Syv sunde mod kræft

Af: Anette Harbech Olesen

Vi vil alle gerne forebygge den frygtede sygdom, og hvis den er kommet ind på livet af os, vil vi gerne vide, hvad vi selv kan gøre. Kosten kan spille en stor rolle, så vi har forsøgt at samle en masse viden, der er værd at have om optimal mad mod kræft.                                                                         

At få en kræftdiagnose står for de fleste som noget af det allerværste.  Det er også en virkelig voldsom diagnose at få, men kræft er heldigvis en sygdom, som flere og flere kommer sig over og bliver helt raske. Der er ikke nogen, der med sikkerhed kan fortælle os, hvorfor vi får kræft. Kræft er en såkaldt multifaktoriel sygdom, og områder som stress, stråling, indtag af forarbejdet mad og sukker, pesticider og andre kemikalier, bakterier og vira samt medicin og tobak er alle mulige årsager, som er i forskernes søgelys.

Såvel forebyggende som i forbindelse med eventuel behandling, er der masser af tiltag, som vi selv kan iværksætte for at hindre og hæmme kræften. Det handler grundlæggende om at skabe et så afbalanceret indre miljø som muligt. Miljøet rundt omkring og indeni vores celler skabes primært af følgende tre faktorer:

  • Vores tanker og overbevisninger
  • Det vi drikker og spiser
  • Ilt, sollys og hvor meget vi får os rørt hver dag

Der vil i det efterfølgende blive fokuseret særligt på optimale tiltag i forhold til mad og drikke ved kræft.

Hvad vi drikker og spiser

De fleste tilbydes i forbindelse med en kræftdiagnose enten kirurgi, kemobehandling, strålebehandling – eller alle tre behandlingsformer. Det er op til den enkelte at vurdere disse tilbud i forhold til sygdommens karakter og vælge det, der føles bedst og rigtigst.

I forbindelse med en eventuel konventionel behandling, er det muligt selv at optimere det indre miljø og dermed understøtte eller måske ligefrem øge behandlingens effekt. Der er efterhånden forsket en del i såkaldte komplementære behandlinger, og adskillige af disse har rigtig god og veldokumenteret virkning. Det nytter, og en del af det handler i al sin enkelhed om, hvad du vælger at spise og drikke og tage af supplerende tilskud. Der ligger tillige for de fleste en stor tilfredsstillelse i selv at kunne medvirke i processen og selv tage ansvar for optimering af resultatet. Langt de fleste mennesker har det bedre med at handle frem for blot at lade sig behandle.

I de senere år er der fremkommet en række bemærkelsesværdige resultater af forskning i komplementær behandling, hvoraf jeg har udvalgt et par stykker, som her er opsummeret i syv forslag. Du kan selvfølgelig helt selv vælge, om du ønsker at følge disse punkter eller blot plukke et eller flere ud til efterfølgelse:

1. Sukker og hurtige kulhydrater kan nære kræft

Tyske forskere har fundet frem til, at kræftceller anvender glucose, ikke i forbrændingen, som normale celler gør det, men derimod i dannelsen af mælkesyre via en forgæringsproces. Denne mælkesyre nærer kræftcellerne, så de kan formere sig og blive i stand til at trænge ind i væv og knogler.

Vil man undgå at nære kræftcellerne, så kan det betale sig at undgå sukker, hvidt brød, pasta og andre sukkerholdige spiser og drikke i det daglige. Husk at alkohol også er sukker.

Samme forskere har også fundet frem til, at mælkesyren kan sætte kroppens eget immunforsvar ud af spil, idet den danner en form for skjold, der kan lægge sig rundt om kræftcellerne. Det betyder, at immunforsvarets dræberceller ikke kan genkende kræftcellerne som uønskede og bevirker desuden, at kræftcellerne ikke kan begå programmeret celledød.

”Skjoldet” kan yderligere reducere effekten af stråle- og kemoterapi. Der anbefales derfor et indtag af kulhydrat, sukker eller stivelse på maximalt 1 gram pr. kilo legemsvægt dagligt. Ved at reducere indtaget af sukker og stivelse afskærer du kræftcellerne fra en stor del af deres næring.

I stedet for brød kan du anvende stenalderbrød og som alternativ til sukker kan du søde med små mængder tørret frugt, æbler, kokosfibre, kokossukker eller lidt agavesirup.

