Solen er både din ven og din fjende. Solbadning er bedst i moderate mængder og med solcreme. Læs vores bedste fif til at nyde solen.
Du kan få for meget, du kan få for lidt. Soldyrkning er et tveægget sværd, og strålerne kan være både en velsignelse og en forbandelse. På den ene side spiller sollys en central rolle i vores sundhed, fordi det hjælper os med at producere D-vitamin, som er helt afgørende for dit helbred. På den anden side kan meget tid i solens stråler øge risikoen for modermærkekræft og andre alvorlige sygdomme.
Læs også: Mangel på D-vitamin øger risiko for kræft
Men du skal ikke blive skræmt helt ind i skyggen, da det er både dejligt og livgivende at være i solen, så længe du gør det med omtanke. Det gælder om at opbygge sunde solvaner.
Solen, vores nærmeste stjerne, udsender en masse energi i form af sollys, som rammer jorden og påvirker os, når vi er udendørs. Selvom vi har brug for solens stråler, så kan for meget være skadeligt. Sollyset består nemlig af tre typer ultraviolette stråler, UVA, UVB og UVC, med adskillige negative virkninger.
UVA- og UVB-stråler trænger gennem atmosfæren og når helt ned til jorden, mens UVC’ s korte bølgelængder ikke når ned til os. UVB-stråler absorberes i det øverste hudlag og kan forårsage rødme, solskoldning og den solbrune farve. På lang sigt kan de også forårsage celleskader, hvilket eksempelvis kan ses som pigmentpletter.
Hvad skal du kigge efter?
Vælg solcreme med solfiltre, der giver bredspektret beskyttelse
mod UVA- og UVB-stråler. Kig eksempelvis efter zinkoxid på ingredienslisten af din solcreme.
Hvad med holdbarhed?
Du kan se holdbarheden bagpå din solcreme, ofte er det 12 måneder efter åbning. Smid solcremen ud, hvis lugten er mærkelig, farven har skiftet, eller konsistensen har ændret sig.
Hvordan med faktor?
SPF er et mål for, hvor godt solcremen beskytter mod UVB-stråler. Den virker ved at bortfiltrere en del af strålingen, men den kan ikke give 100 procents beskyttelse. Derfor skal du stadig være opmærksom på din hud, årstiden, skydække med mere. Formålet er, at du undgå at blive solskoldet.
Beskytter faktor 30 dobbelt så godt som faktor 15?
Nej, faktor 30 beskytter ikke dobbelt så godt som faktor 15. Faktor 15 blokerer cirka 93 % af UVB-stråler, mens faktor 30 blokerer cirka 97 %. Samtidig skal du tænke på, at du bruger en tilstrækkelig mængde.
Hvordan opbevarer jeg bedst min solcreme?
Opbevar solcreme ved stuetemperatur, væk fra direkte sollys, og undgå at lade den ligge i varme biler eller i direkte sollys, da dette kan forringe dens effektivitet. Gemmer du den køligt, kan du typisk bruge den igen sommeren efter.
På den anden side trænger UVA-stråler dybere ned i huden end UVB og producerer frie radikaler, der kan forårsage celleforandringer og øge risikoen for hudkræft. Samtidig er det UVA-strålerne, der ofte er skyld i for tidlig aldring af huden, øjenskader og soleksem.
Når huden bliver forbrændt, opstår der en betændelsestilstand, og immunforsvaret reagerer ved at producere pigmentstoffet melanin for at beskytte sig mod yderligere skader. Denne forsvarsmekanisme viser sig som solbrun hud eller fregner. Når først din hud er solskoldet, har den taget skade, og selv når smerten forsvinder, forbliver huden skadet.
Hudtypen spiller en betydelig rolle i beskyttelsen mod solen. Mere end halvdelen af danskerne har enten hudtype 1 eller 2, som er særligt følsomme over for solens stråler. Selvom parasoller og tildækning kan give en vis beskyttelse mod direkte solstråler, er det vigtigt at vide, at refleksionen fra overflader som vand, sand og sten kan udsætte huden for solen, selv i skygge. Derfor er det en god idé at bruge solcreme som en effektiv beskyttelse mod forbrænding.
