Vores kolesterol er blevet en ildeset beboer i vores krop. Rigtig mange læger vil have kolesteroltallet helt ned, men du skal måske ikke være en helt artig patient i den henseende. Bliv i stedet klogere på, hvad kolesterolet gør for din krop, og hvordan du sikrer, at du får de gode virkninger i stedet for de uønskede.

Kolesterol er livsvigtige fedstoffer, som blandt andet er vigtige for hjernen, nervesystemet, hjertet, dannelsen af D-vitamin og for dannelsen af hormoner i kroppen. Leveren producerer og regulerer kolesterol. Man kan spise mad med masser af kolesterol og stadig have lavt blodkolesterol, fordi leveren så nedsætter sin dannelse af kolesterol. Sparer man meget på kolesterolholdig mad, vil leveren blot producere mere, fordi der er brug for det. Der er derfor ingen grund til at undgå mad med højt i indhold af kolesterol, f.eks. smør og æg, for at passe på kolesteroltallet.

Det er livsfarligt at have for lavt kolesterol, også af det såkaldt ”dårlige” eller ”lede” LDL-kolesterol, der kun er farligt, hvis det bliver forharsket (iltet, oxideret), hvilket kan undgås ved at spise grønt og frugt og ved at tage tilskud af antioxidanter, især C-vitamin og E-vitamin. 

Er du over 47 år, er det i princippet ligegyldigt, om kolesterol er højt eller lavt, men forhøjet kolesterol kan være tegn på en usund måde at leve på med usund mad og for lidt motion.  Det kan også være tegn på sygdom, hvor kroppen har brug for mere kolesterol. Ved for lavt stofskifte er kolesterol for eksempel højere end normalt. De fleste studier viser, at højt kolesterol ikke er en risikofaktor for kvinder.

Mængden af kolesterol påvirkes også af en persons almene tilstand. Den kan være lav ved kronisk sygdom, som f.eks. kræft, og ved dårlig nyrefunktion. Kolesterolniveauet vil typisk også være lavt efter akut svær sygdom og efter vægttab. Det vil her være gavnligt at øge kolesteroltallet ved hjælp af en sund kost med rigeligt af de sunde fedtstoffer.

Hos ældre øges dødsrisikoen ved at nedsætte kolesterol. Mindst 15 studier af ældre mennesker har vist, at den totale dødelighed var højest hos dem, der havde det laveste kolesteroltal, og omvendt var dødeligheden lavest hos dem med et højt kolesteroltal.

Kolesterol og immunforsvaret

Et højt kolesteroltal beskytter mod infektioner. Kolesterol er vigtigt for immunsystemets funktion, især det såkaldte og fejlagtigt kaldte ”dårlige” eller ”lede” LDL-kolesterol. Mennesker med lavt kolesterol får hyppigere infektioner, der varer længere, og risikoen for at dø af dem øges. Det er derfor vigtigt, at syge ældre får en kost med et højt indhold af kolesterol, for eksempel torskelevertran, æg og smør.

Når vi får en infektion med f.eks. virus eller bakterier, går produktionen af LDL-kolesterol op. LDL-kolesterol binder og uskadeliggør også de farlige gifte, som bakterierne danner. En af de mest dødelige gifte bliver dannet af de meget udbredte gule stafylokokker, blandt andet de modstandsdygtige MRSA-bakterier, der er årsag til hospitalsinfektioner. Denne gift kan opløse røde blodlegemer, men kan ikke gøre det, hvis der er nok LDL-kolesterol.   

En forskergruppe i Minnesota har fulgt mere end 100.000 raske mennesker igennem femten år. De deltagere, der havde et lavt kolesteroltal, var oftere blevet indlagt på et sygehus på grund af infektionssygdomme. I et andet studie fulgte man 300.000 unge og midaldrende mænd. Efter 16 år viste det sig, at blandt deltagere med et kolesteroltal under 4,1 var der fire gange så mange, som havde fået AIDS, end der var blandt deltagere med et kolesteroltal over 6,2.

I dag ved vi, at en væsentlig årsag til åreforkalkning ikke er forhøjet kolesterol, men betændelse i årehinderne på pulsårerne. Man finder i forkalkningerne blandt andet de samme bakterier, som findes i tandkødet ved betændelse og ved betændelse i tandrødder. Årehinderne bliver beskadiget af bakterier, gifte og giftige kemikalier samt af de frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer cellerne. LDL-kolesterol virker som en antioxidant, dræber bakterier og reparerer skaderne i årehinden. Derved heles skaderne, og kolesterolet bliver så fragtet tilbage til leveren som HDL-kolesterol. Mangler vi LDL-kolesterol, vil der med tiden dannes åreforkalkninger. Kalkaflejringerne i årehinden fremmes også ved mangel på K2-vitamin. Efter en operation, hvor der skæres i vævet med skader på årerne, dannes der også mere LDL-kolesterol, som renser og heler vævene. 

