For børn og unge handler mad og måltider ikke kun om at putte mad i munden. Det handler i høj grad om identitet, image og socialt tilhørsforhold.
Børn har behov for at blive anerkendt og spejle sig i hinanden. Gennem valg af blandt andet mad, tøj og musik signalerer de, hvem de er og orienterer sig mod nye netværk. Tips til bedre madvaner i skolen: En af vejene frem til sundere madvaner er, at børnene kun kan købe sunde måltider i skolemadsordningerne, sådan at det sunde valg bliver det lette valg. Ikke nok med at det sunde valg skal være det eneste valg, det er også afgørende, at børnene køber et helt måltid. Frugt og grønt skal integreres i måltidet, så børnene ikke aktivt selv skal tilkøbe det. For det gør de sjældent. Og hvis frokosten næsten ingen frugt og grønt indeholder, er det nærmest umuligt for et barn over 10 år at få spist 600g frugt og grønt om dagen. Derfor bør én tredjedel af et frokostmåltids vægt komme fra frugt og grønt.
Når tørsten melder sig i skolen, skal det naturlige valg være vand og magre mælkeprodukter. Dvs. skummet-, mini- og kærnemælk. Barnet kan dække ½ liter af dets daglige væskebehov med mager mælk.
Skolerne kan vælge at indføre udgangsforbud i frikvarterene, så børnene ikke bliver fristet af pizzeriaets, burgerbarens, bagerens og kioskens udvalg af usund fastfood. Det er meget vigtigt, at skolemadsordningen er bevidste om, at børn i forskellige aldre har forskellige præferencer på smag, måltidstyper og anretning.
Tips til bedre madvaner derhjemme: Forældrene har også et ansvar – de kan gøre rigtig meget ved at tænke på at gøre madpakken så meget efter barnets ønsker og dog så sund som muligt. Husk en stor pose med gnavegrønt ved siden af brødet.
Og sørg for at der er noget lettilgængeligt og sundt i køleskabet og brødskabet, når barnet kommer hjem om eftermiddagen. F.eks. er det rigtig godt at have lært barnet at spise en tallerkenfuld havregryn om morgenen, for så oplever barnet at det er et nemt og godt impulsmåltid, når han/hun er alene hjemme. En skål med skrællede gulerødder i køleskabet og et frugtfad midt på spisebordet er også let tilgængelig impulsmad.
Det er godt at få indbygget nogle gode måltidsvaner i familien lige fra barnet er lille. Sats på at alle i familien får både et mættende morgen- og et aftenmåltid, hvor alle er samlet.
Skolebestyrelser Forældre kan gøre deres indflydelse gældende i skolebestyrelser og få lavet f.eks. en mad- og måltidspolitik samt strukturelle ændringer på skolen, som fremmer sundere madvaner hos børnene. Skolebestyrelsen kan også opfordre til, at det timeløse fag om sundhed bliver prioriteret i de forskellige fag på samtlige alders trin.
Forældremøder På forældremøderne kan man drøfte, om ikke man vil betale prisen for sund mad fra en madordning, som sælger hele måltider, har forskellige portionsstørrelser og tager hensyn til at børn i forskellige aldre har forskellig syn på hvilken mad der er trendy. De ældste elever er specielt krævende, fordi de hyppigt smider madpakken i skraldspanden, fordi den er ”ulækker”. Hvis ikke kantinen kan byde på noget som er specifikt målrettet dem, og så ender det nemt med, at de ikke får mad midt på dagen, men straks suser hen til den nærmeste bager i frikvarteret eller efter skoletiden.
Tips til bedre madvaner i fritiden: Opfordringen til SFO’er, fritidsklubber, ungdomsklubber, idrætsklubber og andre steder hvor børn færdes er at sørge for sund let tilgængelig impulsmad.
Kilde: www.altomkost.dk