I vintermånederne lider omkring 500.000 danskere af mangel på D-vitamin. Det kunne vitaminberiget mælk og brød ændre på, viser et nyt forskningsprojekt.
Det er nemt at mangle D-vitamin i det mørke Nordeuropa i vintermånederne. De få timer, solen skinner, er slet ikke nok til at kroppen kan danne tilstrækkelige mængder af vitaminet, og hvis du samtidig er dårlig til at huske fed fisk på bordet som makrel, sild, laks, ørred eller hellefisk, er risikoen for at komme i underskud overhængende.
Det er da også årsagen til, at omkring ti procent af befolkningen er i underskud med D-vitamin lige nu. Hvis du er i underskud, er koncentrationen af D-vitamin under 25 nmol pr. liter blod, og det kan på længere sigt være skidt for helbredet. D-vitamin er nemlig vigtig i den proces, hvor kroppen optager calcium fra tarmene, så mangel på vitaminet kan give dig svage knogler og muskelkramper. Den relativt høje forekomst af type 1-diabetes i Skandinavien kædes også sammen med mangel på D-vitamin i de første leveår.
De senere år har bl.a. Arla forsøgt sig med mælk beriget med D-vitamin, og det kan ifølge et nyt forskningsprojekt godt være en hjælp til de ti pct af befolkningen, der er i underskud. Et ph.d.-projekt fra DTU har vist, at mælk og brød beriget med D-vitamin kan hjælpe danskerne til at holde et fornuftigt niveau vinteren over.
I forsøget blev 201 børnefamilier delt op i to grupper, hvor den ene gruppe fik erstattet deres forbrug af mælk og brød med D-vitaminberiget mælk og brød, mens den anden agerede kontrolgruppe ved at spise og drikke som vanligt.
Forsøget kørte i seks måneder fra efteråret til det efterfølgende forår, og da det sluttede havde 65 pct af deltagerne i kontrolgruppen en D-vitaminniveau, der lå under det anbefalede på 50 nmol/liter. En fjerdedel af samme gruppe havde endog et niveau der lå under 30 nmol/liter, der udgør en reel helbredstrussel.
De forsøgspersoner, der havde fået vitaminberiget mælk og brød, lå langt bedre med niveauerne. Kun én pct havde her et niveau på under 30 nmol/liter, og kun 16 pct lå under det anbefalede niveau på 50 nmol/liter.
Forskningsprojektets konklusioner peger på gavnlige effekter af et berigelsesprogram, som det vi kender fra salt til madlavning, der siden 2000 har været tilsat jod. Dette initiativ har nedbragt forekomsten af forstørret skjoldbruskkirtel og forhøjet stofskifte betragteligt.
På samme måde mener forskerne, at man kan nedbringe forekomsten af D-vitaminmangel-tilstande, hvis de fleste brød- og mælketyper blev beriget med vitaminet. Der er nogle ganske få sygdomstilstande, der kan forværres af for meget D-vitamin, men her peger forskerne på, at ligesom glutenallergikere kan få glutenfrit brød, skal der naturligvis også produceres enkelte brødtyper, der ikke er vitaminberigede.
Det letteste ville naturligvis være at få danskerne til at spise mere fed fisk eller tage en vitaminpille i de mørke måneder. Problemet er bare, at de danskere, der typisk følger sådanne råd også er de danskere, der typisk lever sundest i forvejen. De er optaget af deres egen sundhed og derfor meget lydhøre overfor kostråd og anbefalinger.
I øjeblikket kan du købe mælk med tilsat D-vitamin, men der er – så vidt vides – endnu ikke nogen brødproducent, der har kastet sig over D-vitaminberiget brød. Der er dog intet grundlæggende lovgivningsmæssigt til hinder for at sætte en sådan produktion i gang, men vitaminberigede fødevarer skal dog først godkendes af Fødevarestyrelsen.
Kilde: Videnskab.dk, Netdoktor.dk