Men når det kommer til solcreme, er det vigtigt at bemærke, at du danner D-vitamin, selv om du har smurt dig ind i solcreme. Så du skal altså ikke bekymre dig om, hvorvidt du kommer til at mangle D-vitamin, når du bruger solbeskyttelse, beskytter dig med tøj eller opholder dig i skyggen om sommeren. Solens stråler reflekteres og kan ramme noget af din hud, så du danner D-vitamin.
Sollyset har en altoverskyggende fordel nemlig dannelsen af D-vitamin, der også er kendt som ’sollyshormonet’. Det bidrager til at holde dig rask, velfungerende og glad.
D-vitamin er vigtigt for optagelsen af kalk, som er afgørende for sunde knogler og stærke tænder gennem hele livet. Den viden har man haft i mange år, og i dag ved man også, at D-vitamin virker i stort set alle kroppens celler. Derfor har D-vitamin betydning for mange andre ting såsom muskler, immunforsvaret, hjerne, hud, nyrer og tarm.
Vane 1
Sæt solen på pause:
Undgå de mest intense soltimer mellem kl. 12-15 og søg skygge for at give din hud en velfortjent pause fra solens stråler. Det er vigtigt, at du undgår at blive solskoldet.
Vane 2
Betragt solen som enhver anden last:
Lidt men godt kan være nøglen, fordi mådehold er vigtigt for at undgå solskader. Sørg for at bruge solcreme med en passende SPF og undgå at opholde dig i direkte sollys. Husk at skjorte, tynde bukser, tørklæde kan være en nem måde at beskytte dig ekstra på.
Vane 3
Hold dig hydreret:
Drik tilstrækkeligt med vand for at opretholde en god væskebalance, når du opholder dig i solen. Du kan supplere med væskeholdige frugter og grønsager som eksempelvis agurk, tomater, bær og melon.
Vane 4
Beskyt dine øjne:
Glem ikke dine solbriller! Det ser ikke bare smart ud, de beskytter også dine øjne mod UV-stråler. Det samme gælder solhat og kasket, som også kan beskytte dine øjne.
Selvom Danmark ikke er kendt for sit solrige klima, behøver du ikke at tilbringe hele dagen i solen for at opnå tilstrækkelige niveauer af D-vitamin. Om sommeren sker processen med at danne D-vitamin i huden hurtigt, og det er ofte tilstrækkeligt at være ude i 10-20 minutter om dagen tre gange om ugen – afhængigt af din hudtype – for at kroppen producerer tilstrækkeligt med D-vitamin. Så det svarer altså til, at du spiser din madpakke udenfor i solen, når du holder frokostpause.
Der er ingen grund til at blive liggende længere, for huden stopper med at danne D-vitamin, når den har lavet nok. Din hud optager altså ikke mere D-vitamin ved at blive brun, rød eller forbrændt.
I sommermånederne opfyldes kroppens depot af D-vitamin, og det er vigtigt, da det kan udnyttes i vintermånederne, hvor solen ikke bidrager til dannelsen af D-vitamin. Når vinteren er lang, og depotet er tømt, har du tre muligheder. Du kan smutte på et par solferier og blive tanket op, du kan flette D-vitaminholdige fødevarer ind i din kost som især fede fisk, sild, makrel og laks, og du kan supplere med et kosttilskud.
Beskyttelse:
Bidrager til beskyttelse af huden mod solskader.
Anti-cancer-effekt:
Normaliserer modningen af overhudens celler.
Mindre eksem:
Har gavnlige effekter på lidelser som eksem og psoriasis.
Sygdomsskjold:
Viser forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, demens og depression.
Bedre hud:
Fremmer hurtigere heling af huden, herunder sårheling.
Antiinflammatorisk:
Gavner rødmende hud. Eksempelvis ved rosacea.
I 2020 ændrede Sundhedsstyrelsen på sine anbefalinger, der nu lyder på, at børn over fire år og voksne tager et dagligt tilskud på mellem 5 og 10 mikrogram D-vitamin i hele vinterhalvåret. Baggrunden er blandt andet, at det kan være svært at spise sig til nok D-vitamin. Selv i en sund og varieret kost. En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i 2018 har peget på, at knap hver femte dansker, der ikke tager vitamintilskud, har D-vitaminmangel om foråret.
Kilder: cancer.dk, iform.dk, sundhed.dk, sst.dk, tænk.dk, beautyspace.dk