Miljøstyrelsen anbefaler, at man som minimum støvsuger en gang om ugen. Og det er der en grund til. Farlige kemikalier kan nemlig binde sig til støv, ligesom støvfyldt luft kan give irritation i øjne, næse og luftveje. Men faktisk støvsuger mere end 20 procent af danskerne for lidt, viser en undersøgelse.
Det er nok de færreste, der ser frem til rengøring og støvsugning med vild begejstring. På trods af det, ved de fleste godt, at det er nødvendigt, og bider tænderne sammen og skrubber toiletter og tørre støv af diverse overflader. Men er du bevidst om, at for få støvsugninger faktisk kan påvirke dit helbred?
I en travl hverdag, er der ikke tid til den store hovedrengøring hver, hver anden dag – måske heller ikke ugentligt. Og det er også okay. Man kan nemlig komme langt ved bare at svinge støvsugeren, og det skal faktisk gerne gøres minimum en gang om ugen. Ikke bare for syns skyld, men for sundhed og velbefindende.
[relateredehistorier]
For selvom støvet i sig selv ikke er dødsens farligt, kan indelukket og støvfyldt luft give irritationer i luftveje, øjne og næse, og i værste fald kan en ophobning af støv fange forskellige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer, som ikke er gode for os.
Støv består af en kombination af hudskæl, papirstøv, pollen og fnuller fra tøj og møbler. Det er i sig selv ikke så slemt. Men jo længere tid støv ligger, des større er sandsynligheden for, at andre partikler klæber sig til støvet.
De partikler kan stamme fra kemikalier fra elektronik, fuger, ledninger, pesticider eller konserveringsmidler fra overfladematerialer eller udefra. I sommerhalvåret, hvor man er mere tilbøjelig til at åbne vinduerne, er risikoen for at de skadelige partikler binder sig til støvet mindre.
Men om vinteren, hvor vinduerne er lukket for at holde kulden ude og varmen inde, stiger risikoen for, at kemikalierne binder sig til overfladestøvet. Og det er faktisk både godt og skidt. Lars Gunnarsen, professor i indeklima ved Aarhus Universitet forklarer i en pressemeddelelse.
– Det gør det på den ene side let at støvsuge og komme af med kemikalierne, men det gør samtidigt også støvet langt farligere, jo længere tid det ligger og akkumulerer et miskmask af giftige og hormonforstyrrende stoffer.
den nemmeste måde at sikre et sundt indeklima er altså ved at huske at svinge støvsugeren ofte. Noget mere end hver femte dansker glemmer.
En undersøgelse fra Boligejernes Videnscenter Bolius afslører nemlig, at flere end hver femte dansker kun støvsuger hver 14. dag eller mindre.
En forklaring på de manglende støvsugninger kan ifølge Nicola Kiel Broch, administrerende direktør i Støvsugerbanden, være manglen på rutine og besværet ved støvsugningen. I de seneste år har de hos virksomheden oplevet en stigende efterspørgsel på ledningsfri hånd- og stangstøvsugere, som netop kan være med til at mindre følelsen af besvær ved rengøringen.
De ledningsfri støvsugere har fordelen i at fylde mindre, ikke være afhængige af stikkontakter, og ideelle til den hurtige rengøring og mindre huse og lejligheder. Uanset om man er til det ene eller det andet, er det altså særligt vigtigt henover vinteren at få fjernet støvet jævnligt, hvis man vil undgå uheldig kemikaliepåvirkning og sikre et sundt indeklima.
Forrige artikelVegansk LCHF – vegetabilsk på den fede måde!
Næste artikel4 steder, der kan sættes ind mod diabetes