Tilskud til nedtrapning af stofskiftehormon?

Jeg har fået konstateret for lavt stofskifte og har været på Eltroxin i en periode, som jeg nu er ved at trappe ud af. Jeg kan se at du fra en tidligere henvendelse har anbefalet at tage Bio-selen + Zink til en person, som oplevede bivirkninger ved Eltroxin.

Jeg er meget interesseret i at tage naturlige tilskud, som har stabiliserende effekt på mit stofskifte. Vil det for mig også være godt at tage Bio-selen + Zink?

Charlotte


 

Tak for mailen. Der er forskellige ting, der er nødvendige for, at dine stofskiftehormoner fungerer og er aktive. For omdannelsen af T4, som f.eks. Eltroxin, til det aktive frit T3 er det nødvendigt med både zink og selen, så det er udmærket, at du tager Bio-selen + Zink.

Det er også nødvendigt med nok jern, men ikke for meget. Jodmangel kan også spille ind, men også her må du ikke få for meget. Din lever skal fungere ordentligt, for det er her, det meste af T4 bliver omdannet til T3. Du skal også lade være med at bruge margarine og de olier, man laver margarine af. Dårligt fedt går også ud over omdannelsen. Brug gerne mere kokosolie, da det giver energi.

Det er ikke godt at gå med for lavt stofskifte. Det skal behandles ordentligt for at modvirke anden sygdom. Jeg anbefaler naturligt stofskiftehormon, der ikke har bivirkninger som Eltroxin.. Læs gerne bogen “Stop Stofskiftevanviddet” af Janie Bowthorpe.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge

1 kommentar

  • Birgitte Nielsen siger:

    Jeg har haft for lavt stofskifte i 17 år og har ikke fået nogle læger til at udskrive narturligt stofteskiftehomon , har skiftet læger 3 gange , så det er vis ikke så nemt lige at komme til . Kærlig hilsen Gitte

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *