Svampeplukning er en hyggelig efterårssyssel. Men du skal passe på; flere vilde svampe har giftige dobbeltgængere.
Den fugtige sommer har gjort svampejagt mulig siden juli, men det er for alvor nu, at der er kantareller, morkler, champignoner og Karl Johan at finde på marker og i skove.
Hvis du skal på svampejagt er der flere skrevne og uskrevne regler. Hvis du samler svampe i en skov må du ifølge Jyske Lov samle det, du kan have i en hat. I dag er der jo ikke så mange, der går med hat, så det er i orden at fylde en kurv. I øvrigt er en kurv det bedste at samle i; en plasticpose kan ødelægge høsten, fordi jordbakterierne spredes og den fortættede varme sætter en forrådnelsesproces i gang. Husk også, at det er dårlig stil at følge efter andre, der tydeligvis er på svampejagt. Man skal aldrig røbe sine gode svampesteder, og det er dårlig ”sportsånd” at spionere på andres.
Friskplukkede svampe smager fantastisk, og det er hyggeligt at finde dem selv. Men der er visse forholdsregler, det er vigtigt at holde sig for øje. Her er fem hovedregler:
1: Spis kun svampe, du med 100 pct. sikkerhed kender.
2: Spis kun anerkendte spisesvampe.
3: Brug kun friske svampe til madlavning og nedkøl eventuelle rester straks.
4: Selvom en svamp er en anerkendt spisesvamp, og du mener at kende den 100 pct., er det stadig en god idé at nøjes med en meget lille portion første gang. Hvis du er overfølsom overfor svampen, vil reaktionen vise sig i et mindre omfang.
5: Spis ikke rå vilde svampe, da mange af dem kan give ubehag, hvis de spises rå.
Hvert år sker der svampeforgiftninger i Danmark. Det er bl.a. dødeligt giftige Grøn Fluesvamp, der forveksles med den spiselige Posesvamp. Posesvampen dyrkes til spisebrug i Asien, og der har været alvorlige forgiftninger, flere med dødelig udgang, når de to svampetyper er blevet forvekslet.
Den lange, våde sommer får svampene til at skyde op, og hvis det gode svampevejr fortsætter, kan der vokse svampe i skov og på mark til hen i oktober. I den tid går man aldrig forgæves efter svampe i skoven.
Forgiftninger kan også skyldes overfølsomhed over for svampe, f.eks. Tåge-Tragthat, eller det kan skyldes, at svampe har været spist rå eller utilstrækkelig varmebehandlet, f.eks. honningsvampe og mange rørhatte. Eller det kan være simple madforgiftninger, der skyldes dårlig kvalitet af svampene og jordbakterier.
Fødevarestyrelsen og Foreningen til Svampekundskabens Fremme har netop opdateret den populære folder om spisesvampene og deres giftige dobbeltgængere. Den kan downloades her.