Træning efter kræftsygdom

Jeg er en kvinde på 45 og har altid været sund og slank. Vi er en friluft/sporty familie og har altid været aktive.

Jeg har stået op kl 05 om morgenen for at nå at løbetræne, selvom jeg havde små børn. Jeg løb med dem i joggeren, jeg gik til fitness hver søndag, og alle weekender var der mindst én lang tur i skoven. Når jeg mødes med veninder, er det altid med en lang snak kombineret med gåtur. Jeg har ikke stillestående arbejde.

Jeg har nok overhørt min træthed og nogle af kroppens signaler om at være træt, øm osv., fordi det sporty er min livsstil.

Nu er der så sket det, at jeg har fået kræft i underlivet og måtte igennem en større operation. De fjernede også lymfer i bækkenet, og det gjorde, at jeg nu ikke kan træne og heller ikke orker det.

Nu ender det jo med, at jeg tager på, at jeg kommer ud af form. Og kommer jeg nogensinde tilbage til mit gamle jeg?

Hvad vil du foreslå af træning i min tilstand?

Er der andet jeg kan gøre?

Mange hilsner Kristina

 


 

Jeg får helt lyst til at sige, at det bedste du kan gøre, er at slappe af og yde omsorg for dig selv. Det virker som om, du har brændt dit lys i begge ender gennem alt for længe og mere gået op i dit selvbillede af at være sporty end at være selvkærlig. Jeg tænker, at dine nyrer er totalt udmattede af al den overanstrengelse.

Selvfølgelig er det rart at røre sig, men det kunne lyde, som om der er en anelse for meget tvang, og det at være aktiv er blevet hele den måde, du definerer dig selv på? Det kan være, jeg tager fejl, men når man har spædbørn, ville det faktisk være sundere at sove længere end til kl 5, end det er at løbe.

Motion skal være nydelse og ikke en krig, man fører mod sin krop.

Måske skal du øve dig i at se dig selv med andre øjne?

Lige nu har du været igennem en større operation, er blevet bedøvet, skal hele et sår og undvære lymfen til at dræne. Og du har også fået dit livs chok over at være blevet kræftpatient. For mig at høre har du egentlig bare mest behov for at slappe af og komme til kræfter, slikke dine sår, rose din krop for, at den kan fungere ovenpå denne kolbøtte, og stille og roligt lade den komme sig.

Gåture med din familie eller at cykle i skoven er dejligt, men det skal være rart og dejligt, og ikke med pres og stress over, at der måske ryger lidt kilo på. Ikke fordi, du skal blive overvægtig, men hver ting til sin tid.

Jeg sender dig de bedste ønsker om at blive rask og få det godt.

Mvh Catrine

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*