Nyheder

To æbler om dagen…

8. august 2006

I et forsøg med mus, viste det sig, at to æbler om dagen forbedrede musenes hukommelse betydeligt.

Dette studie viste, at mus der fik det, der svarer til 2 æbler eller to glas æblejuice om dagen, beholdt hukommelsen bedre, end mus, der ikke fik supplementet. Det, der gjorde, at hukommelsen ikke formindskedes under forsøget er, ifølge forskerne, at æblejuicen forhindrede et fald af den vigtige neurotransmitter kaldet acetylkolin. Neurontransmittere er naturligt forekomne kemikalier der frigives fra nerveceller for at transmittere beskeder til andre nerveceller. De er derfor meget vigtige i forhold til hukommelsen. Tidligere studier har vist, at et højt indhold af acetylkolin i hjernen kan nedsætte hjernens aldringsproces i mennesker med Alzheimers. Æbler er rige på alt mulig godt, som fx vitaminer og antioxidanter, så selv om studiet her er gjort på mus og effekten slet ikke er bevist på mennesker, vil det ikke skade dig, at spise de to æbler om dagen. Det kunne jo være…. Kilde: WebMD

Læs mere om bl.a. anitoxidanter her. Du kan også finde mange gode råd i bogen “Alternativ Husapotek”

Forrige artikelHusdyr giver bedre helse

Næste artikelAnoreksi eller fedme?