Nyheder

Terperi gør ikke mennesker klogere

10. februar 2009

Slavisk udenadslære gør ikke nødvendigvis mennesker bedre til at forstå svært stof eller tænke selvstændigt, viser ny forskning.

Kloge børn er ikke nødvendigvis dem, der sidder med næsen dybest begravet i lærebøgerne. Det viser en ny undersøgelse fra Ohio State University. Rapporten undersøger sammenhængen mellem studerendes faktaviden og deres dybere videnskabelige forståelse. Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det amerikanske tidsskrift 'Science'. Gevaldig forskel på resultater Fire amerikanske og tre kinesiske universiteter deltog i undersøgelsen. Alle undersøgelsesdeltagerne var førsteårsstuderende i fysik. Selvom deltagerne havde gået det samme antal år i skole, var der i nogle af undersøgelsens tests gevaldig forskel på resultaterne mellem de kinesiske og amerikanske studerende. De studerende fra de kinesiske universiteter scorede i gennemsnit topkarakterer i en test, der var designet til at afprøve de studerendes faktakundskaber. Her scorede kineserne 90 procent af det totale antal mulige point, mens de amerikanske studerende kun svarede rigtigt på halvdelen af alle spørgsmål. Ikke gode til at tænke selvstændigt I en test designet til at undersøge videnskabelig logik og tænkemåde var forskellen mellem de to landes studerendes dog minimal. De studerende skulle i testen blandt andet teste hypoteser på et selvstændigt grundlag, Både de amerikanske og kinesiske studerende scorede 75 procent af det højest mulige. Selvom de kinesiske studerende havde en langt højere faktaviden inden for fysik end de amerikanske elever, var de altså ikke bedre til at tænke selvstændigt. Fakta-kundskaber er ikke nok Den hovedansvarlige bag undersøgelsen, Lei Bao, understreger at fakta-kundskaber ikke er nok, hvis man skal opnå succes inden for de naturvidenskabelige fag. Ifølge videnskab.dk siger Lei Bao: »Undersøgelsen viser, at studerende ikke nødvendigvis udvikler de ræsonnerende evner, de behøver for at opnå succes, selvom de lærer fakta slavisk«. Udvikler nye måder at lære på Til daglig arbejder Bao på Ohio statsuniversitets fysikundervisningsgruppe, som arbejder med at udvikle nye måder at lære på. Ifølge Bao er det ikke længere nok, hvad de studerende lærer på universitetet – det er lige så vigtigt, hvordan de lærer det. Blot fordi de kinesiske universiteter vægter udenadslære højt og derved tvinger eleverne til at terpe meget, gør det dem altså ikke hverken mere selvstændigt tænkende eller klogere. Professer ikke overrasket Den norske professer Svein Sjøberg fra Universitetet i Oslo er ikke overrasket over universitetet. Til videnskab.dk siger han: »For at bruge en simpel metafor: forstil dig at du har en stor dynge af mursten eller legoklodser. Det, at du har kendskab til alle byggestenene, betyder ikke, at du kan bygge en katedral eller udøve stor ingeniørkunst«.

Kilde: Politiken

Forrige artikelPlante kan give 100.000 nye allergikere

Næste artikelD-vitamin kan forebygge sclerose