Timm Vladimir: God mad er kærlighed, omsorg og eventyr

Af: Clara Edgar

Foto: Lars H. Laursen

For næsten et årti siden skiftede Timm Vladimir skuespilkarrieren ud med et kulinarisk eventyr. Men passionen for mad har tråde helt tilbage til barndommen og præger stadig hans forhold til køkkenkunsten. Derfor har han også en stille mission med sine madkurser: Tag stilling til, hvad du spiser.

De fleste kender hans ansigt. Det lune, let skæve smil. De medfølende øjne. Læberne, der former ordene “klar, parat, bag!”, mens han letter lidt op på tå og gestikulerer med hænderne. Det er selvfølgelig Timm Vladimir, som særligt de yngre nok mest vil kende som den varme vært på “Den store bagedyst”, hvor han med omsorg, indlevelse, og til tider slet skjult sjofle bemærkninger, styrer slagets gang. De mere modne vil huske, at han faktisk startede sin karriere på de skrå brædder, hvor han sammen med Gordon Kennedy gav lattermusklerne kamp til stregen.

Men hvad de færreste nok ved er, at Timm faktisk altid har haft en enorm passion for mad, som stammer helt tilbage fra barndommen. Det var hans mor, der stod for madlavningen i hjemmet. Fra Timm var omkring 10 år gammel, var han med på sidelinjen. Han gik endda til husgerning efter skole af egen fri vilje, mens mange af de andre drenge rendte rundt og spillede fodbold. Måske spillede det en lille rolle, at han på den måde kunne få lov til at have alenetid med pigerne, men mest af alt husker Timm, at han virkelig bare godt kunne lide at være i køkkenet.

Alligevel gik der mange år, før han tænkte, at madlavning kunne blive en levevej. Faktisk var det først efter han vandt tv-serien “Masterchef”, at han begyndte at give sig hen til madlavningen på et mere professionelt plan. Siden da har han åbnet tre afdelinger af Timm Vladimirs Køkken, udgivet flere kogebøger og skabt forskelligt køkkengrej.

Det første af de tre køkkener åbnede han i Valby for ni år siden, og det er her, jeg møder ham i dag. Normalt ville lokalerne være fyldt med glade gæster, der med hjælp og vejledning fra Timm eller en af de andre undervisere kastede sig over de kulinariske udfordringer, mens de nød et køligt glas vin eller en liflig øl. Men i dag står de mange køkkener øde hen. Stolene er stablet på bordene og køleskabene tomme efter mange måneder med coronanedlukning. Det er en kæmpe ærgrelse for Timm, fordi det for ham er meget mere end et arbejde at sprede madglæde.

– For mig er det en enorm tilfredsstillelse at gå i køkkenet med mine gæster. Hele stemningen er jo fantastisk, og det er skønt at mærke, at de har en god aften. Men det er også mit håb at kunne inspirere mennesker, åbne deres øjne for, hvad mad kan være, og vise dem, hvad kvalitet betyder, siger Timm.

En skjult mission

Da Timms madrejse for alvor fik vind i sejlene for knap et årti siden, var det uden en fast rute eller destination for øje. Han så en mulighed og greb den, og siden da er det gået slag i slag, mens ambitionen har udviklet sig ad åre. Og selvom han ikke ofte taler om det, så har han i dag en skjult mission, foruden at fornøje. Han vil gerne have danskerne til at tage stilling til deres mad.

– Jeg vil ikke belære folk om, hvad de skal spise, eller gå bag ved dem og skubbe dem i en bestemt retning, men jeg vil gerne med min mad vise, hvordan man kan gå til madlavningen, og hvor meget gode råvarer betyder, siger han.

Derfor bruger de også altid kvalitetsprodukter på Timms kurser. Det betyder ikke, at det er helt særlige meltyper, der skal importeres fra Mexico, eller som kun kan fås i begrænset omfang i helt små nichebutikker, men derimod at de prioriterer velsmag. For eksempel får de en del af deres kød fra en landmand i Nordjylland, som har sine køer gående frit i skoven. Det gør de hele året og de lever i høj grad af, hvad de finder på deres vej. Og det gør en forskel.

