i minimum et halvt år. Rigtig mange børn har fået det bedre via en sukker-, gluten- og mælkefri dagligdag, og det sjove er, at når børnene mærker, i hvor høj grad maden kan påvirke dem, så er de langt bedre end os voksne til at holde sig fra de problematiske fødevarer. Derfor er dette også en stor opfordring til de mange forældre, om ikke at lade sig skræmme ved udsigterne til ændringer i de daglige madvaner, men derimod prøve det af, og tænke på, at hele familien som oftest kan nyde godt af en større bevidsthed og sundere levevis.  

 

Kilder:

[1]Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial”, Dr. Lidy M. Pelsser MSc et al.,The Lancet, Volume 377, Issue 9764, Pages 494 – 503, 5 February 2011

[2]“Role for the Membrane Receptor Guanylyl Cyclase-C in Attention Deficiency and Hyperactive Behavior” Rong Gong et al, Science September 16, 2011: Vol. 333 no. 6049 pp. 1642-1646, DOI: .1126/science.1207675

[3] Robert Cade M.D,“A Peptide Found in Schizophrenia and Autism Causes Behavioral Changes in Rats”; Autism, 1999, 3

Forrige artikelMed varmen kommer myggene

Næste artikelLars Bom: Der skal lovgives om motion