I bund og grund er det jo absurd, at mange af os finder det helt naturligt at lukke os inde i et rum for at dyrke motion. Især når vi tænker over, at træning i naturen giver os SÅ meget foræret. Ude i skovbunden har du et perfekt underlag, noget at kigge på, frisk luft at indånde, ingen at forstyrre, og samtidig en kontakt til Moder Jord, som kan en hel del.
Og tilmed ganske gratis og uden bindingsperiode, og du kan komme ud og afsted på hvilket tidspunkt, der passer dig. Det er da frihed.
Jamen altså, hvad afholder os fra at komme i gang? Er det ikke bare om at snøre skoene og komme ud?
Forhindringerne kan jo være, at vejret er koldt, vådt, og mørkt her i vintertiden i Danmark. Men du kender jo det med, at det er påklædningen, der er dårlig, og ikke vejret. Den holder. Find eller køb lidt fornuftig påklædning, så er den undskyldning fejet af vejen.
Måske er vores reelle udfordring, at det er langt nemmere, at der står en træner og fortæller dig, hvad du skal gøre? At du, når du hiver i en maskine, har alle bevægelserne givet på forhånd? Så du kan træne din krop uden at bruge hovedet?
Men tænk på at træning i det fri gør DIG fri og kan give mulighed for at mærke din krops behov (og ikke din træners ideer). Du vil tilmed få trænet din kreativitet.
Om du træner i skoven, ved stranden, på villavejen, i parken eller i din have, det er jo op til dig.
Er du ikke helt tryg, så allier dig med en nabo, ven eller søster. Det er også sjovere at have en at grine sammen med, især hvis man er bange for at føle sig forlegen eller akavet.
Er du til løb, så giver udendørs træning jo sig selv. Jeg vil foreslå, at du får kigget på HIIT træning, altså du lægger højere intensitet ind i intervaller. Skiftevis lunter eller løber og spurter. Det giver vældig godt på konditionskontoen.
At løbe i bakker og terræn giver altid noget ekstra.
Løber du i sand, kan du, lige så snart vejret tillader det, løbe (måske bare noget af ruten) på bare tæer. Det vil træne dine fødder, ben og balder rigtig meget, at du synker lidt ned i sandet og får lavet et kraftigt afsæt.
Cykelture kan jo bruges til at komme langt omkring, eller lægges ind som den praktiske del af hverdagen når vi alligevel skal handle, på biblioteket, hente børn. På den måde forenes det praktiske med det fornøjelige.
Jeg kan ikke anbefale gåture nok. Her kan du blive ved i lang tid uden af lave skader og uden at blive meget øm, hvis du er ny i motionsverdenen. Du får alle fordelene ved at være ude, og som en kvinde engang sagde til mig: Man fortryder aldrig en gåtur.
Hvis du går med en ven, kan I tilmed opleve, at samtalen udvikler sig helt anderledes, end hvis I sad på en cafe. I får lidt regn i hovedet, vind i håret og hilst på en solsort – det er alt sammen kun dejligt.
Gåture kræver ingen udstyr, ingen opvarmning, men til gengæld vil du have glæde af nogle strækøvelser bagefter, hvor dine muskler er varme. Tilmed kan gåture foregå alle steder og til alle tider.
Gåture er noget underkendt som motionsgiver, men hvis du speeder tempoet op, så er det fin konditræning. Find evt. dine stavgangsstave frem, så du får brugt armmusklerne samtidig.
Hvad enten du går eller løber, kan du lægge sekvenser af styrketræning ind som en slags cirkeltræning:
Armstrækninger eller planken, hvor du bruger en væltet træstamme, en bænk, et hegn …
Armbøjninger med din egen kropsvægt, hop op og grib fat i en solid gren, og løft/sænk din krop
Find en træstub, en stor sten eller en betonklods, og træd op og ned fra den. Efterhånden kan du udvide med at hoppe op og ned fra den (hvis den ikke er for høj).
Snup et sjippetov med ud. Så behøver du ikke tænke på underboen, og sjipning er ikke for børn. Det er ret anstrengende og tilmed sjovt.
