Tilbage til hverdagen: Stå stærkere mod stressen

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Colourbox

Stress er for mange en faktor i hverdagen. Vores livsstil med tætpakkede kalendere, høje forventninger og store krav presser os og presser vores krop i beredskab, som kan blive farligt.

Du har måske oplevet, at du i perioder føler dig overvældet. Trætheden forlader aldrig rigtig kroppen, den mindste kommentar kan få dig til at snappe, du er kommet ned til bilen kun for at opdage, at du har glemt bilnøglerne, og du bryder ud i gråd. Det kan være, at du bare har en virkelig dårlig dag, men det kan også være din krops måde at fortælle dig, du er stresset.

Stress er et stigende problem, og selvom det er svært at opgøre hvor mange, der faktisk lider af det, viser tal fra Stressforeningen, at 10 procent af den danske befolkning hver dag har symptomer på alvorlig stress, og WHO anslår, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i 2020.

Stressforeningen peger blandt andet på, at problemet skyldes høje krav fra omgivelserne, der overstiger, hvad vi føler, vi kan leve op til. Vi kan altså godt være travle uden at være stressede. Men bliver vi ramt i  længere tid, kan det være farligt.

Stressen sætter kroppen i beredskab

Når følelsen af stress sætter ind i kroppen, sætter det gang i en række reaktioner. Den går i beredskab for at håndtere de farer, den føler, den møder.

Vores blodtryk stiger. Åndedrættet bliver hurtigt. Munden bliver tør. Stresshormoner frigives. Et af dem er kortisol, som giver ekstra energi i faresituationen. Men kortisol kan også være nedbrydende, fordi det blandt andet hæmmer vores immunsystem.

En mere eller mindre konstant frigivelse af kortisol, som en hektisk hverdag kan give, kan derfor gøre os mere modtagelige for sygdomme og infektioner.

Men hvad kan man gøre for at stå imod, når det virker som om, stressen ligger på lur rundt om hjørnet?

Find hjælp i naturen

I Rusland har man studeret virkningen af rosenroden – som er blevet brugt til behandling af depression og stressbetinget angst gennem århundrede i Sibirien – og man fandt ud, at rosenroden har en sænkende effekt på stresshormonet kortisol. Rosenroden øger også produktionen af adenosintrifosfat, som er vigtig for cellernes energidannelse.

Man kan også prøve at mindske trætheden, og selvom safran måske mest er kendt for sin høje pris, kan krydderiet netop det. Derudover indeholder det crocin, som beskytter vores nervesystem mod skader og safranal, der øger mængden af aktivt serotonin i hjernen og giver en følelse af velvære.

Et andet af naturens vindundermidler er grøn te. Det er godt for mange ting – også til at modvirke stress.

I teen er der aktive stoffer, der har vist sig at have humørforbedrende effekter. Det aktive stof i L-theanin i teen øger serotonin- og dopaminniveauerne, som regulerer kroppens beredskab og gør os mere rolige. L-theanin giver også, ligesom koffein, energi og øger opmærksomheden, men uden at give kaffens bivirkninger som hovedpine og rastløshed.

Hvis ikke du kan se dig selv med en kop grøn te inden sengetid, kan du også få teens gavnlige virkninger gennem kosttilskud. For eksempel indeholder Glyc Sharp grøn te. Det indeholder også rosenrod, safran og det eksotisk lydende schisandra, som er et adaptogen, der gør, at vi nemmere kan tilpasse os til belastninger, vi møder.

Det kan være stressende at komme tilbage til hverdagen efter ferien, og selv i rolige perioder, kan stressen ramme. Men der er meget, man kan gøre, for at holde stressen for døren. Blandt andet at styrke sit sind, være fysisk sund og sige fra overfor sine omgivelser. Stressforeningen skriver:

– Det er vigtigt at understrege, at stress først og fremmest hænger sammen med vores oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os – ikke begivenhederne i sig selv.

 

http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2011/08/14/rosenrod-rhodiola-roseae

 

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*