 

Kolesterol og hjertet

Hos de fleste mennesker er et højt kolesteroltal ikke en risiko for noget som helst, men kan som nævnt tyde på, at der er brug for det på grund af sygdom eller en dårlig livsstil. Hos unge og midaldrende mænd er mængden af kolesterol i blodet en smule højere hos dem, der senere får en blodprop i hjertet. Men i virkeligheden er kolesteroltallet hos næsten halvdelen af dem, der får en blodprop, lavere end gennemsnittet. Desuden ved man, at en stresset livsstil øger både kolesterol og blodtrykket, og begge dele øger risikoen for blodpropper og er de grundlæggende årsager til dem, sammen med betændelse i pulsårerne – inflammation, der blandt andet øges af sukker, sodavand og cola, overvægt, margarine, stegning, kemiske stoffer, legemlig overbelastning og tobaksrygning.

Det er aldrig bevist, at kolesterol i kosten har betydning for udviklingen af hjerte-karsygdom.

Det er også en myte, at højt kolesterol er årsag til hjertesygdom, udover måske den lille gruppe mennesker, der har et arveligt meget højt kolesterol (mindre end en procent), og hos denne gruppe ser det også ud til, at den øgede dødelighed snarere skyldes en usund livsstil med dårlig kost, overvægt, tobaksrygning og for lidt motion.

Allerede i 1994 fandt forskere på Yale University, at ældre med lavt kolesterol dobbelt så ofte døde af blodprop i hjertet i forhold til ældre med højt kolesterol. (JAMA 1994. 272,1355-40).

Det var først, da man opfandt margarinen, cigaretterne og det hvide sukker, at blodpropper og kræft blev hyppige lidelser. Disse tre ting skaber inflammation i kroppen. Inden da (før første Verdenskrig) var det sjældne sygdomme. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk og naturli.dk.

Inflammation forhøjer i sig selv LDL-kolesterol, fordi der er brug for det.

Schweiziske forskere har gennemgået 97 randomiserede og kontrollerede undersøgelser, der omfatter 275.000 mennesker, og hvori kolesterolsænkende medicin (statiner) blev sammenlignet med placebo (snydetabletter) eller den sædvanlige kost. Forskerne fandt, at statinerne nedsatte risikoen for hjertedød med 22 pct., mens omega-3 fedtsyrerne nedsatte risikoen med 32 pct. Statiner nedsatte risikoen for død af alle årsager med 13 pct., mens omega-3 fedtsyrerne nedsatte denne risiko med 23 pct. (Arch Int Med. 2005 Apr 11; 165(7): 725-30).

Brug af kolesterolsænkende statiner med start inden for to uger efter en blodprop i hjertet nedsætter ikke risikoen for at dø eller for at få nye blodpropper inden for en fire måneders periode. Heller ikke behovet for ballonudvidelse eller bypass-operation. Det viser en sammenfatning af 12 studier med i alt 13.000 patienter med akut hjertesygdom, som efterfølgende var behandlet med enten statiner eller placebo. (JAMA 2006; 295; 2046-56).

Kolesterolsænkende medicin

De kolesterolnedsættende lægemidler ved navn statiner nedsætter dannelsen af det meget vigtige hjælpeenzym Q10 i kroppen. Mangel på Q10 svækker cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og øger risikoen for hjertesvigt, kræft, dårlig hukommelse, dårligt immunforsvar, impotens og medfører muskelskader. Blot for at nævne nogen af over 300 bivirkninger, der i tidens løb er registreret.

Forskere fra Phoenix Veterans Affairs’ Healthcare System har undersøgt 197 patienter med type 2 diabetes og deres brug af kolesterolsænkende statiner. De opdagede, at forkalkningen af kranspulsårerne var meget mere udtalt hos de diabetikere, der brugte statiner regelmæssigt, sammenlignet med dem, der kun tog statiner engang imellem. Patienter, der i begyndelsen ikke tog statiner, udviklede hurtigt forkalkning af hovedpulsåren, når de begyndte at tage statiner regelmæssigt. Forskerne konkluderer, at statiner forværrer åreforkalkningen, er medvirkende til at øge risikoen for diabetes hos raske mennesker og forværrer hjerte- og kredsløbsproblemer hos diabetikere (Diabetes Care, 2012).

Tager man statiner, skal man derfor tage tilskud af Q10, f.eks. Bio-Quinon eller Ubi-quinol, mindst 100 mg dagligt. Årsagen til dette er, at statiner nedsætter vores egen produktion af Q10, der er et vigtigt hjælpeenzym i kroppen, et kraftigt antioxidant, der blandt andet modvirker svækkelse af cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. Allerede efter tre uger er kroppens egenproduktion af Q10 halveret.

Manglen på Q10 menes også at ligge bag det faktum, at med den stærkt øgede brug af statiner er hyppigheden af svækkelse af hjertemuskelen med hjertesvigt (congestive heart failure) steget dramatisk, efter at de første statiner kom på markedet, og er steget lige siden (Vital Statistics of the United States, National Center for Health Statitistics. Figure 1. Deaths from congestive heart failure, 1968-1993).

Vi skal altså være glade for vores kolesterol, men også være opmærksomme på det og opklare årsagerne til både for lavt og for højt kolesterol.