Ellers kender du nok sprællemand, lunges, squat, høje knæløft…
Når du træner ude, er en af de helt store sundhedsmæssige gevinster, at du giver din krop helt ny frisk energi at indånde – i modsætning til fitnesscenteret, hvor der ofte mest lugter af sure sokker og indelukket sved.
Jo friskere luft, du har til rådighed, jo bedre ilter hele din krop.
Du kommer til at mærke vind og vejr og får måske hilst på en hundelufter og set en mælkebøtte. Du opdager foråret, når det begynder at spire, eller når løvfaldet sætter ind og bladene skifter til efterårsdragt.
Det er altså en sanseoplevelse, få af vores indendørs aktiviteter giver. Det er bare ikke det samme at opdage foråret komme fra vindueskarmen som ude i den virkelige verden.
Netop dette med udeliv og at opholde sig ude, som vækker dine sanser på en ny måde, leder mig til at huske dig på, at ophold i naturen er en ren healer.
Når du føler dig fremmed over for natur, er det måske, fordi du endnu ikke har fundet tryghed ved den.
Der er efterhånden en del forskning, som fortæller, at naturen kan gøre os mere sunde og raske, også selvom vi ikke taler motion og kondital.
Begrebet earthing handler om, at når vi er i kontakt med jorden, altså helt tæt uden skosåler imellem os og jorden, så tilføres kroppen en god portion antioxidanter. Deres evne er bl.a både at bekæmpe og hæmme inflammation, der ofte kommer til udtryk som smerter, og aldringsproces.
Stresshormonerne fra binyrerne reduceres, når vi forbinder os med jord og naturen, og ved nærmere undersøgelser mener man, at dette sker, fordi hjernens koglekirtel (som producerer melatonin) bedre producerer dette hormon. Så kroppen falder lettere til ro, og søvnen forbedres.
Earthing kan ske ved at bevæge sig barfordet på jord, græs, sand, havet eller trærødder.
Taler vi at komme sig over stress eller psykisk sygdom, viser begrebet terapihaver jo, hvordan natur kan være en gave. Nærvær med naturen betyder, at du ikke skal skynde dig, gøre noget på tid eller være til rådighed på elektroniske forbindelser. Du øver dig i at være med dig selv, mærke din krop og dens behov, finde ro og åbne dine sanser. Blodtrykket sænkes, synet bliver styrket, dine muskler i hele kroppen bruges på den måde, de egentlig er skabt til.
Hvis du skal øve dig i at forbinde dig og finde ro ude, er det nok blot at gå rundt i en skov, strand eller park og bare være. Sætte sig og trække vejret. Mærke kroppen, vinden, sanse lydene uden at lytte efter. Lade blikket svømme ud i horisonterne uden egentlig at se på noget. Eller måske helt lukke af og bare sidde med øjnene lukkede og sanse, hvad der måtte være. De tanker, der dukker op, lader du bare passere.
Det vil give en ro i dit system, som du ikke finder andre steder.
Jeg har talt med Doreen Møller Holmquist fra mind4nature. Doreen er natur- og stressvejleder og bruger det japanske fænomen skovbadning, når hun underviser sine kursister og når hun hjælper stressramte.
Skovbadning er noget, de japanske læger udskiver som behandling til deres patienter, som lider af stress, psykiske lidelser, smerter osv.
Fænomenet hjælper til at forbinde sig til naturen, sanse den og finde både ro og energi.
Start med at finde et naturområde.
Kig dig omkring og se, om der er et træ, der ”taler” til dig, og gå hen til det.
Kig nøje på dets form, stammen, bladene, deres facon, farve, duft osv. Mærk på stammen og på grenene.
Træk vejret dybt og helt ned i maven.
Du kan holde om træet, hvis du har lyst eller sætte dig tæt ved stammen. Forestil dig, at når du ånder, så trækker du træets energi med ind og ud, så I skiftevis nærer hinanden.
Læn dig ind til stammen og mærk den styrke, træet har.
Læg dig ned og kig op i trækronen, lyt til bladenes rislen, se om der bor dyr i træet, fugle, insekter osv.
Inden du forlader dit træ, så tak for oplevelsen og den energi, du har fået derfra.
Ja, det skal prøves, så giver det mening.
Naturen på recept er nok inden for rækkevidde. Det håber jeg.