Tankerne har kraft

I den vestlige kultur er “tankernes kraft” et ikke almindeligt accepteret fænomen, oftest bliver de bortforklaret med, at vi psykisk oplever en forskel på det, vi fokuserer på. Men videnskabelige forsøg viser, at tanker påvirker fysisk, et faktum især alternative behandlere er åbne over for.

Videnskabelige undersøgelser på de mest respekterede universiteter i verden dokumenterer, at vores tanker og overbevisninger har en effekt på verden omkring os. I en eller anden form er de derude. Kommunikerer uden hensyntagen til afstande og påvirker vores celler.

Blandt andet har den parapsykologiske forskning på Princeton University med et imponerende antal knastørre laboratorieforsøg mere end sandsynliggjort, at vores tanker skaber virkelighed.

Et enkelt billede på graden af seriøs videnskabelighed er, at redaktionen på radioavisen – måske det medie i Danmark, der har et krav om troværdighed tungest hvilende på sig – i 1999 fandt fænomenerne tilstrækkeligt dokumenterede til at bringe nyheden:

“Mennesker kan overføre tanker til hinanden, påvirke en computer med tanken og se ind i fremtiden”.

En nyhed – med potentiale til at ændre vores verdensbillede – som døde i løbet af formiddagen og ikke blev bragt i andre medier. Parapsykologien står ikke alene om at dokumentere tankernes direkte effekt på den fysiske verden. Biologer har påvist, at der i hver celle i universet sidder en membran, som reagerer på de stoffer, den møder. Stoffer, som er udløst af vores tanker, er dem, der påvirker cellen kraftigst.

Følgende eksperiment på Yale University taler for sig selv:

Deltagerne i en undersøgelse får serveret en milkshake med et kalorietal på 380.

Gruppe 1 får at vide, at det er en meget kalorierig milkshake med et kalorietal på 620.

Gruppe 2 får at vide, at det er en slankeudgave med det meget lave kalorietal 140.

Det viser sig nu, at gruppe 1, som tror, at den får meget fedtindhold, har et dramatisk større fald i ghrelin – det såkaldte “sulthormon” – end den gruppe, som tror den drikker en fedtfattig milkshake. 

Gruppe 1 er altså, alene fordi den tror, at det er en mere mættende milkshake, den indtager, mere mæt. Vel at mærke fysisk, da sulthormonet er faldet.

Gruppe 2 er, alene fordi den tror, det er en mindre mættende milkshake, mere sulten. 
Ikke bare som en fornemmelsessag, men målbart på mængden af sulthormon i tarmen.

Hvordan kan noget starte som en overbevisning og ende som den udslagsgivende faktor for hvor meget sulthormon, der er i tarmen?

Den overbevisende placeboeffekt

Selv om videnskaben er langt fremme, når det gælder dokumentationen af, at vores tanker “eksisterer”, er videnskaben på mere bar bund, når det handler om, hvad man skal stille op med denne viden.

Ingen videnskabsmand eller traditional læge vil f.eks. benægte placeboeffekten. Den er ansvarlig for mellem en og to tredjedele af al helbredelse. Folk tror, de er helbredt, og det virker.

Det er ikke bare hovedpine, der forsvinder, hvis man giver forsøgspersoner kalkpiller, de tror, er panodiler. Der findes ligefrem eksempler på, hvordan  overbevisningen om, at man har gennemgået en operation, kan helbrede, selvom det kun var en ”snyde-operation”.

Men den videnskabelige baggrund for placeboeffekten har kun meget få forskere været optagede af. Den er stort set parkeret i afdelingen for interessante fænomener, vi ikke kan bruge til noget.

Gitte Retbøll er overlæge på spædbørnspsykiatrisk afsnit i Risskov og har i mange år været optaget af, hvad det, vi tænker, har af betydning for vores liv. Dette efterår siger hun sin gode stilling op på hospitalet for helt at hellige sig en privat praksis, som tager udgangspunkt, ikke i klienternes symptomer, men i de bagved liggende følelses- og bevidsthedsmæssige årsager til symptomerne.

Den til overflod veldokumenterede placeboeffekt burde få både videnskabsfolk og traditionelle læger til at være overordentlige nysgerrige, mener hun.  

– Alle læger ved, at placeboeffekten er en faktor, man bliver nødt til at tage højde for i alle former for behandling. Problemet er, at mange læger ser den som noget, man skal undgå. Man vil være sikker på, at det er behandlingen og ikke placeboeffekten, der virker. I stedet kunne man se placeboen som en gave, man kan gøre god brug af.

– De fleste læger er tilbøjelige til at tænke, at hvis en helbredelse “bare” er placebo, så holder den ikke. Man regner kun rigtigt med traditionel behandling. I virkeligheden tror jeg, det forholder sig lige omvendt. Hvis et menneske kan fastholde en ny og mere positiv overbevisning, så kan placeboeffekten være det, som er den største garanti for, at man forbliver rask.

 

Vi bliver syge af bekymringer

– Den gamle familielæge, som kendte sine patienter personligt og fulgte med i deres liv, kunne i langt højere grad end nutidens mere “professionelle” tilgang udnytte placeboeffekten ved blot at være menneskelig og derigennem give patienterne håb. Og håb kan være helbredende i sig selv. Det ved vi idag, siger Gitte Retbøll.

