For selvom Thomas Rode har rundet 50 år, fylder træning og krop stadig meget for ham. Tidligere på dagen har han dyrket crossfit med nogle gutter, der deler hans kærlighed for at presse sig selv fysisk. Han starter med at drikke et stort glas vand, hvorefter vi finder plads på en bænk i solen i den smukke park. Her sidder Thomas tit og arbejder, og han elsker at kunne komme ud i naturen, både i byen og i familiens sommerhus nord for København, som han gerne besøger flere gange om ugen for at komme væk og passe og pleje haven og hønsene, de har deroppe.
– Der er virkelig mange aspekter ved jagt, og nogle er dybt kritisable, siger han, idet vi sætter os på bænken.
Vi springer lige ud i det, tænker jeg. Ved kødet, der bliver gnavet af benet, som i stenalderen – en tid, som Thomas har været fortaler for, vi lærer af. Han udgav nemlig i 2012 bogen “Stenalderkost: Palæo opskrifter til det moderne menneske”. Han fortsætter med at fortælle om en serie på Netflix, der handler om en mand, der lever for at jage og jager for at leve. En mand, der samler mad og forråd på egen hånd til sig selv og sin familie.
Jeg kan mærke, hvordan bænken ryster let under vibrationerne for Thomas’ dybe, hæse stemme. Og som han sidder der, veltrænet og praktisk klædt, er det da heller ikke svært at forestille sig, at han kunne svinge en riffel over skulderen og gå på jagt efter bukke i de danske skove.
Men Thomas er ikke jæger. Som han forklarer, har han taget meget få liv i sin tid, og han finder ingen nydelse eller glæde ved det. Men han har gennem sit arbejde som kok stået med hænderne i meget kød, og jeg ved også, mens vi sidder her på en bænk i Danmarks største by med en lille kop dyr kaffe to-go, at han i morgen vil stå og flå hud og hår af et dådyr oppe i sommerhuset. Det er ikke noget, han har det problematisk med eller store skrupler ved. For Thomas er kødspiser. Sådan kan han mærke, at hans krop fungerer bedst.
Hvad der til gengæld er vigtigt for ham, uanset om han spiser kød eller grønt, er, at dyret eller grøntsagerne har levet og er blevet dyrket under ordentlige forhold. At det ikke er proppet med antibiotika, sprøjtet med pesticider eller har levet under kummerlige forhold. For ham at se er rigtig meget af det mad, vi køber i supermarkedet og spiser, af en virkelig dårlig kvalitet. Han beskriver det som uegnet til menneskeføde. Derfor har han også startet online-supermarkedet “Rigtig Mad”, som specialiserer sig i gode råvarer og velsmagende og næringsrige færdigretter.
Læs også: Dansk økologi hitter og høster anerkendelse
Hjørnestenen i “Rigtig mad” er, at maden er netop det: Rigtig mad. Fri for alt det, vi ikke har brug for, og produceret på en måde, der først og fremmest tager hensyn til kroppens behov, men også med tanke på, hvordan produktionen påvirker kloden og naturen.
– Vi har mærket en stigende interesse især her i 2020. Det skyldes til dels corona, men også at vi har arbejdet på at udbrede kendskabet til konceptet. Vi kan se, at vi får flere kunder i hele landet, siger Thomas.
Kunderne har overvejende hjemme i de store byer, og der er en overvægt af mennesker, som bor i mere velstillede egne. Men Thomas forklarer også, at flere og flere helt almindelige familier hopper med på konceptet. Familier, som måske er nødt til at prioritere lidt for at få budgettet til at hænge sammen, hvis de overvejende skal handle ind hos “Rigtig Mad”.
– For mig at se, så kommer der også flere og flere til, som er trætte af de ting, de bliver præsenteret for i supermarkedet, og som vil have noget ordentligt at servere for deres børn. Og de nyder, at de tre gange om ugen kan få leveret gode, reelle råvarer med høj næringsværdi og som ikke er lortemad, siger han.
Lortemaden, som han refererer til, er de konventionelt opdrættede grise med indhold af antibiotika i kødet. Salat, der er overdynget med pesticidrester. Kyllinger, der er blevet produceret på 30 dage. Fisk, der er importeret fra Bangladesh og dækket i dej, som kan findes på frysedisken. Alt det og meget mere.
Læs også: Ved du, hvor din tun kommer fra?
– Der er jo ingen næring eller lækker smag i de her ting. Altså man kunne lige så godt sætte sine børn ned i den mudderpøl, hvor de her pangasiusfileter kommer fra, og bede dem drikke vandet. Det vil man jo heller ikke, fordi det er lort, siger han.
Den slags finder man ikke hos “Rigtig Mad”. Her er alt udvalgt efter at være af bedste kvalitet, og alle færdigretter er sammensat efter at sikre den højest mulige ernæring i måltidet. En del af det bygger på værdierne i stenalderkost, og sortimentet af kød på siden er da også stor. Men siden 2012 har Thomas også lært en ting eller to. Han prædiker ikke længere, at stenalderkost, som består af meget fedt og kød og få kulhydrater, er det rigtige for alle.
– Jeg talte jo højt om stenalderkost dengang, fordi det virkede for mig – og det gør det stadig. Men den rigtige formel for min krop er ikke nødvendigvis den rette for alle. Derfor vil jeg i højere grad opfordre til, at man lytter til sin krop og sætter sig ind i, hvad den har brug for og har det godt med, siger han.
Man kan sige, at han er blevet blødere med alderen. Mindre militant i sit forhold til kost. Både i forhold til sig selv og andre. Han tror dog uomtvisteligt på, at vi bliver mere og mere syge, stressede, får psykiske problemer, og at kloden lider. Og fra hans stol hænger det sammen med kosten og vores måde at producere fødevarer på. Både herhjemme og globalt. Når han taler om den kummerlige måde, vi forvalter vores ansvar på, bliver hans øjne mere insisterende og tempoet stiger i den ellers rullende talestrøm.
Passionen er til at tage at føle på. Det samme er frustrationen. Frustrationen over, at der ikke bliver gjort noget ved de store problemer, og at vi ikke er mere villige til at investere i kvalitet i køkkenet. Som han siger, så kan vi ikke få noget uden også at give. Og for Thomas er det så åbenlyst et valg at give noget ekstra for at få det bedre.
– Det handler om at prioritere. Jeg prioriterer at spise østers nogle gange om ugen, fordi jeg synes, det er lækkert, og fordi de er så rige på næring. Jeg prioriterer også at gå ud at spise dyre måltider, som er sensoriske oplevelser, og hvor alt er udvalgt og tilberedt til at give en vild smagsoplevelse. Så vælger jeg til gengæld ikke at købe et stort tv eller så meget tøj, siger han.
Han ser, at flere og flere er bevidste om deres prioriteringer, men han ser samtidig også, at mange er ligeglade, eller ikke har evnerne og tiden til at sætte sig ind i ernæring på et højere plan, hvilket han godt forstår. For det er ikke nødvendigvis så ligetil. Og det er også en af grundene til at kaste sig ind i det nye projekt med “Rigtig Mad”, som han har gjort. At han kan formidle den viden, han har samlet på mere end 30 år, og gøre det nemt for andre at få fingrene i gode råvarer og indsigt i, hvordan man tilbereder dem på en lækker måde.
– Ved at handle hos os er du ikke nødt til at sætte dig ind i en masse ting om næringsindhold og produktionsforhold. Du kan være sikker på, at der er styr på den del, siger han.
Foruden at sælge råvarer og færdigretter er der på siden også en række videoer, hvor Thomas viser, hvordan man tilbereder og laver et lækkert måltid. For der er i hans optik blevet begået en masse fejl i køkkenet. Fejl, han ser som en af de bærende grunde til, at mange mennesker undgår visse ting på menuen.
De fejl vil han gerne rette op på, så det sunde valg også bliver det lækre. Og det er ikke, fordi det af den grund skal være svært. Nogle gange er det faktisk såre simpelt. Han fortæller let grinende, så bænken vibrerer igen, hvordan han laver mad for nogle gutter fire gange om ugen, og at der hver gang er nogle, der spørger, hvordan han laver sin dressing og gør salaten så lækker. Han har givet dem opskriften mange gange, men fortæller den gerne igen, for den er nemlig hurtig at gennemgå.
– Man tager noget koldpresset olivenolie, citron, krydrer med salt og peber og smider nogle krydderurter i og så smager man til, siger han, mens han smilende ryster på hovedet over, at noget så simpelt kan virke så svært.
For Thomas er der mange himmelråbende sandheder om verdens tilstand. Sandheder som at vi er medvirkende til at gøre os selv og hinanden syge ved ikke at passe på kloden og kroppen. At vi, hvis vi fortsætter som vi gør nu, kun har omkring 60 høste tilbage, før jorden er gold. At vi er for mange mennesker og producerer og smider alt for meget mad ud. At næringen i fødevarer er for lav, og at vi behandler natur og dyr kummerligt.
Han så gerne, at hele det store politiske apparat blev sat ind for at løse de problemer, mens de lagde ambitioner om vækst og fremgang til side. Hvorfor det ikke sker, har han mange teorier om. Måske handler det om penge. Måske handler det om at holde hånden under nogle udvalgte industrier. Måske er der en interesse i at gøre os syge. Måske er det noget fjerde.
Uanset grunden, ser han et behov for, at vi alle sammen tager stilling og bruger den indflydelse, vi har, i en positiv retning. Thomas spiser kød, og kommer ikke til at stoppe med det. Når det er sagt, forstår han fuldt ud dem, som af moralske grunde vælger det fra, og han ser, at han på mange måder er i opposition til mange af de samme ting, som vegetarer og veganere er. Det usunde klima, den manglende dyrevelfærd, biodiversitetskrisen.
Derfor håber han, at spørgsmålet om at spise kød eller ej kan blive lagt til side for den større sag. For ham er det at være carnivor (kødspisende) nemlig et valg, han har truffet på baggrund af, hvordan han oplever at have det bedst i sin krop. Og den balance opfordrer han alle til at undersøge og finde ud af.
– Alt tyder på, at så længe man vælger de gode råvarer og ved, hvad man laver, så er det lige sundt at være vegetar, veganer, carnivor eller andet. Det handler om ens DNA, hvad man har det bedst med. Jeg har det bedst, som jeg lever nu, og vil aldrig tilbage til den sure, vrisne, utilfredse mand, jeg var, før jeg lagde min livsstil om. Jeg tror, der er mange ting, vi kan være helt enige om at kæmpe imod, siger han.
To-go kaffen er drukket ud og solen er langsomt ved at forsvinde om bag bygningerne og efterlade Kongens Have i skyggeland. Om mindre end 24 timer vil Thomas stå i sommerhusets have omgivet af biodynamiske grøntsager og flå et dådyr. Et dådyr der vel at mærke har levet et godt og frit liv. For ham føles det rigtigt i både krop og sind, men han vil ikke prædike, at det er De vises Sten for alle.
Læs også: Biodynamisk rytme og vitalitet giver sunde afgrøder