Du vil drømme dig ud på en hvid sandstrand med palmer og tyrkisblåt hav…
Til 2 personer
• 200 g mandler
• 1,2 liter vand
• 6 dl kokosmel
• 2 tsk. rød karrypasta
• 1 lille stykke ingefær (skrællet, 1×1 cm)
• frisk limejuice af 1½ limefrugter
• 1 tsk. citrongræs
• 1 tsk. røde chiliflager
• 3 tsk. tamari
• 2 tsk. agavesirup
• 2 gulerødder (skåret i aflange, tynde stykker)
• 15 champignon (vasket og skiveskåret)
• 1 lille bundt koriander (hakket)
• 2½ dl tomater (hakkede)
Kom mandler, kokosmel og vand i blenderen og blend godt. Hæld derefter mandelmælken over i en mandelmælkspose (alternativt en almindelig finhullet si) og kram posen godt, til al mælken er i skålen. Hæld så mandel-mælken over i blenderen igen.
Kom nu resten af suppeingredienserne oven i kokosmælken i blenderen og blend det hele til suppe. (Hvis du bruger Vita Mix blender, kan du blende, indtil suppen er lun – dog maks. op til 42 grader.)
Placér grøntsagsingredienserne i en skål eller dyb tallerken og hæld suppen over.
Fra bogen “Glød og glæde med Raw Food” af Vibeke Amdisen.