Vi ved godt, at vi skal spise sundt og motionere, hvis vi vil leve længe. Men hvorfor? Svaret ligger måske i telomererne.
Telomerer er ikke et teleselskab, der er stavet forkert. Telomerer kommer af de to græske ord ”telos”, der betyder ”ende” og ”meros”, der betyder ”del”. Telomererne er populært sagt endestykket på vores kromosomer, der beskytter vores DNA. Vores DNA sidder i hver enkelt celle i kroppen, placeret i midten i en pølselignende formation. Cellerne deler sig hele tiden, og telomererne beskytter DNA’et ved delingen, som plasticenderne på dine snørebånd beskytter båndene mod at trævle op.
Med alderen bliver telomererne kortere og kortere, og på et tidspunkt betyder afkortningen, at celledelingen ophører. Det er det, der sker, når vores hud bliver slap og rynket. Det er almindelig aldring. Det kan også betyde, at vores immunforsvar bliver dårligere; defekte celler medfører en stigende risiko for diabetes og hjertesygdomme. Telomererne hindrer og forsinker denne udvikling.
Forskningen i telomerer er så langt fremme, at man senere i år i Storbritannien vil udbyde blodprøver, der kan afsløre, hvor gammel man bliver. Testen bliver udbudt til 400 engelske pund, og det er en måling af telomererne, der skal fortælle, hvor mange år, man skønnes at have igen – under forudsætning af, at man lever videre, som man hidtil har gjort.
Det er naturligvis ikke muligt at fastsætte en dato til begravelsen, men forskerne mener, at man igennem måling af telomererne kan afgøre et menneskes chancer for et langt liv mere præcist end med andre metoder. Længden på telomererne tager jo ikke højde for pludselig, alvorlig sygdom eller meget usund levevis senere i livet. Men ifølge forskerne kan en måling vise en ret sandsynlig levetid.
Mens telomerernes afkortning er uundgåelig, mener flere forskere, at man kan sinke processen igennem sin livsstil. Michael Fossel er professor på Michigan State University og er medforfatter på bogen ”The Immortality Edge”. Han har forsket i telomerer, og han mener at alderdom er en sygdom, vi ikke kan kurere, men som vi kan sænke tempoet på langt mere, end de fleste er klar over.
– Indenfor tyve år er der sikkert udviklet en medicin, der meget præcist hjælper telomererne til at give os vitalitet. Motion, masser af frugt og grønt, et lavt BMI, ingen rygning og mindre stress er blevet forbundet med længere telomerer, siger medforfatter på ”The Immortality Edge”, Dr. Dave Woynarowski.
Studier af tvillinger, der som bekendt deler DNA, har tidligere vist, at regelmæssig motion hjælper på telomerernes længde. Det var på King’s College i London, at man fandt frem til forskellene alt efter om tvillingesøskende motionerede eller ej.
Der er endnu ikke nogen entydige resultater, når det gælder forskning i kost og telomerer. Men meget tyder dog på, at det gælder om at spise mindre korn, mælkeprodukter, raffinerede fedtstoffer og sukker – og nedsætte forbruget af kaffe og te. Grundlæggende gælder det om at spise og drikke som stenaldermennesket gjorde – før landbruget blev opfundet. Det er naturligvis svært at leve op til, men en hvilken som helst bevægelse hen mod en ”stenalderdiæt” er sandsynligvis godt for telomererne.
Stress kan også afkorte telomererne. Undersøgelser af to grupper af mødre, hvor den ene gruppe havde sunde og raske børn, mens den anden gruppe havde kronisk syge børn, viste markant forskel på telomerernes længde. Bekymringer og stress slider på telomererne.
Så grundlæggende er der ikke så meget nyt under solen. Det er stadig godt at motionere og spise sundt, hvis du vil leve længe. Men hvor vi tidligere har tænkt sundhed på organniveau, skal vi måske til at tænke sundhed på celleniveau. I stedet for at tage fiskeolie, fordi det er godt for hjertet, skal vi måske tage fiskeolie, fordi det er godt for telomererne og beskytter vores DNA. Det ændrer ikke meget ved opskriften på sund adfærd, men det ændrer på vores måde at tænke sundhed på.
Kilder: www.dailymail.co.uk og www.sdu.dk