Kilde: Dr. Johannes F. Coy et al.” The Role of Glucose Metabolism and Glucose-Associated Signalling in Cancer”; Perspect Medicin Chem, 2007,1: 64-82

OBS!Kartofler er rige på stivelse. Nykogte kartofler kan derfor også med fordel undgås i for store mængder. Dog kan du omdanne kartoffelstivelsen til såkaldt resistent stivelse ved at koge kartoflerne og sætte dem i køleskabet natten over. Derved omdannes stivelsen til en form, som ikke påvirker blodsukkeret eller forgæringen i samme grad som nykogte kartofler. Brug de afkølede kartofler til kartoffelsalat, på stenalderbrød med hjemmerørt mayonaise eller i salaten.

 

2.  Kræft trives bedst i et surt miljø

Derfor kan det være en rigtig god ide at skabe et mere basisk indre miljø, idet det kan give kræftceller langt vanskeligere trivselsvilkår.

Den tyske forsker Otto Warburg vandt Nobelprisen for sin forskning i kræftceller. Den Warburgske teori er, at kræft opstår på grund af mangel på ilt i kroppen, og at kræftceller kun forekommer i iltfattigt blod. PH-værdien kan måles på en skala, der går fra 1 til 14. 1 er ekstremt syrligt og 7 er neutralt. Kroppen har det bedst, hvis pH-værdien i blodet ligger mellem 7,38 og 7,42.

Kroppen optager ilt op til 1000 gange bedre, når miljøet er basisk med niveauer fra 7,0 og opefter. Du kan hver dag måle syre/base balancen i din urin via en lille pH-test, som kan købes på apoteket. PH-værdien i din urin adskiller sig fra pH-værdien i blodet. I urinen skal den helst ligge mellem 5 og 6. Ligger den under dette, så er du for sur.

Du kan anvende målingen som et parameter for hvilke fødevarer, der virker forsurende på din krop. Det er for de fleste mennesker forholdsvis enkelt at gøre miljøet og urinen mere basisk ved at spise flere grønsager, drikke friskpressede grønsagssafter, spise mindre brød, kød og sukker, drikke mindre kaffe og rødvin og motionere mere, eksempelvis trave en lang tur i den friske luft.

Kilde: Warburg O (24 February 1956). “On the Origin of Cancer Cells”. Science 123 (3191): 309–14

OBS!Du kan gøre dit indre miljø yderligere basisk ved hver dag at tage en kombination af natron og akaciehonning. Du skal bruge en del natron til fire gange honning. Varm det forsigtigt op i få minutter, hæld det i en lufttæt beholder og opbevar det på køl. Dagsdosis er en teskefuld to gange dagligt. Denne mængde honning udgør cirka 10 gram af dagens samlede kulhydratindtag.

 

3. Kræftceller kan ikke lide kål

Spis derfor masser af kål i alle variationer. Grønkål, rosenkål, spidskål, rødkål, blomkål og broccoli er alle fantastiske fødevarer, som hjælper mod kræft. Kål indeholder ikke alene fibre, som har betydning for tarmsundheden, og som øger udskillelsen af brugt kolesterol og østrogener. De indeholder også en lang række gavnlige næringsstoffer.

Et godt eksempel er sulforaphan i broccoli, der indirekte har forebyggende effekt mod cancer. Sulforaphan aktiverer dannelsen af en række afgiftende enzymer, der er i stand til at opsamle uopløselige kræftfremkaldende stoffer og transportere dem ud af kroppen. Sulforaphan aktiveres kun, hvis broccolien varmes op; dampes, svitses, bages eller kysser vandet. Kål i alle afskygninger kan med fordel indgå i dagens salater, som tilbehør til aftensmaden og i friskpressede grønsagssafter.

Kilde: Anna Hsu, Carmen P Wong, Zhen Yu, David E Williams, Roderick H Dashwood, Emily Ho. Promoter de-methylation of cyclin D2 by sulforaphane in prostate cancer cells. Clinical Epigenetics, 2011; 3 (1): 3 DOI: 10.1186/1868-7083-3-3

 

 4. Drik friskpressede grønsagssafter

Du kan øge dit indtag af næringsstoffer fra friske, økologiske grønsager ved at presse dem i en saftpresser og drikke saften med det samme.

