Tip til selvcoaching: Når det “brænder på” med din teenager

Besvar spørgsmålet: ”Hvem er mit barn/min teenager?”

 

1) Kassér din umiddelbare ”plan” – din ”checkliste” – for, hvordan du synes at tingene burde være. Gennemgå lige listen for dit indre blik (pyyyh, den er lang, hva?) Og forestil dig så, at du krøller den sammen og kaster den laaangt væk. Sig til dig selv: “Lige nu skal der ikke ske noget bestemt, på en bestemt måde, i en bestemt rækkefølge – vi tager en pause”.

2) Adskil dit barn og dig. Som mor/far og barn er I en enhed, men I er også selvstændige individer. Hver især unikke. Dit barn/din teenager er ikke en kopi af dig, men er ved at danne sig selv som sit helt eget menneske. Han/hun gør sine egne erfaringer, drager sine egne konklusioner, lærer og tilpasser sig i sit eget tempo.

3) Observer din teenager. Læg mærke til træk, bevægelser og formuleringer. Lad være med at reagere mere end absolut nødvendigt. Lyt, svar med korte bekræftende udtryk, der viser, at du lytter/ser/er til stede, men ikke dømmer og ikke tager over:
”Det kan jeg godt forstå” (hvis du kan det), ”Hvad mener du?” (hvis du ikke forstår), ”Hvad tænker du på helt konkret?” (eksempler), ”Hvad vil du så gøre?” osv.

4) Giv plads til, at din teenager kan tænke, fortælle og gøre – og dermed finde sit ståsted, sine egne meninger, sine egne strategier.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*