Træk vejret – dybt

Vi skal have luft for at leve. Men faktisk er det at trække vejret ikke kun en automatisk funktion, der holder liv i kroppen. Vi kan bruge den aktivt til at mindske stress og bevare koncentrationen.

Vejrtrækningen er en fantastisk kropsfunktion. Den arbejder automatisk, uden vi behøver at tænke over det, men vi kan samtidig styre den selv og bruge den aktivt.

Hvis vi føler os stressede, begynder rytmen nogle gange at stige, fordi kroppen arbejder på højtryk og vi derfor får brug for mere ilt til hjernen.

Men tager vi en dyb vejrtrækning, går vi ind og nulstiller rytmen, så den kommer tilbage til et naturligt leje. Det tvinger kroppen til at slappe mere af.

Øger koncentrationen

Vejrtrækningen påvirker også vores koncentrationsevne. Når en fodboldspiller gør sig klar til et frispark, tager han som regel en dyb indånding, inden han fyrer bolden afsted. Det skyldes, at vejrtrækningen hjælper ham med at koncentrere sig om opgaven, forklarer Jacob Wienecke, der er lektor på institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

– Når man nulstiller sin rytme og fokuserer, så reducerer man det, som kan forstyrre det motoriske system. Det kan være svært at koncentrere sig, når man har en høj puls. Hvis man lige slapper af i en kort periode og tager et par dybe kontrollerede vejrtrækninger, så kan man bedre samle sig om en opgave, siger Jacob Wienecke til Videnskab.dk

Mundfulness er en af de metoder, der kan bruges til at rette opmærksomhed her og nu. Og her bliver vejrtrækningen brugt som et vigtigt redskab.

– Vejrtrækningen er grundankeret, hvis man vil have ’styr’ på sine tanker. Mindfulness er ikke nogen afslapningsteknik, men det handler om at rette opmærksomheden på noget bestemt her og nu. Det kan for eksempel være åndedrættet, siger Reinhard Stelter til Videnskab.dk. Han er professor i professor i idræts- og coachingpsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og ekspert i mindfulness.

Brug næse og mellemgulv

I gamle dage havde kvinder let ved at besvime, når de bar korset. Korsettet var så stramt, at de ikke kunne trække luften ned i mellemgulvet. Dermed brugte de primært ribbensmuskulaturen til at trække vejret, og det gør det svære at komme af med kuldioxiden, der dannes ved respiration.

Derfor er det altså bedst at bruge mellemgulvet, når man trækker vejret, da det sikrer, at der kommer mere luft ned i lungerne.

– Hvis man trækker vejret mindre ind i lungerne, men flere gange – det der kaldes en højfrekvent vejrtrækning – så bliver man hurtigere træt, siger idrætsforsker Jacob Wienecke.

Derudover er det bedre at trække vejret gennem næsen end gennem munden.

– Når man trækker vejret gennem næsen, så har det den fordel, at man får en renere luft ned i lungerne, fordi der sidder nogle fimrehår i næsen, som filtrerer luften. Men det er den eneste forskel, der er, siger Jacob Wienecke.

Det kan altså være godt at sætte sig ned en gang i mellem og tage et par dybe indåndinger fra tid til anden. Men i hverdagen er det bedst at lade vejrtrækningen passe sig selv. Det er en funktion, der helst skal foregå så naturligt som muligt.

Kilder: Videnskab.dk