Østrigeren Dr. Breuss påviste, at 42 dage på hans Breuss drik, der ligner anticancer drikken herunder meget, var tilstrækkeligt til at eliminere kræftceller. Det kan dog være yderst vanskeligt for ikke at sige umuligt kun at indtage grønsagssaft i 42 dage, derfor anbefaler jeg, at den daglige gode og grønne mad suppleres med et til to glas friskpresset saft. Det virker nærende og basedannende, og har vist meget fine resultater.

Det er yderst væsentligt, at det er grønsager, du presser og ikke primært frugt. Frugter er nemlig rige på frugtsukker, og da fibrene sorteres fra i presseprocessen, så øges blodsukkerpåvirkningen, når du drikker frugtjuice, hvilket er uhensigtsmæssigt. Det er en god ide at drikke grønsagssaften straks den er presset, for tabet af vitaminer og mineraler accelererer hastigt. Du kan anvende pulpen (de tilbageværende fibre) til knækbrød, kiks og fiberbrød.

Kilde: Steinmetz, Kristi A; Potter, John D ”Vegetables, fruit, and cancer prevention: A review”, J Am Diet Assoc. 1996, vol. 96, issue 10:pp 1027-1039.

Anticancer drik

1-2 glas

100 g rosenkål

100 g rødbede

100 g granatæblekerner eller tranebær

100 g forårsløg

100 g broccoli (f.eks. stokken)

100 g spinat (frisk eller optøet)

100 g kål (grønkål eller anden kål)

100 g grapefrugt (uden skal)

1 æble

2 gulerødder

100 g kidney bønner (kan udelades eller erstattes af hampeproteinpulver, der røres i)

100 g hvidløg (smager kraftigt igennem – kan i stedet tages som hvidløgspiller f.eks. Garcin)

 

Grøntsagerne presses igennem en saftpresser og drikkes straks.

 

 5. Hørfrø oplader dine livsbatterier

Johanna Maria Budwig forskede igennem det meste af sit liv i omega 3-fedtsyren alphalinolensyre og kræft. Hørfrø er naturens rigeste kilde til alphalinolensyre, der også kaldes for en superflerumættet fedtsyre, og så indeholder hørfrø stoffet SDG, som har anticarcinogen effekt.

Det, Johanna Budwig fandt frem til var, at ved at blande kværnede hørfrø eller hørfrøolie med økologisk hytteost, Acido eller Skyr, udnyttes det faktum, at olien bliver emulgerbar i vand. Det bevirker, at den lettere kan optages af kroppens trilliarder af celler som en væsentlig og sund komponent i cellemembranerne. Det er en god ide af flere årsager; det har en beskyttende effekt i forhold til den sarte olie, det letter fordøjelsen og optagelsen af fedtstofferne, og nok så væsentligt, så tilføres der netop de komponenter, som vores cellemembraner skal bruge for at holde sig fit for fight.

Det virker effektivt mod kræft, og man kan sige, at den rette kombination af økologisk, koldpresset hørfrøolie eller kværnede hørfrø og svovlrige surmælksprodukter lader vores cellemembraner og dermed også vores livsbatterier op.

OBS! Hørfrø er et godt eksempel på, hvor sarte de flerumættede fedtstoffer er. Olien indeni hørfrøene er fra naturens side beskyttet af en hård skal, som selv mavesyren ikke kan opløse. Det vil sige, at hvis du spiser hørfrøene hele, så kommer de også hele ud igen.

For at få glæde af frøenes gavnlige fedtstoffer skal hørfrøene males i en lille kaffemølle. Således frisættes fedtsyrerne og næringsstofferne, og du kan få glæde af dem, når du spiser dem. Når kernerne er malet, så skal de spises indenfor 15 minutter og må ikke varmes op for ikke at harskne.

Kværnede hørfrø er – udover at være rige på omega 3-fedtsyrer – også den rigeste kilde til plantenæringsstoffet SDG, et stof som kræftceller ikke kan lide. Når du skal bage, så anvend de hele hørfrø, så undgår du harske fedtstoffer, men får til gengæld en god fibereffekt.

 

6. Mælk og kræft

Vi lever i et af verdens mest mælkedrikkende lande, og vi er også et af de lande med den højeste forekomst af hormonrelaterede kræftformer. Kan der tænkes at være en sammenhæng? En række udenlandske forskningsresultater har henledt opmærksomheden på en mulig sammenhæng, så emnet trænger efter min mening til et grundigt eftersyn.

