Unges sundhed – i plus eller minus?

En god børneopsparing er ikke den eneste måde at sende ungerne godt af sted på. Der må også godt være sat ind på sundhedskontoen og i knoglebanken. Men mange unges livsstil trækker desværre røde tal.

Sodavand, koffeindrikke, junk food, chips og en fast plads foran computeren eller fjernsynet. For mange unge er det blevet mere hverdag end fest. Adfærds­vaner gror fast, og i sidste ende giver det minus på sundhedskontoen – ikke mindst i knoglebanken!

Vanen er det halve liv, og vanerne grundlægges i ungdommen. Det er også her, at grundlaget for sundheden livet igennem bliver fastlagt. Kroppen og hjernen skal have det, der er nødvendigt for en god udvikling, funktion og vedligeholdelse. Ellers stiger risikoen for et kortere og dårligere liv med sygdom, dårlig uddannelse, dårlig økonomi og en tilværelse, hvor man ikke selv kan bestemme.

Det er der ingen forældre, der ønsker for deres børn, og da forældre har store muligheder for at indpode gode vaner i deres børn, er det vigtigt, at de er opmærksomme på det. Forældre må under alle omstændigheder holde øje med deres børns og unges udvikling og gribe ind, hvis de bliver klar over, at den går i en forkert retning. Målet for de gode og sunde vaner er mere eller mindre automatisk at sikre en god opvækst og udvikling, så den unge kan udvikle og udnytte alle sine potentialer, få en god uddannelse og et godt job, komme til at leve i og bidrage til et godt fælleskab.

Sundhed handler også om gener

Generne, de arvelige egenskaber, betyder meget for udviklingen og for alle vores funktioner. Vi har alle både gode og mindre gode gener, og kunsten er at udnytte de gode gener og at modvirke, at de dårlige og sygdomsfremkaldende gener bliver aktiveret. Her spiller livsstilen og vanerne en meget stor rolle.

En stor del af befolkningen har f.eks. en arvelig tilbøjelighed til at få type 2-sukkersyge, men får den først, når de bevæger sig for lidt, spiser forkert med for meget sukker og brød og bliver overvægtige. Det var tidligere en sygdom, der først blev hyppig hos ældre, men i dag får børn ned til 10-årsalderen denne type diabetes, og der bliver flere og flere af dem.

En sund krop bliver brugt

Det er et grundlæggende princip, at alt det, der bruges, holdes sundt og i orden, mens alt det, der ikke bruges, visner, bliver sygt og går til. Vi har vores krop og hjerne som redskaber til at skabe et godt liv for os selv og andre. Bruger vi ikke begge dele, svækkes de, og vi bliver en byrde både for os selv og samfundet.

Bruger vi vores muskler, blive de stærke og smidige, så vi kan klare vores arbejde og andre opgaver uden at blive ømme og trætte. Vi holder vores hjerte og kredsløb sundt, styrker fordøjelsen, mod- virker dårligt humør og depressioner. Mange unge har problemer med manglende selvtillid, men det er sjældent de unge, der er aktive med sport, går og cykler. Det er derimod dem, der sidder ned det meste af tiden og lader sig transportere med bus og forældrenes bil. De sander til foran computeren og fjernsynet, bliver trætte og ugidelige, får ondt alle vegne, hovedpine og skal tage smertestillende medicin. Efterhånden tager flertallet af unge hovedpinetabletter mindst en gang om ugen.

Ved at bruge “bevægeapparatet” opnår alle en række store sundhedsfordele og dermed en større trivsel på en række områder. Mange daglige små skavanker bliver mindre eller forsvinder, og det bliver lettere at folde sit liv ud. Appetitten rettes også mod sundere ting og kommer til at svare til behovet for energi. Lysten til misbrug svækkes også, når man opdager, at alkohol, slik og junk food svækker musklerne. Motion forebygger derfor overvægt og letter vægttab.

Aktiv sundhed for hjerte og hjerne

Alle muskler arbejder mere effektivt, når de bruges meget, også hjertet. Musklerne bliver stærkere, og de optager lettere ilten fra blodet. Blodtrykket falder, og dermed risikoen for åreforkalkning senere i livet. Du kan arbejde mere, gå længere og klare flere strabadser og udfordringer, holde længere ud. Immunforsvaret styrkes også ved motion og muskelarbejde. Mange sygdomme beror på fejlfunktion af immunforsvaret.

