Nyheder
Terapi giver falske erindringer
4. februar 2009
Hvis erindringer om overgreb i barndommen er hjulpet på vej af terapi, er der høj risiko for, at de er falske.
“Genvundne erindringer” om seksuelle overgreb i barndommen er et stærkt kontroversielt begreb, fordi der står så meget på spil både for offeret og overgrebsmanden.
Endnu et psykologisk forsøg tyder nu på, at man skal være yderst forsigtig med at tage genvundne erindringer for gode varer, hvis de er et resultat af et terapiforløb med henblik på at afdække undertrykte barndoms-traumer.
Til gengæld er der tegn på relativt høj troværdighed for erindringer, som enten er genvundet spontant uden fødselshjælp fra en terapeut, eller som aldrig har været undertrykte, så offeret har haft en kontinuerlig erindring siden hændelsen.
Forsøget er udført med 120 kvinder, der kunne fordeles i fire grupper: Den første gruppe havde som en del af et terapiforløb genvundet erindringer om overgreb.
Den anden gruppe havde spontant genvundet erindringer om overgreb. Den tredje gruppe havde en permanent erindring om overgreb. Og den fjerde gruppe havde ingen erindringer om overgreb i barndommen.
Kvinderne deltog i en test af falsk hukommelse, hvor man starter med at studere en liste over relaterede ord, fx seng, hvile, vågen og træt, og kort tid derefter skal man markere disse ord på en anden og længere liste, der omfatter flere ord fra samme emneområde, fx søvn, pude og nat.
Det viste sig, at kvinderne med de terapi-hjulpne erindringer -havde en markant større tendens til at huske forkert og markere nye ord i kontrollisten, og fx have en falsk erindring om at have læst ordet “søvn” i den første liste.
Undersøgelsen er udført af psykolog Elke Geraerts fra University of St. Andrews i Skotland. Resultatet er en næsten nøjagtig gentagelse af hendes undersøgelse fra 2007, som hun foretog under sit PhD-arbejde på Harvard.
Her blev forskellige typer af genfundne erindringer ganske enkelt efterprøvet ved at datoer og opholdssteder blev tjekket, og mulige vidner blev udspurgt af forskere, som ikke var selv klar over, om erindringen var genvundet spontant, genvundet i terapi, eller aldrig var blevet glemt.
Det viste sig, at der i knap halvdelen af tilfældene kunne findes beviser til støtte for erindringer, der var genvundet spontant eller som aldrig var blevet glemt. 37 procent af de spontant genvundne erindringer blev understøttet af researchen, mens 45 procent af de aldrig glemte erindringer blev understøttet af fakta.
Og ganske vist er fravær af bevis ikke bevis for fravær, men bemærkelsesværdigt nok kunne slet ingen af de terapi-hjulpne erindringer bekræftes af forskernes gennemgang af sagerne.
Elke Gevaerts understreger, at hendes undersøgelser ikke beskæftiger sig med, om erindringer om svære barndomstraumer kan undertrykkes af offeret – den mekanisme er på ingen måde ny i psykologi-videnskaben. Hun sætter heller ikke spørgsmåltegn ved, om de undertrykte erindringer kan genvindes langt senere i livet.
Men hun rejser en meget kraftig tvivl om troværdigheden af de erindringer, der genkaldes i terapi, især de former for terapi som direkte sigter imod at huske grimme ting i barndommen som forklaring på nuværende problemer.
Udfordringen ligger i, at undertrykte erindringer om overgreb i barndommen faktisk godt kan være årsagen til psykologiske problemer i voksenlivet.
Men Gevaerts indskærper psykologer og psykiatere at nærme sig de genfundne erindringer med en meget høj bevidsthed om, hvordan erindringerne er opstået, fordi det gør en stor forskel i valget af behandling for patienten/klienten.
Begge undersøgelser har været offentliggjort i det ansete amerikanske tidsskrift Psychological Science.
Kilde: Berlingske
Forrige artikelRingfingeren afgør hvor rig du bliver
Næste artikelRygende teenagere bliver depressive voksne
Naturli udkommer 8 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
