Spormineralet selen og kroppens stofsskifte hænger tæt sammen. Mineralet findes i største mængde i skjoldbruskkirtlen, der fungerer som kroppens gaspedal.
Selvom det ikke er en del af kroppen, vi tænker på til daglig, har skjoldbruskkirtlen en afgørende betydning for helbredet. Den sommerfugleformede kirtel sidder lige under struben og regulerer, hvor hurtigt kroppen bruger energi, laver proteiner og indvirker ligeledes på kroppens hormonproduktion, navnlig T3 (triiodothyronin) og T4 (thyroxin). Disse hormoner har betydning for blandt andet stofskifte, væksthastighed og en række andre kropsfunktioner. Skjoldbruskkirtlen producerer ligeledes calcitonin, som spiller en rolle for kroppens calcium-omsætning. Der er en direkte sammenhæng imellem kroppens selenindhold og udskillelsen og virkningen af T3- og T4-hormonerne.
Og så er skjoldbruskkirtlen det sted i kroppen, som har den højeste koncentration af selen, og af samme grund har selen betydelig indvirkning på netop denne kirtel.
Sporstoffet selen får vi blandt andet fra fisk og skaldyr, nødder, fuldkorn og indmad. Store dele af Europa er selen-fattigt, fordi jordens naturlige indhold af stoffet er lavt, og dette kan muligvis forklare, hvorfor mange oplever problemer med deres skjoldbruskkirtel-funktion. Her kan det være en god idé at supplere en ellers sund og varieret kost med et selen-tilskud for at være sikker på at få tilstrækkeligt med dette vigtige næringsstof. Selen har i organisk form generelt en bedre virkning i kroppen, da det lettere indsluses i de forskellige selen-afhængige proteiner. Det fås i tilskud som Bio-SelenoPrecise, der er lavet på den patenterede SelenoPrecise selengær.
Selen er med til at beskytte skjoldbuskkirtlen, idet stoffet indgår i nogle af de beskyttende selen-enzymer, som udgør kroppens forsvar mod frie radikaler, der kan angribe blandt andet skjoldbruskkirtlen og forstyrre dens funktion. Et godt eksempel på dette er de autoimmune sygdomme, hvor kroppens eget immunforsvar går til angreb på sig selv. Man har faktisk også set, hvordan anvendelse af selen-tilskud kan mildne flere autoimmune sygdomme.
En konsekvens af selenmangel er overaktiv skjoldbruskkirtel (hypertyreose) eller forhøjet stofskifte, som rammer omtrent 2 ud af 1.000 personer før eller senere i livet. Tilstanden skyldes, at kirtlen udskiller for meget af hormonet tyroksin, som har til opgave at sikre, at stofskiftet forløber i et normalt tempo. Mange celler og væv i kroppen er afhængige af tyroksin for at fungere korrekt. I modsætning til ved hypotyreose, hvor skjoldbruskkirtlen udskiller for lidt tyroksin, får hypertyreose kroppens funktioner til at køre i alt for højt tempo. Det giver symptomer som blandt andet:
I starten er symptomerne lette, men bliver mere udtalte efterhånden som tyroksin-indholdet i blodet stiger.
En fransk undersøgelse fra 2003 så på forholdet imellem folks indtag af selen og størrelsen af deres skjoldbruskkirtel. Ialt 792 mænd og 1108 kvinder i alderen 45-60 år medvirkede. De personer, som havde lavt selen-niveau i blodet, havde generelt større skjoldbruskkirtel, hvilket kan være tegn på struma eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Forskerne konkluderede, at selen kan beskytte mod begge dele.
Vi danner ikke selv selen, men vi skal have det dagligt i små mængder. I større doser er selen farligt, men det er vigtigt at understrege, at disse doser ligger meget langt fra de doser, man betragter som absolut sikre. Selen anses som værende sikkert i daglige doser på op til 300-400 mikrogram, men det er først, når man kommer over 1.000 mikrogram, at der er mistanke om problemer. Ved forgiftning udskilles målelige mængder af (CH3)2Se via lungerne, hvilket giver udåndingsluften en løgagtig lugt.
På samme måde som selen er skjoldbruskirtlen afhængig af jod, så det er vigtigt at få nok jod igennem kosten. Når man anbefaler jod i forbindelse med radioaktiv stråling, skyldes det, at strålingen kan inficere kroppens jodreserver, og hvis de bliver optaget af skjoldbruskkirtlen, kan det ødelægge den. Ved at tilføre ubestrålet jod kan man blokere for den radioaktive jod og derved sikre, at kirtlen får, hvad den behøver. Jod-tabletterne beskytter dog ikke resten af kroppen mod radioaktivitet og skal iøvrigt ikke anvendes ukritisk.
Kosttilskud til moderne livsstil
Gennem de sidste 25 år har den danske virksomhed Pharma Nord optimeret og videreudviklet selenprodukter på basis af organisk selengær, der sikrer optimal optagelse i kroppen – og de fås både som monotilskud Bio-selen og Bio SelenoPrecise og i blandinger som Bio-selen+zink.
Moderne kost og fremstillingsmetoder har ikke gjort behovet for tilskud af selen mindre, og ved stofskifteproblemer er det fornuftigt at se på, om indtaget af selen er optimalt.
Forrige artikelBodil Jørgensen: “Min datter holder mig ung”
Næste artikelMareridt kan varsle psykisk sygdom