Ved at bruge ryggen rigtigt får du også en bedre muskel, sene og ledbåndsfunktion i ryggen, og da de fleste smerter i ryggen stammer herfra, vil du mindske din risiko for folkesygdommen dårlig ryg. Ved at belaste knoglerne øges og styrkes knoglevævet og kalkholdigheden øges. Det er i barndommen og ungdommen, at du skal sætte kalk i knoglebanken gennem en sund og kalkholdig kost samt ved kraftig brug af kroppen. Tobaksrygning, cola og alkohol afkalker knoglerne. Piger, der drikker cola, får fem gange så ofte knoglebrud.

Hjernen skal også have motion, og evnen til at lære, huske og koncentrere sig bliver bedret ved regelmæssig motion. Ikke mindst i eksamenstider er det nødvendigt med aktive pauser, og du kan bedre sætte dig ind i nyt stof, når du er i god legemlig form. Når du bevæger dig, stimulerer du ikke kun den del af hjernen, der bevæger musklerne, men også din evne til at tænke og huske. Vil du som ung sikre dig et liv, hvor du selv kan vælge og bestemme, er det vigtigt med en god uddannelse. Ellers bliver du slave af andre livet igennem. Motion virker også smertestillende og modvirker angst og depression.

Det er oftest sjovest at motionere sammen med andre. Motion styrker fællesskabet og livsglæden. Mennesker har ikke godt af at være alene, og når de er sammen med andre, skal der helst ske noget, så man er aktive sammen på et plan, hvor alle kan være med. Vi mennesker er hinandens sundhed, og vi må hjælpes ad med at bevare den.

De unges sundhed er truet af kosten

En sund kost skal sikre os, at vi får alt det, kroppen har brug for, i tilstrækkelige mængder. Det kræver en varieret kost med meget grønt og frugt, sundt fedt og protein af god kvalitet. En undersøgelse for nogle år siden viste, at op mod 40 ud af 100 unge hverken fik grønt eller frugt hver dag, og det er en bombe under deres fremtidige sundhed.

Forskning fra Århus har vist, at cirka en tredjedel af teenagere har for lidt kalk i deres knogler, og det er meget svært at rette op på det senere i livet. Frygten er, at alle disse unge på dårlig kost vil få knogleskørhed i en tidlig alder. Mælk kan ikke rette op på det, da mælk sammen med for meget kød, ost mm. surgør kroppen – ligesom sukker og dårligt fedt i form af chips, fritter og popcorn gør. Kalktabletter er heller ikke nok.

Det er langt vigtigere at sikre, at de unge får en varieret kost med et godt indhold af grønt (kalk og K-vitamin) og frugt, magnesium, kisel, bor mm. og har en sund tarm med mange sunde tarmbakterier, der også producerer K-vitamin, samt at de får daglig motion. Sodavand og cola syrer knoglerne og tænderne væk, den søde smag øger appetitten med overvægt til følge, og koffeinen gør de unge afhængige af colaen og de andre koffeinholdige ungdomsdrikke. Vand er derimod meget gavnligt og indeholder kalk.

Venner tæller på kontoen

Det er vigtigt at have en konto med gode venner. Den skabes også i barndommen og ungdommen med god hjælp fra forældre og andre nære voksne. Et barn skal så tidligt som muligt lære, at det er dejligt at være sammen med andre, at hjælpe andre og at dele med andre. Det skal helst ske i børnehavealderen, og det går i reglen glat, hvis forældrene er kærlige forbilleder, som barnet gerne vil ligne.

Børn kan ikke få kærlighed nok, men de kan få mere end nok af forkælelse og overbærenhed, når de opfører sig forkert over for andre. Oplever børnene, at forældrene taler dårligt om andre, godter sig over andres ulykke, generelt er negative og lader være med at hjælpe andre, når der er grund til det, vil de let selv blive egoistiske, krævende og mobbe andre. Det vil let medføre et minus på kontoen. De kan godt få bekendte, men ikke rigtige venner. Dem får man ikke, hvis man ikke selv er en ven, der er villig til at dele og sætte sig selv til side, hvis ens venner har brug for det.

Alene er vi svage. Sammen er vi stærke. Børn og unge har brug for at være aktivt sammen med andre for med tiden at udvikle gode og holdbare venskaber. Det er en stor fordel, hvis de uden for skoletiden får mulighed for at være med i for eksempel en spejdertrop, et kor, en fodboldklub eller andre foreninger, hvor man gør noget sammen og hjælpes ad med det. Det giver plus på sundhedskontoen at være en god ven og at have gode venner, gerne med vidt forskellig baggrund.