Der er særligt tre faktorer omkring mælk og mælkeindtag, der er i forskernes søgelys i forbindelse med kræft:

  1. Hovedparten af de komælksprodukter, der sælges i Danmark, indeholder de såkaldte væksthormoner IGF1 og 2. Særligt væksthormonet IGF1 kan have østrogenlignende effekt i kroppen og dermed virke forstyrrende ind på hormonbalancen. Indtag af IGF1 mælk kædes i udenlandske studier sammen med øget risiko for udvikling af hormonrelaterede kræftformer. IGF2 mælk indebærer ifølge forskerne ikke samme risiko, og derfor kan man med fordel drikke eksempelvis økologisk Jersey-mælk eller gede- eller fåremælk, yoghurter eller oste ligeledes fra økologiske geder og får. Andre gode alternativer til mælk er mandel-, kokos- eller havremælk.
  2. Et højt indtag af konventionelle mælkeprodukter i teenageårene har vist sig at kunne øge risikoen for udvikling af hormonrelaterede cancerformer. Denne forskning er publiceret af Professor Walter Willett og andre forskere på Harvard School of Public Health i 2005.
  3. Det omfattende ”China Study”, foretaget af T. Colin Campbell, PhD, Cordell University, har med al tydelighed vist, at mængden af animalsk protein i kosten har betydning for såvel udvikling af kræft som for kræftens vækst.  Særligt mælkeproteinet casein er problematisk, idet det ifølge undersøgelsen er i stand til at ”tænde” eller ”slukke” for cancervækst afhængig af mængden, der indtages. Mælkeprotein har ligeledes vist sig at kunne spille en rolle i udviklingen af type 1 diabetes og andre autoimmune sygdomme, såfremt det gives til disponerede børn før et års alderen.

Ønsker du ikke helt at udelade komælksprodukter fra din kost, så kan der på ovennævnte baggrund være god grund til at udvise tilbageholdenhed i indtaget af komælksprodukter, hvis diagnosen lyder på kræft. Du kan eventuelt vælge lidt gode, økologiske surmælksprodukter som Acido eller Skyr og så i øvrigt erstatte komælken med mandelmælk, kokos- eller havremælk og spise fåre- eller gedeoste. Der findes mange gode på markedet i dag. Vær også opmærksom på, at mange proteindrikke er baseret på netop mælkeproteinet casein, som det kan være en god ide at undgå i for store mængder.

Kilder: “Dairy products, calcium and the risk of breast cancer: results of the French SU.VI.MAX prospective study,” K. Guyot E et al, Annals of Nutrition and Metabolism, 2007; 51(2): 139-145.                                  

Ganmaa D., Sato A, ”The possible role of female sex hormones in milk from pregnant cows in the development of breast, ovarian and corpus uteri cancers” Med Hypotheses. 2005;65 (6):1028-37.                 

Walter Willett Harvard School of Public Health om mælk  og kræft & Colin Campbells ”The China Study” 

OBS!Økologisk gammeldags kærnet smør og piskefløde kan være udmærkede mælkeprodukter at indtage i mindre mængder, eller hvis det er vanskeligt at holde vægten. De har et højt fedtindhold, men indeholder næsten ikke noget casein. Gammeldags kærnet smør er også rig på fedtsyren smørsyre, der er god næring for tarmslimhinden. Vælg altid de økologiske produkter og hvis muligt gerne de uhomogeniserede.

7. Drik vand og sov godt

Rent og friskt drikkevand er livsnødvendigt for os. Vi glemmer bare tit og ofte at drikke tilstrækkeligt med vand. Det kan være en af de bedste sundhedsinvesteringer, du gør, for tilstrækkeligt med rent vand hjælper kroppen til selvhjælp og til at udskille uønskede affaldsstoffer via sved og urin.

Muligvis er du af den opfattelse at kaffe, te, saft eller sodavand tæller med i ”vand-regnskabet”. Det gør de ikke – tværtimod. Udover, at indtag af disse drikke ikke er optimalt, hvis der er tale om kræft, så har de nærmest den modsatte effekt. De kan virke vanddrivende og oven i købet også dræne kroppen for livsvigtige mineraler. Drik derfor gerne to liter friskt og rent vand dagligt, medmindre der er tale om særlige omstændigheder.

