Terapeuten: Stress er dit eget ansvar!

Hvis du har oplevet stress i større eller mindre grad, bliver du måske stødt over at få at vide, at du selv er ansvarlig for din stress. Men det ER du! Det er sikkert ikke kun din skyld, at du er landet i de omstændigheder, som har stresset dig, men det er helt dit eget ansvar at komme ud af den situation og at undgå at lande der igen.

Du ligger (næsten), som du har redt…

Akkurat som du ved, at du ikke skal løbe på en fedtet træbro – når du én gang er faldet på den – er det dit eget ansvar at standse op og lave om på dine betingelser.

DU skal tage hånd om dig selv og dit liv, og lytte til signaler fra sind og krop!

DU skal søge og tage mod hjælp, når du gang på gang lader dig styre og overbelaste af de samme usunde mekanismer – f.eks. overdrevent behov for anerkendelse, popularitet og succes.

Det er ikke “de andres” ansvar at ændre dine rammer og de forventninger, du møder – fra andre og især fra dig selv.

Alle har alarmklokker, nogle fysiske i form af hjertebanken, angst, dårlig søvn, svimmelhed osv. Det er dit ansvar at lytte og reagere på disse alarmer. En anden alarmklokke er, når du gang på gang hører dig selv beklage dig over det samme eller kommer med dårlige undskyldninger, når nogen foreslår forandringer:

“Jamen, så bliver de jo skuffede eller sure,” kunne du indvende. Svaret er: Ja, muligvis, men hvis du ikke fortæller dem, at du ikke kan/vil følge med længere, så ved de det jo ikke.

“Jamen, jeg kan jo miste mit job/venskab/parforhold…” Svaret er: Ja, det kan du – og MÅSKE ville du være bedre stillet med et andet?

“Jamen, så går jeg jo ned i indtægt eller mister både det og det og…” Svaret er: Måske, hvis du ser bort fra den fare, du udsætter dit helbred for ved ikke at reagere. Tiden er kommet til at lære at prioritere nye værdier i dit liv.

“Jamen, andre siger jo heller ikke noget og gør ikke noget ved det!” Svaret er: Nå, men så må det jo være, fordi de enten kan klare mosten eller har lært at holde balancen i det.

Udgangspunktet for enhver personlig forandring er din egen vilje til at gøre en indsats – investere i dig selv, tage chancer og håndtere det ubehag og den usikkerhed, der kan følge med at forandre sit liv og sig selv.

Som terapeut oplever jeg naturligvis, at klienter kommer til mig med et ønske om forandring. Men nogle gange aftager viljen, når arbejdet går i gang. Når der skal trænes eller laves øvelser, når noget skal formuleres og siges klart og tydeligt, og når klienten skal øve sig i at håndtere sine egne begrænsninger i praksis. Rigtig mange håber, at jeg kan behandle dem, så de mere eller mindre kan leve videre som før og bare klare tingene bedre.

Som hypnoterapeut kan jeg helt sikkert “behandle” og få frisat og omdefineret ubevidste mønstre og opfattelser af virkeligheden, men når det drejer sig om at opnå omfattende ændringer af selvforståelsen og konkrete livsbetingelser, er der ingen nemme løsninger. Livsomlægninger kræver bevidste erkendelser og konkret indsats – øvelse og implementering i hverdagen. Coachingen sørger for holdbare løsninger, så du kan manøvrere selvstændigt og tilpasse dine værktøjer – hele livet.

For det meste hænger mine klienter i med arbejdet, fordi de ved, at de IKKE vil tilbage – der SKAL bare ske en forandring! Men det sker også, at nogen giver op og vælger at holde ud i den nuværende situation.

I disse tilfælde vil forudsætningen for en forandring bestå i selve erkendelsen af “eget ansvar for eget liv”. MEN indtil det sker, og når der ikke findes en nem løsning, vil personen bevare sit eget selvbillede som uhjælpelig, svag, anderledes eller offer. Personen vælger trygheden i det kendte. Årsagen er ofte, at forandringen ikke er nødvendig nok, eller at personen ikke er klar til forandringen.

At erkende – måske efter en enkelt samtale – at man måske er mere tilfreds med sin situation, end man egentlig var klar over, er jo i sig selv et væsentligt skridt mod balance. Urealistiske forestillinger om et andet og bedre liv kan i bedste fald blive erstattet af en taknemmelighed for det, der er. Så som svar på spørgsmålet: Ja, det er altid OK at give op, når du kan leve med det, det indebærer! Selverkendelsen er det afgørende.

Erfaringsmæssigt vender nogle tilbage senere, når de er nået frem til, at de alligevel ikke er tilfredse nok, og de er blevet klar til at gøre arbejdet. Og så smøger vi ærmerne op!

I forbindelse med, at klienter henvender sig for at få hjælp til stress eller andre problemer i deres liv, oplever jeg til gengæld ofte en skamfuldhed over at søge hjælp. Som om det er en falliterklæring: “Jeg burde jo kunne klare det her selv… – det ser andre jo ud til at kunne…”

Fra mit hjertes bund som terapeut og medmenneske vil jeg blot sige: Der findes INTET, der viser mere styrke og mod, end når et menneske tager sin skæbne i egen hånd! Enhver, der giver sig selv lov til at ønske sig noget for sit eget liv og helbred og er villig til at arbejde for det, er allerede en succes!

Og den dag, hvor du lytter til dine alarmklokker og oplever, hvordan du tager skeen i den anden hånd og melder klart ud, om hvem du er, og hvad du kan og vil, er du virkelig en VINDER!