– Vi har nogle kurser, der hedder “Bøf og bajer”, og der har jeg flere gange hørt fra deltagerne, at de bøffer, de laver her, er de bedste, de nogensinde har smagt. Og så kan jeg jo kigge på dem og sige, at det er sjovt, de har det sådan, og åbne op for en dialog om kvalitet, pris og nydelse, siger Timm med et glimt i øjet.

For ham handler det i høj grad om at få folk til at tænke over, hvad det er, de faktisk putter i munden, og hvad de får – eller ikke får – ud af de valg. Og her mener han altså, at man får rigtig meget ved at give lidt mere. For det er klart, at kvalitet ofte koster. Men for Timm er der ingen tvivl om, at det er prioriteringen værd at bruge lidt ekstra penge på de gode produkter, fordi det giver sig tifoldigt tilbage på smagen. Smagen er det afgørende for Timm, der er en sansernes mand. Han ved også godt, at hans krop også har bedst af at vælge de naturlige, pesticidfrie, rene produkter, men den fysiske sundhed er sekundær for ham. Derfor gider han heller ikke bruge krudt på at tælle kalorier eller tænke på fedtprocenter, når han kokkererer.

– Jeg tænker selvfølgelig lidt på sundhed, men jeg tænker også meget på mental sundhed, og for mig giver gode smagsoplevelser plus på den konto. Så er det klart, at jeg godt er klar over, at kroppen siger stop på et tidspunkt, hvis det eneste, man får det godt af mentalt, er at spise chips og dip dagen lang. Jeg arbejder også meget med at få flere grøntsager ind i mine retter, siger Timm.

Der, hvor sundhed alligevel sniger sig ind, er i forhold til variation. For her går det sunde og det spændende hånd i hånd. Vi har hørt det til bevidstløshed; en sund og varieret kost. Alligevel oplever Timm, at det er et område, hvor rigtig mange danskere halter efter.

Læs også: Thomas Rode er træt af lorte-mad – og kæmper for at få kvalitet tilbage i køkkenerne

Når fantasien forsvinder

– Statistisk set så kan danskerne 10 retter. Det betyder, at hver tiende dag, så får man det samme, og det synes jeg er lidt en skam, for der er så sindssygt mange lækre smagsoplevelser derude, som man går glip af ved at falde tilbage i den samme kendte rille igen og igen, siger Timm.

Når det er sagt, så kan han jo godt forstå, hvorfor det sker, og igen kommer det lidt tilbage til at tage stilling. For rigtig mange beslutter først, hvad de skal lave til aftensmad, når de står i supermarkedet på vej hjem fra arbejde. På det tidspunkt er de lidt trætte, og fantasien er forduftet for den dag. Måske er der også et par børn, der hiver en lidt i benet. I den situation er det naturligt, at man vælger en gammel kending, som ikke kræver nogen særlig tankekraft.

Den slags dage kan Timm da også sagtens have, og så er der også faste retter, han tyr til. Men det er vigtigt for ham, at det ikke er mere reglen end undtagelsen, at han slår autopiloten til – og at selv hvis han tilbereder noget, han har gjort 100 gange før, så prøver han stadig at lege med at udvikle, tilføje, tilpasse og tilsmage.

– At smage maden til er virkelig det, der kan løfte det fra fint til superlækkert, så det gør jeg meget ud af både derhjemme og på mine kurser. Jeg vil gerne have, at deltagerne finder ud af, hvordan de kan lide det og oplever madlavning som den her organiske proces, de selv kan forme, og hvor der ikke er et facit. Det skal være sjovt, ikke et regneark, siger Timm.

Alle kan til tider være nødt til at bakse en gammel kending sammen i en fart og få noget mad på bordet. Men Timm mener, man mister meget og misser mange muligheder, hvis man lader sig selv blive doven i køkkenet. For mad er i hans optik så meget mere end et fysisk behov. Det er en oplevelse. Et samlingspunkt. Nydelse. Kærlighed.

Når ord ikke slår til

Timm fortæller, hvordan han husker, at maden på mange måder var hans mors måde at vise kærlighed på. At hun ved at bruge sin tid og sine evner til at skabe velsmagende retter, familien kunne samles om, viste dem, at hun holdt af dem. Maden blev et udtryk for det, hun havde svært ved at sige med ord. Og selvom Timm er mere en ordets mand, end hans mor var, så lægger han samme værdi i sin madlavning. Når han fortæller om den højtidelighed, der kan lægges i selv de mest uformelle råvarer, ledes tankerne hen på “Babettes Gæstebud”.

