Nyheder

Tilbagekaldelse af HUSK

Foto: Adobe Stock
15. april 2021

Orkla Care A/S tilbagekalder HUSK Psyllium-frøskaller grundet mistanke om salmonella. Tilskuddene er blevet solgt både i dagligvarebutikker, webbutikker og på apoteket. Ligger man inde med et tilbagekaldt HUSK-produkt, kan man få købet refunderet.

Der er udbrudt salmonella i Danmark, og der er mistanke om, at udvalgte HUSK-produkter kan være kontamineret. Kosttilskuddet bliver produceret af Orkla Care A/S, som har lavet tests og kvaliteteskontroller, som indtil videre ikke har fundet en sammenhæng mellem salmonella og HUSK Psyllium-frøskaller. Men grundet forsigtighedsprincippet tilbagekalder de nu udvalgte produkter og opfordrer alle brugere til at kassere de mistænkte produkter. 

Nina Blom, som er kvalitetschef i virksomheden, forklarer i en pressemeddelelse, at tilliden hos forbrugeren er uhyre vigtigt for dem, og derfor er alene mistanken om mulig kontaminering nok til, at de mener, at alle kunder skal skrotte produktet, hvis det optræder på listen over mulige kontamineringskilder.

Vi har i de mange år, Orkla Care har produceret HUSK kapsler, ikke oplevet en lignende situation. Men på baggrund af denne mistanke opfordrer vi alle patienter og forbrugere til at kassere produktet, siger hun. 

[relateredehistorier]

Foruden frøskallerne er flere andre produkter også blevet tilbagekaldt.

Hold øje løbende

En udvalgt batch af HUSK Psyllium Mavebalance Basic er også blevet kaldt tilbage. Kapslerne er blevet solgt i specialbutikker eller på apoteket. 

Der bliver løbende testet og fulgt op på forskellige sendinger af produkterne, og i mandags blev endnu et batch af Mavebalance Basic kapsler føjet til listen over mistænkelige produkter. Derfor er det en god ide at holde øje med husk.dk, hvis man ligger inde med et husk-produkt derhjemme. 

HUSK til maven

HUSK har overordnet to typer af produkter – kosttilskud og naturlægemidler. Lægemidlet kan fås i form af pulver eller kapsler og er godkendt mod diarré, forstoppelse, irritabel tyktarm og let forhøjet kolesterol. Midlet virker på flere måder, blandt andet ved at gavne tarmfloraen med sit høje indhold af fibre, ved at smøre tarmen og bidrage til tyktarmens naturlige bevægelser. Alt er med til at give en god mavefølelse.

Kosttilskudene indeholder også de samme gode loppefrøskaller, som gør tarmen glad, og findes i forskellige smagsvarianter. Derudover indeholder serien af kosttilskud varianter, der foruden loppefrøskallerne indeholder mælkesyrebakterier. Bakterierne er gavnlige bakterier, som naturligt lever i tarmen og sørger for, at både tarm og krop fungerer. Blandt andet ved man, at immunforsvaret er afhængigt af en god tarmflora, som altså blandt andet omfatter gode mælkesyrebakterier.

Det kombinerede tilskud er særlig godt, hvis tarmfloraen har været udsat for pres udefra – det kan eksempelvis være antibiotikabehandling, som slår bakterierne i tarmen ned.

 

Forrige artikelK-vitamin og Covid-19

Næste artikelDyrk dine egne buketter