Krop

Forskning: Tarmbakterier kan gøre dig tyk

26. januar 2014

Sammensætningen og mængden af din tarmflora kan afgøre, om du har øget risiko for at udvikle overvægt, sukkersyge eller hjertekar-sygdomme. Det viser spændende ny forskning med dansk deltagelse.

 
I et studie, tidsskriftet Nature offentliggjorde for nylig, undersøgte forskerne bakteriesammensætningen i tarmen hos i alt 292 danskere. 169 af deltagerne var svært overvægtige, de resterende 123 personer var normalvægtige.

Studiet er bemærkelsesværdigt og afslørede, at hver fjerde af os har alt for få tarmbakterier. Forskningsresultatet påviste, at normalvægtige havde en mere varieret og rig bakteriekultur i tarmen, end mennesker med for mange kilo på sidebenene. Overvægtige viste sig at have færre forskellige bakteriestammer og generelt en mindre mængde bakterier i tarmen. Forskerne fandt, at ved at kende til tilstedeværelsen af kun fire forskellige bakteriestammer vil det være muligt at afgøre, om folk er særligt disponerede for at udvikle overvægt eller såkaldte velfærdssygdomme.

1,5 kilo bakterier har indflydelse

En af forskerne bag projektet; Oluf Borbye Pedersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, sammenligner vores bakterier i tarmen med en tropisk regnskov. Han udtaler:

– Vi har brug for så stor mangfoldighed som muligt. I ethvert menneskes tarme lever der omkring 100 trillioner bakterier. Lægger man dem på en vægt, vejer de omkring 1,5 kilo. Tidligere har man ikke haft kendskab til hovedparten af disse ”usynlige medpassagerer”, da de er vanskelige eller umulige at dyrke i laboratoriet.  Men igennem de seneste 5 år har et internationalt forskerteam, MetaHit, med eksperter fra Europa og Kina anvendt avancerede DNA-analyser til at kortlægge hovedparten af menneskets tarmbakterier. Vores DNA-undersøgelse af tarmbakterierne fra 292 danskere viser, at omkring en fjerdedel af os har op mod 40 procent færre tarmbakterier end gennemsnittet. Samtidig har den fjerdedel ikke kun færre bakterier, men også færre forskellige bakterietyper og en overvægt af bakterier, der skaber betændelsestilstande i kroppen. Det er en repræsentativ stikprøve, og studiets resultater kan derfor generaliseres til mennesker i den vestlige verden.

Dyrk dine tarmbakterier

Det er virkelig interessant forskning omkring et hidtil overset og upåagtet emne. Det gode ved det hele er, at vi kan påvirke vores tarmbalance positivt via aktive tiltag i dagligdagen. Kendskabet til denne problematik kan derfor for mange være præcist det redskab, der savnes for at opnå større sundhed og optimal vægt.

Vores indre tarmflora påvirkes igennem hele livet. Lige fra vi som fostre i vores mors mave er helt sterile og via fødslen får vores første bakterier fra mors tarmflora og ammemælk, til vi som voksne udsættes for påvirkninger fra mad, drikke, miljø og medicin. Alt sammen faktorer, der påvirker balancen mellem tarmens mange mikroorganismer. Mælkesyrebakterierne udgør den måske vigtigste og mest talrige gruppe af bakterier, som vi bærer i vores krop og tarm. Det er mælkesyrebakterierne, der stimulerer langt hovedparten af vores immunforsvar.

Forskellige påvirkninger af tarmflora

Din tarmflora kan bl.a. påvirkes af følgende fem parametre:

1. Er moderens flora mangelfuld ved fødslen, fødes barnet ved kejsersnit eller ammes det ikke, så er balancen i det lille barns mælkesyreflora udfordret fra livets start. Her kan det således betale sig at styrke det lille barns mælkesyreflora med tilskud af eksempelvis Semper dråber fra Bio Gaia eller Udo’s Probiotic infant.

2. Gentagne behandlinger med antibiotika skaber mangel på gode og immunstyrkende mælkesyrebakterier og danner dermed optimale vækstbetingelser for uønskede og patogene bakterier. En antibiotikakur bør derfor altid følges op af mindst to måneders tilskud af potente mælkesyrebakterier, eksempelvis Udo’s Probitic super 8.

3. En ensartet kost rig på brød og sukker og uden grønsager og fibre kan skabe ubalance i tarmfloraen. Reagerer du negativt på gluten eller mælk kan dette også påvirke din tarmflora. Tarmen elsker fibre, særligt dem fra grønsager. Derfor er det vigtigt at få tilstrækkeligt med fiberrige og farverige grønsager hver dag. Spis gerne de økologiske og sørg for at få mindst 600 g dagligt.

4. Velsyrnede surmælksprodukter som eksempelvis Acido, Kefir og mælkesyregærende grønsager kan være rigtig gode supplementer til dagens måltider, idet disse fødevarer nærer den sunde mælkesyreflora i tarmen.

5. Alternativt kan du vælge at styrke din mælkesyreflora via jævnlige tilskud af mælkesyrekulturer. Disse skal tages SAMMEN med maden og opbevares på køl.

Færre bakterier – mere inflammation

Vi har behov for så stor bakteriel mangfoldighed som muligt i tarmen. Jo rigere og jo mere varieret bakteriefloraen er, jo stærkere immunforsvar, bedre helbred og sundere vægt synes vi at have. At færre og mindre mangfoldige tarmbakterier kan føre til overvægt, skyldes jf. forskerne særlige bakteriestammer, der kan fremkalde inflammation eller betændelse i tarmen. Inflammation indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme og dermed også i udviklingen af overvægt, sukkersyge og hjertekar-sygdomme.

Vi burde faktisk betragte vores tarmbakterier på linie med et organ, og det kan betale sig at sætte alle sejl til for at nære og pleje dette organ, der således ikke alene huser 70 pct. af vores immunforsvar, men muligvis også er selve nøglen til opnåelse af optimal sundhed og balance. 


Kilde
: “A metagenome-wide association study of gut microbiota in type 2 diabetes”, Junjie Qin et al. AffiliationsContributionsCorresponding author, Nature 490, 55–60, 10.1038/nature11450

Published online 26 September 2012

 

Slank og sund med bakterier


Styrk småbørns tarmflora med mælkesyrebakterier – især ved kejsersnit eller manglende amning.

Brug altid tilskud af mælkesyrebakterier i månederne efter en antibiotika-kur.

Ryd ud i intolerancer og styrk tarmfloraen med masser af grønsager.

Suppler evt. med gode syrnede produkter – surmælk eller mælkesyregærede grønsager.


 

 

Forrige artikelHold 12 timers spisepause

Næste artikelThorbjörg Hafsteinsdottir: ’Jeg kunne godt få en flad sixpack igen, men jeg gider ikke!’