Krop

Autoimmune smerter

2. november 2014

Det kan være svært at udnævne en ‘vinder’ blandt de mest smertefulde autoimmune sygdomme, men leddegigt er klart med i opløbet. Nu begynder forskning at pege på, at et naturligt middel kan hjælpe med årsagsbehandling.

Smerte følger ofte med i en eller anden grad, når man bliver ramt af en kronisk eller autoimmun sygdom. Smerten er kroppens signal om, at noget er galt. Det er smerten, der får os til at trække hånden til os, når vi brænder os, ligesom vi ikke kan støtte på et brækket ben. På den måde sørger kroppen for, at vi ikke gør skaden værre.

Men når smerten opstår i led, der er ramt af inflammation, hjælper det ikke at sætte sig ned eller trække hånden til sig. Leddegigt, som oftest rammer kvinder mellem 40 og 60 år, er en smertefuld og invaliderende sygdom, der både kan få fysiske og sociale konsekvenser for den ramte.

Den mest gængse behandling af smerter ved gigt – både slidgigt og leddegigt – er ren symptombehandling. Det er smertestillende tabletter som Dolol, Iboprofen og Pinex, der ikke gør noget ved årsagen til problemet – inflammation eller nedslidt brusk – men i stedet kan tilføre et hav af bivirkninger som nyre- og leverskader, blødninger for NSAID-produkternes vedkommende eller afhængighed og sløvhed.

Genopbygger brusken?

Lægerne har længe søgt efter midler, der kunne reparere årsagen til slidgigt, altså den nedbrudte brusk. I lægeverdenen kalder man stoffer, der f.eks. kan genopbygge brysk for DMARD (Disease-modifying anti-rheumatic drugs), altså stoffer, der modificerer sygdommen, så patienten bliver mere rask og ikke kun fjerner symptomer.

Et af de produkter, der de senere år har vakt stigende interesse, er hybenpulver. Især pulver, der er lavet på både kerner og skaller, har vist sig effektivt i forskellige forsøg. Ved den seneste verdenskongres i slidgigt (OARSI), der netop er afholdt i Paris, blev det også vist, at det er en nødvendighed med både kerner og skaller for at opnå fuld effekt.

Meget forskning er baseret på produkter fra langelandske Hyben Vital-produkter, hvor skal og kerner fra hyben er nænsomt tørret og pulveriseret via en patenteret metode.

Feks. har det vist sig at hæmme mekanismer af betydning for nedbrydning af brusk og samtidig opregulere de mekanismer, der gendanner collagen, som er en vigtig bestanddel af brusk såvel som hud. Det er højst sandsynligt også en af forklaringerne på hybenkerne-olies gavnlige og helende effekt på huden.

Men mindst ligeså overraskende er det, at den smertelindrende effekt i hybenpulveret var ca. tre gange stærkere end den smertelindrende effekt af paracetamol (pinex), når det bliver taget i en længere periode.

Også til leddegigt?

Hybens antiinflammatoriske effekt har været i søgelyset, når det drejer sig om gigtens autoimmune variant – leddegigt. Her er der i høj grad tale om en sygdom, hvor inflammation er årsag til smerterne i leddet. Mindre forsøg er allerede foretaget og virker lovende. Bl.a. har en dansk undersøgelse vist, at patienter med leddegigt oplevede en forbedret mobilitet ved indtag af hybenpulver. Forhåbentlig vil fremtiden føre endnu flere og større undersøgelser med sig, der kan fastslå, at der således findes naturlige alternativer til de bivirkningsfulde og kemiske smertestillere.

Referencer:

Oarsi Paris 2014 Marstrand K et al: A double-blind randomized, parallel group, phase II study on Rosehip (Rose-Hip Vital)powder and placebo in patients with mild to moderate Osteoarthritis of the knee and/or hip.

Winther K et al. A herbal remedy made from Rose-hip improves daily function and quality of life in patients with rheumatoid arthritis – a randomized, double-blind, placebo-controlled trial.  International Journal of Rheumatic Diseases; vol 11: supp 1, A128.

 

 

Ingen her og nu-effekt

Det tager mindst tre uger, før patienter med gigt føler, at der begynder at komme effekt af indtaget af hybenpulver – og for nogle endda op til tre måneder. Det mener forskerne skyldes det faktum, at man behandler årsagen og ikke blot symptomerne. Det tager tid at genopbygge, men effekten er desto meget bedre.


 

35.000 har leddegigt i Danmark

Symptomerne på leddegigt er blandt andet betændelse, smerte og stivhed i leddene, hæmmet mobilitet og føleforstyrrelser.

Mange må helt opgive et almindeligt job, ligesom dagligdags gøremål bliver umuliggjort – f.eks. at rede hår eller klæde sig på. De kan måske ikke løfte armene op over hovedet eller holde om kaffekoppen om morgenen.

 

Fakta om hyben og pulver

Hyben indeholder store mængder C- og A-vitamin samt kalcium.

De irriterende hår fra kernerne (kendt som kløpulver) er nænsomt fjernet.

Hyben Vital benytter en patenteret langsom og forsigtig metode til at tørre og pulverisere både kerner og skaller.

Den danske producent har nogle de mest veldokumenterede produkter i verden.

 

Forrige artikelFørste søndag i advent

Næste artikelTræn på få kvadratmeter

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.