Hvis psyken virker på kroppen – og det er der ikke mange, der vil benægte – så er det, ifølge Gitte Retbøll, ikke så underligt, at den virker via nogle kropslige processer.

– Mange har prøvet at gå på glødende kul. I dette ritual, som netop er blevet populært, fordi man kan få en direkte oplevelse af tankens kraft, er det afgørende, at man forbliver stærk i troen på, at man kan gå på kullene med bare tæer uden at brænde sig. Det indebærer en vis risiko, for hvis man midt i det hele bliver i tvivl om, om det er muligt og overvældet af tanken om, at ens fødder burde brænde, så får man rent faktisk brandsår og vabler.

– Sådan er det også med medicin. Hvis der kommer nogen og overbeviser én om, at det ikke virker, så holder medicinen op med at virke. Derfor er den bølge af informationer om alle de ting, der er farlige at spise og at gøre, som det moderne menneske modtager i rigelige mængder hver dag gennem medierne, alt andet end uskyldige. 

– Jeg tror, at man kan gøre folk syge ved at få dem til at være bange og gå og bekymre sig, siger Gitte Retbøll. 

 

Slankekur med tankerne

I en vestlig kultur, hvor “tankens kraft” er et ikke almindeligt accepteret fænomen, er der måske især én gruppe, der klapper i hænderne over de videnskabelige forsøg, der i disse år bekræfter fænomenet: De alternative behandlere.

For coach og hypnotisør i Concreto, Mie Bendsen, er laboratorieforsøgene blot en bekræftigelse på hendes daglige arbejde. Både når hun har sine klienter i hypnose, og når de gennemgår Gastric Mind Band forløbet, der strækker sig over 12-14 timer med fokus på vægttab og deres mentale forhold til mad.
 Begge ting handler, ifølge Mie Bendsen, i sidste ende om at trænge ind i klienternes underbevidsthed for at skabe både fysiske og psykiske forandringer.

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse for hende, at et videnskabeligt forsøg viser, at vores tanker direkte påvirker følelsen af mæthed. For hun oplever hver eneste dag, hvordan de ændringer, der sker i sindet under hypnosen, forplanter sig direkte ud i kropslige reaktioner.

– Et af de markante resultater af mine behandlinger er netop forbundet med mæthedsfænomenet. Flere oplever en tydelig fysisk stramning af mavesækken, når vi arbejder med vægttab i Gastric Mind Band behandlingen. Hvorpå de spiser meget mindre. 
Jeg har selv indtil videre tabt 17 kilo med den metode, udelukkende ved at fokusere på de tanker, jeg havde om madindtagelse, siger Mie Bendsen. 
 

Bevidstheden er kroppens arbejdsgiver

Selvom det hele meget vel kan se ud som ren hokus pokus, er det, ifølge Mie Bendsen, i virkeligheden meget enkelt.

– Vores underbevidsthed indeholder et hav af ressourcer. Den vil rigtig gerne hjælpe os, men problemet er, at den er designet til at arbejde i den retning, vi fokuserer på. Den kan ikke andet.

– Lige så snart vi fokuserer på noget, vi ønsker, så begynder underbevidstheden at bevæge sig i den retning. Så længe vi er optaget af noget, vi frygter, så har den svært ved at komme os til hjælp, siger Mie Bendsen.

Vores bevidsthed er arbejdsgiver for vores krop. Og meget kunne ændre sig, hvis folk blot vidste det, mener hun.   

– Vi lægger rigtig mange ting udenfor os selv. Vi konstaterer, at vi har hovedpine – og så tager vi en treo. Dermed overser vi fuldstændigt, at vores egne ressourcer er i stand til at styrke os, hjælpe os og heale os.

– Den naturvidenskabelige tilgang er måske det, der skal til, for at verdensbilledet begynder at ændre sig. Så det bliver mere almindeligt, at vi begynder at forholde os til de underliggende bevidsthedsmæssige årsager til langt de fleste af de problemer, vi støder på i livet. 

– Vi har brugt mange år på at flygte fra os selv, men sandheden er, at vi i høj grad kan selv, hvis bare vi holder op med at flygte, siger Mie Bendsen. 

Det, der skal til for, at vi kan tage ansvaret tilbage til os selv, er, at vi genskaber kontakten til det, vi dybest set føler, mener hun.

– Er der én gennemgående ting, jeg ser hos mine klienter, så er det et fravær af bevidsthed om de følelser, der er imellem sindet og kroppen. Hjertet, lungerne, kredsløbet – det er faktuelle funktioner i os, som vi har mistet den følelsesmæssige forbindelse til.

– Der er et missing link der, som vi ikke har lært i vores del af verden. Men der ligger alt det spændende, alt det helbredende. For hvis det, vi føler og tror om noget i vores liv, bliver til stoffer i kroppen, der afgør vores cellers skæbne, så siger det jo sig selv, at helbredelse kan finde sted ved at arbejde med sindet, siger Mie Bendsen.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*