I filmen giver Babette sine gæster en gave i form af de kulinariske oplevelser, hun byder dem på. Præcis ligesom Timms mor gjorde, da han var barn, og som han også gør nu. Babette bruger timevis over gryderne, med at dække et smukt bord, skabe de rette rammer, dufte, smage og indtryk, der alle forenes i den smukke symfoni, vi kalder et måltid. Måltidet, der er så langt fra den hurtige nødvendige næring, mange af os nok forfalder til lidt for ofte, når vi bare spiser en rugbrød foran fjernsynet.

– Der er jo ikke noget galt med rugbrød, og det behøver slet ikke at være gastronomi på højt plan, når jeg går i køkkenet. Men det betyder noget for mig, at uanset hvad det er, så er det velsmagende, og vi prioriterer også at sætte os sammen ved spisebordet om aftensmaden og gøre lidt ud af rammerne, fordi det giver en helt anden stemning og nogle andre samtaler, siger Timm.

Og i en tid, hvor telefoner, sociale medier, mails, flydende arbejdstider og Netflix konstant konkurrerer om vores tid og opmærksomhed, er det måske netop nu, vi skal være gode til at prioritere de hellige stunder, hvor vi samles, kigger hinanden i øjnene og taler med de mennesker, vi holder af. Noget, som corona nok for mange har været med til at understrege.

Timm har selv forsøgt sig med onlinekurser og må erkende, at de faktisk virker overraskende godt. Når det er sagt, er der for ham ikke noget, der kan hamle op med den fysiske tilstedeværelse. At kunne klinke sit glas sammen med gæsternes, mærke stemningen i rummet og høre deres latter runge, når han slipper sit teater-gen løs og gøgler lidt.

Læs også: Dansk økologi hitter og høster anerkendelse

Køkkenet som frirum

Timms køkkener har stået tomme i det meste af et år. Til hans held har han haft et frirum i det private køkken, hvor han har brugt tiden på at arbejde med sine færdigheder og kreere et utal af skønne måltider til familien. Derudover har han skrevet en kogebog. Så på mange måder ser han, at nedlukningen nok har været nemmere for ham end for så mange andre. Det ændrer dog ikke på, at han savner at undervise og længes efter at byde folk velkommen på sine kurser.

– Jeg kan ikke underkende, at jeg har et behov for opmærksomhed. Det var nok også derfor, jeg blev skuespiller, og selvom jeg ikke laver teater eller comedy, så får jeg samme følelse, når jeg står foran et hold, der lytter til, hvad jeg siger, og jeg så også kan få dem til at grine. Men mere end det, så er det også bare ubeskriveligt fedt at få deres input på madlavning og se dem åbne sig for den her verden, jeg elsker så meget, siger Timm.

Mens vi taler, er forberedelserne i gang til den store genåbning. Gårdhaven bliver fikset op, der er sat gang i mikrobryggeriet, og flere af de ellers hjemsendte medarbejdere er igen begyndt at møde ind, så det hele kan stå toptunet til første hold.

Vi kan ikke leve uden mad. Men vi kan godt leve uden lækre måltider og madglæde, ligesom vi kan leve uden museer, tv-serier, koncerter og teater. Spørgsmålet er, om det er sådan, vi har lyst til at leve? For hvis der er en ting, corona har vist os, er det, hvor fattigt livet kan blive, hvis vi fjerner al fornøjelse.

Timm Vladimir – skuespiller, kok og iværksætter

Timm Vladimir er født i 1968 og uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1993.

Sammen med Gordon Kennedy lavede han Vladimir og Kennedy, som kørte på skærmen i slutningen af 90’erne.Timm har også været vært for en del awardshows og tv-programmer – senest “Den store Bagedyst”.

Hans passion for fotografiet blev kendt midt i 00’erne, hvor han udgav rejsebogen “Der findes syv verdenshjørner”, og i 2011 viste han danskerne, at han kunne lave mad, da han vandt den første sæson af Masterchef. Siden har han åbnet tre afdelinger af sin kokkeskole “Timm Vladimirs Køkken”.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*