Hvad gør du – i en verden fyldt af kemi?

Realiteterne er klare. Det er ikke længere et spørgsmål, om du har uønsket kemi i kroppen eller ej. Det er et spørgsmål om, hvor meget du har i kroppen. Så hvad kan vi overhovedet gøre for at undgå noget af det?

Voksne mennesker har op til 700 forskellige kemiske stoffer i kroppen. Men det er ikke kun voksne, der er udsatte. Nyfødte har i gennemsnit over 200 forskellige uønskede stoffer i kroppen. Og tallene bliver endnu vildere. Mere end 80.000 nye kemikalier introduceres nemlig hvert år i vores omgivelser!

Flere og flere undersøgelser viser, at kemien i vores omgivelser påvirker vores kroppe. Vi ved nu, at kemien i vores krop påvirker vores hormoner, vores lever – ja hele vores sundhed! Kemien påvirker ikke kun dig som enkelt person, men mange af dine efterkommere fremover.

Ifølge den danske professor i miljømedicin Phillip Grandjean, så er der f.eks. solid dokumentation for, at børns hjerner påvirkes, mens de stadig er fostre, når deres mødre har været udsat for stoffer fra en gruppe af insektmidler, der stadig er tilladte. De bruges bl.a. i landbrug og gartneri til at bekæmpe skadedyr.

Vi ved også, at stoffer fra plastik påvirker udviklingen af både hjerne og kønsorganer. Og at denne påvirkning nedarves gennem de næste generationer.

Mange bække små …

Der er altså mange gode grunde til at være opmærksom på kemien i vores omgivelser. Det kan dog virke fuldstændig uoverskueligt at undgå kemi, som jo findes næsten over alt i vores hverdag. I emballage, i drikkevand, i plejeprodukter, i maling osv.

Der er alligevel noget, du selv kan gøre for at holde kemien nede på et niveau, hvor din krop kan klare belastningen. Tiltag, der ikke kræver den helt store kemiingenør-uddannelse, men blot nogle helt bevidste valg.

Du får her en række håndgribelige tips til, hvordan du nedsætter mængden af kemi i din og din families hverdag.

Start med indpakningen

Et meget aktuelt område er emballagen. Der bliver hver dag sendt tusindvis af madpakker af sted til skoler og arbejdspladser. Madpapir er ofte tilsat fluorstoffer og andre skadelige kemiske stoffer, som bl.a. skal gøre papiret uigennemtrængeligt for fedt og væske.

Fluorstoffer er hormonforstyrrende og mistænkt for at være kræftfremkaldende. De er meget svære at nedbryde, og derfor hober de sig op både i kroppen og i naturen.

Men det er ikke kun madpapir, der indeholder fluorstoffer. De er også ofte fundet i bagepapir og muffinsforme. Og en af de store syndere er popcornposer til mikrobølgeovn.

Heldigvis er det faktisk ikke så svært at slippe for fluorstofferne i disse produkter. Det kræver blot et bevidst valg om at købe alternative mærker. Din helsekostbutik har et udvalg, og i supermarkedet kan du gå efter de svanemærkede produkter, der ikke må indeholde fluor.

Derudover kan det være en rigtig god ide at investere i en madkasse uden skadelig kemi. Sådan en finder du ofte også i helsekosten.

Popcorn kan du vælge at poppe i en gryde. Det har yderligere den fordel, at du kan vælge økologiske popcorn og en god kvalitets kokosolie at poppe dem i. Kun kokosolie og smør kan nemlig tåle de høje temperaturer.

Under og efter tilberedning

Hvis du er vant til at bruge aluminiumsfolie, er det værd at overveje at skifte det ud med andre løsninger. Syre fra maden frigiver nemlig aluminium fra stanniol og aluminiumsfolie. Aluminium påvirker hjernen og også evnen til at få raske børn. Derudover kræver aluminiumsfremstilling meget store ressourcer, og det giver problemer efter brug i forbrændingen. Brug i stedet madpapir, plastfolie eller endnu bedre – genbrugelige opbevarings- og tilberednings-alternativer.

Opbevaring af madvarer er generelt et område, hvor det betaler sig at være opmærksom. Varmen og/eller syren fra mad kan frigive stoffer fra emballagen. Disse stoffer havner så i kroppen, når du spiser maden.

Det er derfor ikke nogen god idé at genbruge plastisk emballage, som maden er købt i. Fordi den sjældent egner sig til den fortsatte opbevaring. Så det med at vaske gamle isbøtter af og bruge dem til en rest aftensmad er ikke anbefalelsesværdigt.

Brug i stedet meget gerne opbevaringsting af glas (ikke krystal, der indeholder bly). F.eks. en glasskål, som du ligger en tallerken over som låg.

Porcelæn er også en mulighed. Vær dog opmærksom på, at gammelt porcelæn kan være malet med blyholdig maling. Især den røde og orange maling indeholder ofte skadelige stoffer.

Indholdet i selve maden

Det er selvfølgelig ikke kun opbevaringen af maden, der spiller en rolle. Det er efterhånden velkendt, at hvis man vil nedsætte mængden af kemiske stoffer i kroppen, er det en rigtig god idé at vælge økologiske fødevarer. Nye undersøgelser har vist, at danske forbrugere faktisk udsættes for sundhedsrisici ved at spise f.eks. udenlandsk frugt og grønt, som ikke er økologisk. Også danske konventionelle varer indeholder pesticider.

Så det er altså en rigtig god investering at vælge økologiske varer. Hvis du synes det er dyrt, så overvej om I kan spare nogle penge ved at spise mindre kød og f.eks. afprøve nogle vegetariske retter. Start måske med en god opskrift på falafler, som jo er lavet af kikærter. Supper er også billig og lækker mad. Vær derudover god til at udnytte rester og undgå madspil.

Det rene vand …

Ud over maden er vores drikkevand et område, som kan være værd at se nærmere på. Din kroppe består af 70 pct. vand. Det er derfor vigtigt, at det vand, vi indtager, er rent og ikke en belastning for organismen.

Der er pesticider i næsten halvdelen af alle drikkevandsprøver, men mængden befinder sig under de fastsatte grænseværdier. Der bliver dog ikke taget hensyn til den såkaldte cocktail-effekt, hvor man risikerer, at de forskellige stoffer reagerer med hinanden og dermed øger deres skadelige virkning.

Drikkevandsboringer i Danmark bliver tjekket med stikprøver for 32 forskellige stoffer. Men vi ved jo, at der findes tusindvis af forskellige kemiske stoffer i miljøet. Det giver altså en relativ usikkerhed på renheden af vandet, at man kun tjekker for 32.

Flere og flere vælger nu selv at rense deres drikkevand. Der findes forskellige muligheder. Du kan i helsekosten købe kander med et indsat filter, der renser vandet. Der findes også systemer til at skrue på vandhanen eller montere på hele husets vandledning. Mange rapporterer endda om, at de kan mærke en positiv virkning på kroppen ved at drikke renset vand. Og nogle oplever faktisk, at de slipper af med eksem, maveproblemer, dårlig søvn mm.

Huden optager også

Køkkenet er ikke det eneste sted, du kan skrue ned for kemien i hverdagen. Også på badeværelset er der mange muligheder. Vælg plejeprodukter uden skadelig kemi. Din helsekost har et stort udvalg. Og man behøver langt fra gå på kompromis med lækre og virkningsfulde ingredienser – du kan læse mere i artiklen på side 54 om ‘Ren skønhed uden kemi’.

Hvis du handler andre steder, så gå igen efter de svanemærkede produkter.

For kvinder er hygiejne-artikler som bind og tamponer et ekstra kig værd. De er ofte klorblegede. Desværre er et af restprodukterne ved klorblegning dioxin, som er en cellegift. Den er bl.a. kædet sammen med nogle former for kræft, lav sædkvalitet, dårligt immunforsvar og endometriose.

Dioxinforurening er også et alvorligt miljøproblem samtidig med, at den ophobes i vores fedtceller. I helsekosten finder du et udvalg af hygiejne-artikler uden skadelig kemi. Du kan også kigge nærmere på en menstruationskop, som er lavet af medicinsk silikone, og som derfor hverken afgiver eller optager stoffer. Den kan bruges igen og igen, så du skåner samtidig miljøet i stor udstrækning.

Du spiller en rolle!

Listen over områder, hvor du som bevidst forbruger har mulighed for at vælge skadelig kemi fra, er lang. Og heldigvis bliver den længere og længere. Flere producenter bliver opmærksomme på at lave produkter, som ikke skader hverken din krop eller miljøet.

Der findes dog fortsat også utrolig mange produkter på markedet, som i unødig grad påvirker vores sundhed og sætter aftryk på miljøet og de næste generationer.

Vi er altså nødt til at træffe nogle bevidste valg, og vi kan desværre ikke regne med, at bare fordi tingene står på hylderne, at det så er sikkert at bruge dem.

Lovgivningen kan ikke følge med alle de nye stoffer. Og der er mange interesser i spil, når der skal lovgives – ikke mindst de økonomiske.

Så hermed en stor opfordring til at tage din egen, naturens og de kommende generationers sundhed alvorligt. Tag nogle bevidste valg som forbruger og som borger på vores fælles jord.