Udover rent drikkevand er en god nats søvn særdeles vigtig for vores velbefindende, men også for en række kropslige biokemiske processer, for styrke, sundhed og velvære. Dårlig eller utilstrækkelig søvn påvirker os negativt, og det kan derfor betale sig at prioritere en god nats søvn. Mens vi sover repareres og genopbygges vi, affaldsstoffer udskilles, og vi danner vigtige signalstoffer som eksempelvis stoffet melatonin, der har betydning for stort set alle kropslige balancer.

Lave melatoninniveauer er blevet kædet sammen med øget risiko for udvikling af kræft. Melatonin tilskrives visse forebyggende egenskaber, hvilket gør det relevant at se på, hvordan vi bedst stimulerer kroppens egenproduktion af dette hormonlignende signalstof. Melatonin, der i dag med held anvendes i behandlingen af særlige kræftformer, dannes primært mellem kl. 23 og kl. 05. Det dannes kun, såfremt du sover i fuldstændigt mørke og ikke tænder lys i løbet af natten. Blot lyset fra en clockradio kan forstyrre den vigtige melatonin-produktion.

Kilde: Schernhammer ES, Laden F, Speizer FE, et al. Rotating night shifts and risk of breast cancer in women participating in the Nurses’ Health Study. J Natl Cancer Inst. 2001;93:1563-1568.

 

Tænk med hele dig!

Det kan betale sig at tænke over hver bid, du putter i munden. Tænk over hvad du vil byde din krop, og prioriter den gode kvalitet, for din krop fortjener det allerbedste. Kvalitet er i min optik lig med årstidens økologiske – ikke sprøjtede – afgrøder.

Du har mulighed for til hver en tid at tilbyde din krop de efter omstændighederne, optimale betingelser. Du har altid et valg. Økologiske råvarer, dyrket med nænsomhed og omtanke, kan købes i gårdbutikker, helsekostforretninger eller supermarkeder landet over. Hvis ikke du har forretninger med et godt udvalg i nærheden af, hvor du bor, så abonner på ugentlige leverancer fra Aarstiderne eller gør dine indkøb i netforretninger, som leverer økologiske produkter lige til din dør.

Det du spiser har stor betydning for dine indre balancer, og det kan betale sig at prioritere det og dermed dig selv.

Vil du vide mere?

Find meget mere om de enkelte emner og masser af opskrifter på bloggen: www.madforlivet.com.

Anette Harbech Olesen er forfatter til bøgerne ‘Sund Mad før, under og efter kræftbehandling’ og ‘Syv sunde skridt’ og E-bogen ‘Mad mod kræft’.

Kan erhverves på Saxo.com

 

Sunde fødevarer mod kræft:

  • Broccoli
  • Kål
  • Tomater
  • Årstidens grønsager
  • Bær og frugter
  • Friskværnede hørfrø, hørfrø- og hampefrøolie
  • Fisk, særligt de små fisk eller økologiske fisk samt ren og stabil fiskeolie
  • Ekstra jomfru olivenolie
  • Mandler, valnødder og andre nødder og kerner
  • Fuldkornsprodukter
  • Bønner, linser og korn
  • Æg
  • Gurkemeje, hvidløg og ingefær

Vælg økologiske produkter, så undgår du unødig kemi!

_____________________________________________________

 

Fødevarer, som det er bedst at undgå ved kræft:

  • Sukker
  • Hvidt brød og pasta
  • Konventionelt kødpålæg og pølser
  • Mælkeprodukter, dog undtaget økologisk, gammeldags kærnet smør og piskefløde
  • Store mængder rødt kød
  • Svinekød
  • Færdigretter og fast food
  • Raffinerede planteolier
  • Soja
  • Kaffe
  • Sort te
  • Alkohol
  • Tobak

5 kommentarer

  • Kis Kapel siger:

    Det var dog en dejlig side at læse. Jeg har lært meget. Det om komælken vidste jeg. Men nu starter jeg med grøntsagsdrikke.
    Hvad med ris ? Og hvad med Soya ? Jeg drikker soyadrik i stedet for mælk !

  • Kis Kapel siger:

    God side informativ tak

  • Holger Søndergård siger:

    Jeg har lært meget af denne side tusind tak

  • Michael Hestbech siger:

    Hvor opjektivt, godt og velformuleret udformet… mange tak for god information 🙂

  • Helle Kaiser siger:

    God information. Jeg vil se om jeg kan skære ned på kaffen.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *