D-vitamin, som vi får rigtig meget af, når vi opholder os i solen på en sommerdag, er om noget eksemplet på, at vores miljø kan trumfe vores arv. De senere års forskning har igen og igen kunnet dokumentere, at når vi har høje mængder af D-vitamin i blodet, er vores risiko for at få alverdens sygdomme langt lavere. Egentlig kunne artiklen slutte her med konklusionen: Husk D-vitamin og lev længere! Men vi vil alligevel forsøge at ridse nogle af de områder op, der viser præcist, hvor vigtigt vitaminet er for vores helbred og livskvalitet.
Men først lidt om, hvad D-vitamin er…
D-vitamin er faktisk et hormon, som vi alle danner, når solens stråler rammer vores hud. De senere års solforskrækkelse har derfor ikke udelukkende virket forebyggende mod kræft, men haft den uheldige sideeffekt, at nogle rent faktisk ikke får D-vitamin nok om sommeren. Her på de nordlige breddegrader er sommeren ellers det eneste tidspunkt, hvor vi kan gøre os håb om at tanke D-vitamin nok ved hjælp af solen. Fra august/september til april/maj står solen ikke højt nok på himlen til, at vi kan danne D-vitamin nok selv.
Vi får også D-vitamin gennem kosten, men slet ikke i de mængder, som solen medvirker til at danne. Fede fisk er nogle af de bedste kilder til D-vitamin, der er et fedtopløseligt vitamin. Derfor er det også en fordel at tage tilskud sammen med fedt, som f.eks. i D-pearls, der er D-vitamin pakket ind i kapsler med olie.
Europæiske forskere vurderer, at hele to tredjedele af alle europæere har for lavt indhold af D-vitamin i blodet i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt for helbredet. En irsk undersøgelse har desuden vist, at især kvinder, der har passeret overgangsalderen, har endnu lavere indhold af D-vitamin i blodet end gennemsnittet. Måske endnu en forklaring på, hvorfor nogle symptomer og sygdomme bliver hyppigere for denne gruppe?
Vores immunforsvar, der har indflydelse på, hvordan kroppen takler angreb fra bakterier, vira og andre trusler for helbredet, benytter sig sandsynligvis i høj grad af D-vitamin. Man mener, at vitaminet spiller en rolle i forhold til at booste immun-cellernes mikrobebekæmpende proteiner og i at kontrollere inflammation i kroppen. F.eks. havde japanske skolebørn, der fik tilskud med D-vitamin om vinteren og foråret, en 58 pct. lavere risiko for at få influenza.
Samtidig tyder undersøgelser på, at D-vitamin ligeledes medvirker til at regulere immunforsvaret og beskytte mod nogle af de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer og angriber kroppens eget væv. F.eks. har studier indtil videre vist, at høje niveauer af D-vitamin åbenbart forebygger mod sklerose og type 1-diabetes. Ligeledes oplevede de japanske skolebørn, der havde døjet med astma, at de fik færre anfald, når de fik tilskud.
Nyere undersøgelser tyder på, at helt op til 80 procent af diabetestilfældene kan forebygges, hvis spædbørn får de anbefalede D-vitamin-tilskud.
Da amerikanske forskere undersøgte sammenhængen mellem unge pigers indtag af D-vitamin og deres risiko for at brække knogler, fandt de endnu en grund til at forebygge med D-vitamin. Pigerne, der var mellem 9 og 15 år gamle, deltog i, hvad der kunne kaldes høj risiko sportsgrene.
Indtaget af mejeriprodukter og calcium havde faktisk ingen sammenhæng med en lavere risiko. Til gengæld havde de piger, der indtog mest D-vitamin, en næsten 50 pct. lavere risiko for at brække lemmerne i forhold til pigerne med det laveste indtag.
Det samme billede havde tegnet sig ved et studie lidt tidligere, hvor forskere fra den amerikanske flådes Health Research Center på universitetet i Californien, undersøgte niveauerne af D-vitamin i blodet på kvindelige rekrutter i flåden og deres risiko for at få brækkede knogler. Ca. 50 pct. højere risiko for at brække lemmerne, hvis niveauet var under 20 nmol/l (nanomol vitamin pr. liter serum) i forhold til de rekrutter, der havde niveauer på 40 nmol/l eller højere.
Nedbrydningen af knoglerne sker hurtigere, når kvinder når overgangsalderen, så lige præcis her er det ekstra problematisk, at kvinders D-vitaminniveau åbenbart ligger lavt for den aldersgruppe. Her vil det være en ekstra god idé at bakke op om genopbygning med D-vitamin.
Hjertekarsygdomme ser også ud til at blive kørt ud på et sidespor med mere D-vitamin. I det hele taget har D-vitamins antiinflammatoriske effekt højst sandsynligt æren for, at mange af vores livsstilssygdomme får lidt sværere ved at springe ud i fuldt flor, når niveauet er tilpas højt i vores blod.
I et britisk metastudie fra University of Warwick kiggede forskerne på hele 28 studier over næsten 100.000 ældre mænd og kvinder af forskellige nationaliteter. Konklusionen fra forskerne lød, at der var en signifikant sammenhæng mellem høje niveauer af D-vitamin i blodet og mindre risiko for typiske livsstilssygdomme. F.eks. havde deltagere med de højeste D-vitamin-niveauer 33 pct. lavere risiko for at få hjertekarsygdomme og hele 55 pct. lavere risiko for at udvikle diabetes 2.
Rygere kan også med fordel tage tilskud af D-vitamin. Danske forskere har nemlig fundet ud af, at lave niveauer af D-vitamin øger risikoen for lungesygdomme som f.eks. KOL.
I en stor dansk undersøgelse, hvor 9.791 danskere blev fulgt i 28 år, blev niveauet af D-vitamin målt og sammenlignet med risikoen for at udvikle kræft senere hen. 1.091 af deltagerne udviklede tobaksrelaterede kræftformer, mens 1.506 udviklede andre kræftformer. Blandt deltagerene med de laveste niveauer af D-vitamin var risikoen for en tobaksrelateret kræftform højest. I følge forskerne er der flere ting i spil, blandt andet det forhold, at rygning nedsætter udnyttelsen af D-vitamin i kroppen, hvorfor rygerne har behov for mere D-vitamin for at få de positive effekter af det.
Muskler, knogler, hjerte, hjerne, nyrer, kønsorganer – ja, stort set alt menneskeligt væv har receptorer, der binder D-vitamin, så det er ikke mærkeligt, at det har så stor indflydelse på vores helbred.
Flere undersøgelser bakker op om det samlede billede: Vi lever længere med et tilpas højt niveau af D-vitamin i blodet. Sundhedsmyndigheder verden over er begyndt at få øjnene op for de overbevisende resultater og forhøjer anbefalingerne af det daglige indtag. Herhjemme har anbefalingerne også fået et forsigtigt ryk op ad, men i lyset af hvor mange af os, der er i risiko for at få alt for lidt, er der stadig et godt stykke vej op til det niveau, hvor vi får de fulde helbredsmæssige gevinster.
De færreste af os kan spise os til den mængde, vi egentlig burde have om vinteren, så et godt tilskud er værd at investere i. Det er vigtigt, at du tager D3-vitaminet, der kan optages af kroppen. Norske forskere har testet det danske præparat D-Pearls, som indeholder biologisk aktiv D3-vitamin opløst i olivenolie, på aktive idrætsudøvere. De 44 deltagere blev delt i tre grupper – en placebo-gruppe, en gruppe med to kapsler dagligt og en med fire kapsler dagligt. Alle fik målt indholdet af D-vitamin i blodet før og efter de otte ugers forsøgsperiode.
I begyndelsen havde alle tre grupper nogenlunde samme indhold af D-vitamin i blodet (cirka 50-55 nmol/L). Efter blot fire uger var der en markant forskel på grupperne. Hvor placebo-gruppens D-vitaminindhold var mindsket signifikant, var det steget betydeligt i de to D-vitamingrupper. Stigningen var størst i blandt dem, der havde fået den høje dosis.
Idrætsudøvernes muskelpræstation var der ikke markant forskel. Det forklarer forskerne med, at alle deltagere havde tilstrækkeligt med D-vitamin til at sikre normal muskelfunktion helt fra starten. Med forsøget fik D-Pearls, som det eneste D-vitaminpræparat, til gengæld dokumentation for at det effektivt optages i blodet.
Sådan får du D-vitamin
Få 30 minutters sol dagligt uden beskyttelse på overkroppen om sommeren.
Spis masser af fed fisk.
Spis et tilskud om vinteren – gerne i en oliekapsel, da forskning viser, at optagelsen øges.
Vær kritisk med dit tilskud!
D-Pearls fra danske Pharma Nord er helt bevidst lavet som små oliekapsler med koldpresset olivenolie, da olien fremmer optagelsen af D-vitamin i kroppen. På den måde er effekten ikke afhængig af, at du spiser tilskuddet sammen med et fedtholdigt måltid.
De små perler er samtidig lette at sluge og hygiejnisk indpakket i blisterpakning, der beskytter dem mod ilt og bakterier inden indtagelse.
D-Pearls fås både med 20 µg pr. kapsel og i en stærkere version med 38 µg.
Hvor meget skal der til?
Du kan få målt dit niveau af D-vitamin i blodet ved din læge, hvis du er bange for, om du får nok. Men vær opmærksom på, at læger tillader langt lavere niveau end nogle af de nævnte undersøgelser beskriver som hensigtsmæssige niveauer.
Tegn på mangel kan f.eks. være smerter (din smertetærskel bliver lavere), træthed, skøre knogler – men det er ikke sikkert, at du selv mærker et lavt niveau.
Ved en mangeltilstand kan du uden problemer tage 100 µg om dagen.
Kilder:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23908128″ o “Thorax.” Thorax. 2013 Aug 1. doi: 10.1136/thoraxjnl-2013-203682.
Archives of Pediatric & Adolescent Medicine 2012 Jul 1;166(7):595-600.
Journal of Bone Mineral Research. 2011 Oct;26(10):2371-7.
American Journal of Clinical Nutrition, Apr;97(4):782-93.
Parker et al. Levels of vitamin D and cardiometabolic disorders: Systematic review and meta-analysis. Maturitas, 2010; 65 (3): 225
http://www.examiner.com/www.clinchem.org/” t “_blank” Clinical Chemistry, March 15, 2013 doi: 10.1373/clinchem.2012.201939
http://dx.doi.org/10.1016/j.amjcard.2011.09.020″ t “_self” American Journal of Cardiology (109);3:359-363