Nogle gange møder vi nogen, som vi bare kan lide, men egentlig ikke kan forklare hvorfor, vi er tiltrukket af. Vi ser vennepar og kærestepar, der virker fuldstændig ’ulogiske’ som match, og vi støder på mennesker, som irriterer eller frastøder os – alt imens vi ikke kan ignorere dem. Vi må lige kigge en gang til …
Når din datter kommer hjem med en lang ’bønnestage’, som du ikke fatter, at hun er faldet for, kan det være svært at styre din frygt for det anderledes og i stedet se mulighederne for din datter. Når din kollega bliver ved at provokere dig med sin ’ekstreme’ opførsel og udtalelser, har du muligheden for at se bag om overfladen og udvide din indsigt og indfølingsevne: At give den anden en chance – for din egen skyld.
Når du ofte oplever, at du føler dig tom og frustreret efter familiefester og i arbejdsmæssige sammenhænge, er du måske moden til lidt større armbevægelser, til at søge uden for dit sædvanlige revir og se nye sider af verden – og dig selv?
Vi kender alle udtrykket ”lige børn leger bedst”, men jeg vil påstå, at det burde være ”lige børn leger lettest”. Ja, vi søger ofte hen til det kendte og forudsigelige. Vi gifter os ind i socialt og kulturelt lignende familier. Vi baner ubevidst vejen for, at vores børns venner (og deres forældre) har mere eller mindre samme holdninger og levevis, som vi selv.
Det giver en fornemmelse af tryghed og bekræftelse, men prisen er ofte en afgrænset horisont, hvor vi reelt sørger for, at vores egne sandheder ikke bliver udfordret. Vores (og vores børns) indsigt i livets alsidighed, muligheder og udfordringer bliver begrænset, og vi udnytter ikke vores egentlige potentiale som mennesker.
Når du eller dine børn lærer mennesker at kende, som har et helt andet udgangspunkt end du selv, bliver du udfordret. Du forstår måske ikke deres værdier og prioriteringer og er nødt til at strække din evne til at åbne dig og abstrahere fra dine egne ”faste” holdepunkter. Det er netop her, vi lærer allermest, får mulighed for at justere vores tilgange og valg i livet og frigøre vores uudnyttede potentiale!
Den tiltrækning, som alle – alt andet lige – mærker, når vi møder noget nyt og anderledes, er et menneskeligt vilkår. Vi har alle en iboende trang til at udforske det, vi ikke kender – både for ikke at gentage os selv til døde, men også for at sikre, at det anderledes ikke er farligt.
Tag et kig på børnene: Så snart der kommer et nyt legetøj eller en ny legekammerat inden for synsvidde, vil de være draget af det: ”Hvad er det for noget?”, ”Hvordan virker det?” ”Hvad kan/vil han/hun?”. Den naturlige nysgerrighed er det, der giver livserfaringen dybde og bredde. Hvor ofte oplever vi ikke at blive fascineret og inspireret af mennesker, der har haft et alsidigt og uforudsigeligt liv? Det er jo i yderkanterne af tilværelsen, at vi mærker os selv allertydeligst.
’Det nye’ kan naturligvis være forbundet med afsky eller frygt – frygten for, at det nye/anderledes er noget, der kan true os og vores standpunkter. Når du møder et menneske, som forbløffer, skræmmer eller provokerer dig, har du muligheden for at stille dig selv nogle spørgsmål, som kan udvide din horisont og indsigt ikke bare i den anden, men også i dig selv:
Når du har observeret og vurderet personen, så forsøg at vende blikket den anden vej:
Når du mærker en reaktion på et anderledes menneske, er dette en spejling af dig selv. Du kan vælge at støde det anderledes fra dig og søge bekræftelse af dine egne måder og tankesæt hos ligesindede. Eller du kan vælge at se det andet menneske i øjnene og udvide din egen verden …