Thomas Hartmann: Humor er nødvendig i krisetider

Af: Kristine Buske Nielsen

Foto: Lars H. Laursen

Thomas Hartmann vil aldrig stoppe med at lede efter glæden og grinet. I en svær tid som coronakrisen ser han humor som et vigtigt redskab, hvis vi ikke skal trække os selv helt ned i sølet. Men hvor går grænsen for, hvad man må joke med? 

 

Coronakrisen har ført til mange tab i samfundet. Både tab af menneskeliv, økonomi og livsglæde. At krisen er alvorlig, kan ikke diskuteres. Men betyder det så, at vi skal beholde den triste mine og erklære humor-censur?

Som standup-komiker lever og ånder Thomas Hartmann for humoren. For at få andre til at grine. Og han mener ikke, at humor er noget, vi skal lægge på hylden i en tid som denne. Tværtimod. Det er faktisk et vigtigt redskab i en krisetid.

– Coronakrisen er en af de tider, hvor vi har allermest brug for humoren. Det er et terapeutisk virkemiddel til kollektivt at tage hul på de svære ting, som vi alle står midt i. Det fungerer som en overtryksventil, som kan lette trykket. Hvis ikke du letter trykket, gør du en verdensomspændende begivenhed til tabu, siger Thomas Hartmann.

Han sammenligner med, når man mister et familiemedlem. På et eller andet tidspunkt sidder familien samlet og kommer til at grine af noget, den afdøde gjorde, da vedkommende var i live.

– Der sker et eller andet, når vi griner af det, der gør ondt. Jeg ved ikke, om det er et tegn på, at helingen er i gang. Men vi erkender med humoren, at de ydre omstændigheder ikke bliver anderledes. Jeg tror også, det er derfor, at politi og falckreddere er nogle af de mennesker med mest sort humor. Humor er en form for forsvarsmekanisme eller overlevelsesstrategi, siger han.

Hvor går grænsen?

Thomas Hartmann har gennem sin karriere berørt mange emner, som for nogen gør ondt, støder eller får temperamentet op i det røde felt. Men er der grænser for, hvad man må joke med, og hvad man ikke må?

– Der er lige så mange svar, som der er komikere. Der findes ingen emner, der er hellige eller tidspunkter, hvor det er for tidligt at joke med et emne. Det handler om essensen af joken, og at den bliver udført med respekt. Hvis der for eksempel har fundet en begivenhed sted med mange ofre, så er min personlige grænse at joke med ofrene og de pårørende. Men jeg ville ikke have et problem med at joke på gerningsmandens bekostning, siger Thomas Hartmann.

Og netop komikerens personlige grænse er det væsentlige, mener han.

– Jeg vil… Og nu siger jeg det hårdt. Jeg vil skide på, hvor folks grænser går, lyder det fra Thomas Hartmann, der erkender, at holdningen for nogle kan lyde kynisk.

– Når jeg laver en joke, er det mit valg, og jeg ved, at det kan have konsekvenser. Humor er en stor del af mit begrebsliv og min måde at håndtere ting på. Og hvis jeg hele tiden skulle gå og tænke over, om nogen kunne blive stødt over det, jeg siger, så er barren altså sat meget lavt i 2020. Der er mennesker, der kan blive stødt over, at man kommer ind på scenen og siger godaften – for det er jo respektløst over for folk i andre tidszoner. Eller at man tillader sig at sige, at det er en god aften, og så er der nogen, der gør opmærksom på, at der er hungersnød andre steder i verdenen. Hvis vi skal til at censurere humoren, så går meningen med den tabt. Men det er klart, at der skal være en mening med at lave joken. Målet skal ikke være at støde andre – selvom det ikke kan undgås, at du gør det, forklarer han.

Thomas har dog oplevet flere gange at træde nogen over tæerne.

– Jeg siger undskyld, hvis jeg selv føler, at jeg er gået over stregen. Der er selvfølgelig jokes, jeg lavede, da jeg var 23, som jeg aldrig ville lave i dag, fordi jeg har ændret mig som menneske, og fordi samfundsnormerne har ændret sig. Men man kan ikke dømme fortiden ud fra nutidens standarder.

Humor gør os klogere

Men humor kan også mere end at hjælpe os med at overleve sorg og ulykke. Det er ifølge den professionelle lattermager en god måde at belyse de emner, som vi ellers ikke tør tale om.

– I gamle dage var hofnarrens opgave at sige de ting til regenten, som ingen andre kunne sige. I dag er det også et af humorens vigtigste formål: at prikke til tabuer. Der er jeg bare bange for, at den politiske korrekthed spænder ben for det formål, siger Thomas Hartmann, der mener, det er vigtigt, at vi bevarer humoren, da den er med til at få os til at se verdenen på nye måder.

– Humor er et stærkt retorisk virkemiddel. Det kan få folk til at mærke efter, hvad de selv synes. Jeg har selv grinet af politiske jokes, der er modsat min egen holdning, men har fået mig til at se nuancerne og få en forståelse af andres perspektiv.

Læs også: Sådan bruger Lisbeth Østergaard kroppen som kompas 

Karantæne og hamstring i supermarkedet

I juni var Thomas Hartmann for første gang siden krisens udbrud tilbage på standup-scenen. Men det var på en langt mere utraditionel vis. Han optrådte med drive-in standup – først med komikerkollegaen Torben Chris og derefter Anders Fjeldsted og Dan Andersen. Her var Corona også en del af programmet – helt uundgåeligt, mener Thomas Hartmann.

– Det ville næsten være mærkeligt ikke at nævne Corona. Det var jo en helt bizar situation, hvor vi stod på en scene foran en masse biler, der blinkede med lygterne, når de fandt vores jokes tilpas sjove.

For ham har grænsen, for hvad han ville joke med, været helt naturlig.

– Vores hverdag har været vendt helt på hovedet, så det er naturligt at joke med, hvordan folk begynder at synes, at deres unger er skide irriterende, når de nu har brugt så meget tid med dem. Eller at gøre grin med hamstringen, som folk gik helt amok over i starten. Det er karantænen og de små hverdagssituationer, som vi ikke kan undgå at grine af. Der er sygdom og død knap så skægt, siger han.

Bange for bakterier

Arbejdsmæssigt har Thomas selv været hårdt ramt af krisen. Når man lever af at optræde for et større publikum, giver det sig selv, at ens levebrød er truet, når forsamlinger af mennesker bliver en samfundstrussel. Han er medejer af comedyklubben Comedy Zoo i København, som valgte at lukke ned et par dage inden, Mette Frederiksen gjorde det.

Men selvom krisen har ramt ham på arbejdslivet, så har det haft mindre konsekvenser privat. Da Sundhedsstyrelsen offentliggjorde coronaretningslinjerne, blev Thomas en smule overrasket. Hvor andre skulle til at lægge hverdagsvanerne om, ja, så skulle han bare fortsætte med at leve, som han plejede.

For Thomas har bakterier og virus nemlig altid været noget, man skulle undgå. Hvorfor, har han ikke et svar på, sådan har han altid haft det.

– Til gengæld er jeg aldrig syg, siger han.

Det kan dog blive en smule omstændeligt, hvis han skal på et offentligt toilet. For hvis døren går indad, kan han vente længe på, at nogen lige skubber til den, så han kan få fat med en fod eller en albue.

– Nogle gange tager det for lang tid at vente, så tager jeg et stykke papir, inden jeg tager fat i håndtaget.

At vi skal undgå kontakt med andre mennesker og holde os så meget som muligt hjemme, gør ham heller ikke spor.

– Når det kommer til personlige tab, så tror jeg, at jeg har været skånet, siger Thomas Hartmann.

Læs også: Hjælp kroppen med at slå virus og bakterier ned uden antibiotika

Miljøsvin får skrald tilbage

Privat lever han en livsstil, der tangerer til minimalistisk. Nyt tøj, nyt interiør til hjemmet eller en tur ud at spise er sjældent poster på det månedlige budget. Hvor nogle måske tager et bevidst valg om at nedsætte deres forbrug, så er det altid faldet naturligt for Thomas.

– Det handler helt enkelt om, at det er ting, jeg ikke går op i. Selv hvis jeg vandt i Eurojackpot, så tror jeg ikke, at jeg ville bruge flere penge på tøj. Til gengæld bruger jeg mange penge på sko og biler. Jeg har fem sportsvogne i garagen og har i mange år samlet på sko fra Adidas og det japanske skomærke Onitsuka Tiger, fortæller han.

Selvom samlemanien og veteranbilerne trækker klimaposten op, så er hans generelle livsstil med fokus på at sætte aftryk på miljø og klima så lidt muligt, han kan.

Han køber bæredygtige produkter, kødet, han spiser, har haft det godt, og lys og anden elektricitet i hjemmet er kun tændt, når han bruger det.

Og så er det det med affald. En kæphest, som han altid har gået højt op i.

– Jeg smider aldrig affald fra mig. Jeg har fået ind med modermælken, at det er respektløst at smide skrald. Og i et land som Danmark, hvor vi har så mange skraldespande, ser jeg det næsten som en provokation, når nogen smider skrald på gaden, siger Thomas Hartmann og tilføjer:

– Når jeg står på gaden og ser folk smide skrald ud ad bilruden, har jeg nogle gange samlet det op, og hvis gerningsmanden holder stille i et kryds, går jeg hen og åbner bildøren og smider skraldet ind i bilen igen.

Læs også: Corona er godt for klimaet 

Vi skal lede efter glæden og grinet

Selvom Thomas Hartmann insisterer på retten til at bruge humoren, så er målet ikke at provokere for provokationens skyld. Tværtimod handler det om det stik modsatte. Og det håber han at kunne bidrage til – især nu, hvor hele jordkloden er ramt af en dyster virkelighed.

– Du kan altid finde ulykke, hvis du leder efter den. Men jeg vil hellere lede efter glæden og efter grinet. Og det er blandt andet det, man gør ved at lave jokes i en svær periode. Det er også en måde at vise over for os selv og hinanden på, at der er noget, der overlever uanset hvad. Og det er glæden, siger han.

– Glæden vi kan dele sammen.

Om Thomas Hartmann

Debuterede som stand-up komiker på Café Bizzaro på Amager i 1996.
Er kendt som en af Danmarks mest produktive komikere med omkring 15 shows bag sig. Derudover manuskriptforfatter på en lang række andre shows og tv-programmer heriblandt julekalenderen Jul på Vesterbro.
Medejer af Danmarks første comedyklub Comedy Zoo i København.
Gift med Trine.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*