Vi bøjer og strækker, hiver og trækker, løfter og bærer for at få styrket muskulaturen. Alt sammen meget fint og rigtigt.
Men har du nogensinde tænkt over, at der er en muskel i din krop, som aldrig holder fri? Som egentlig kun får opmærksomhed, hvis der er problemer med den. Og som egentlig også har godt af at få både motion og opmærksomhed… Dit hjerte.
Hjertet er en muskel. En kraftig én, som arbejder døgnet rundt, hele livet. En muskel, som jo også har behov for træning.
Hjertesygdomme fylder en hel del i det danske sundhedssystem. Ofte tales der om hjertekarsygdomme eller problemer med hjertekredsløbet. For hjertet er en del af et større og livsvigtigt system. Hjertet er kroppens pumpe, der sender blod ud til hele kroppen og forsyner således selv de mindste blodkar med ilt. Via venerne sendes blodet tilbage til hjertet igen. Et non-stop kredsløb.
Hvis hjertemusklen er svag, så forsynes kroppen dårligt med ilt. Hvis hjertemusklen ikke arbejder regelmæssigt, så bliver iltforsyningen også uregelmæssig, og der vil opstå iltmangel i vævet. Og intet væv kan leve uden ilt.
Så det er værd at bruge lidt tid på at kere om dit hjertes sundhed, hvad enten du vil helbrede eller forebygge.
Alle, som har haft hjertesygdomme inde på livet, vil genkende den angst, der er forbundet med det. Hvis du har en hjertesygdom, som du skal leve med, kan det være, du er bange for at overbelaste. Det er forståeligt.
Find den motionsform, der gør dig glad. Motion er godt uanset, om du kan lide at svømme, cykle, gå, danse, spille håndbold eller golf.
Det er godt at blive forpustet, men ikke så meget, at du føler, det er ubehageligt.
Det er også en god vane at lægge fysisk aktivitet ind i dine dagligdags gøremål, tage cykel eller gå, hvor du før ville have taget bil eller bus. Tage trapper frem for elevator og indlægge nogle raske gåture.
Du behøver ikke at tænke, at motion er ét langt stræk, det kan sagtens være delt i bidder, f.eks. tre gange 15 minutter om dagen.
Lær at lytte til din krop og undgå jo-mere-jo-bedre-tankegangen, for det bliver nemt at overdrive. Dit hjerte må gerne banke, når pulsen kommer op, men du skal ikke opleve ubehag, brystsmerter eller svimmelhed.
Kodeordet er: Læg blidt ud og vid at lidt har også ret. Det er langt bedre at gå mindre ture end at være skuffet over, at du ikke kan løbe og motionere, som du måske tidligere har kunnet.
Det kan meget vel være, at du kan komme i fin form igen, men ting tager tid. I denne situation SKAL det tage tid. Og så gælder det om at nyde rejsen.
Er du stresset, enten pga. for meget at se til? Eller er der stress i din krop, fordi du har oplevet at være hjertesyg og simpelthen er bange for, at det skal ske igen?
En krop i stress vil være spændt op, have dårligere blodgennemstrømning og risikerer lettere, at der aflejres fedt i årerne.
Vil du gerne lidt hårdere motion og måske træne dig op til at kunne løbe længe, kan tanken om, hvorvidt det overhovedet er sundt, dukke op. Avisoverskrifter ses da også med ord som ”ung mand faldt om efter halvmaraton”. Og selv om det er forfærdeligt, så er det dog sjældent. I følge statistikken er det en ud af 60.000 deltagere i et maratonløb.
Men statistikker fortæller så også, at folk, der holder sig i form, lever længere, bedre og får et bedre liv som ældre. Du ved sikkert godt, at det også af virkelig stor betydning, hvordan din kost er.
Lad den være farverig, udeluk de dårlige fedtkilder, men skru til gengæld op for de gode omega-fedtsyrer.
Se kødet som tilbehøret og grøntsagerne som din hovedret. Tag et bredt dækkende vitamin- og mineraltilskud.
Måske har du spekuleret over, at folk i Østen ikke dyrker fitness eller løb, og alligevel bliver de ofte tudsegamle. Her taler jeg om den lidt ældre generation (for desværre er det sket det, at den yngre generation vil leve som os i Vesten, og dermed har adopteret vores livsstil og dermed vores sygdomme).
Den ældre generation dyrker yoga, tai qi, qi gong. Alle samme rolige motionsformer. Hvordan hænger det så sammen med vores tanker og sundhedsråd om at puste og svede?
Ifølge Østens filosofi så fødes vi med en vis beholdning af hjerteslag. Vores livslængde er målt ud i hjerteslag.
Derfor giver det ingen mening at tære på sin livsbeholdning ved at løbe rundt efter ingenting.
Så deres kulturs motion går ud på at bevæge kroppen langsomt, graciøst, og uden at spilde hjerteslag på det.
Men selvfølgelig er vores arbejde i dag et helt andet end før.
Vi arbejder jo alt for lidt fysisk mange af os. Så vi kan ikke bare adoptere den gamle filosofi. Og dog. For mange af os kunne jo bestemt have stor gavn af den smidighed og ikke mindst indre ro, som rolige motionsformer byder på.
Måske kan vi bare konstatere, at for motion og hjertestyrkende aktiviteter er der igen tale om at finde en balance.
Stressreducering Effektivt til at stressreducere er at have fokus på dit åndedræt. Tag en dyb indånding, hold vejret, mens du tæller til 5, slip og pust ud. Gentag indtil du finder mere ro i din krop. Mærk hvordan hvert åndedrag gør din krop mere og mere afspændt. Bid ikke tænderne sammen, slap af i panden, mærk indåndingen udvide din brystkasse. Lav også disse åndedræt, når du lægger dig til at sove, så du får en rolig og bedre søvn.
|
Bak motionen op med kosttilskud til hjertet Fiskeolie: Omega 3 er en central del af cellen. Bidrager til, at cellen kan hjælpes af med affaldsstoffer. Omega 3 er også inflammationshæmmende og hjælper med at mindske ømme muskler, sener, led. Kreatin: Hvis du dyrker såkaldt anaerob træning, dvs. hvor belastningen er konstant, f.eks. vægtløftning, kuglestød, stepmaskine, høj intensitet løb. Kreatin hjælper til hurtigere restitution. Q10 er en rigtig god antioxidant, som især har hjertestyrkende egenskaber. E-vitamin er en god antioxidant også. Te af hvidtjørn styrker hjertemuskulaturen. C-vitaminer: Dyrker du hårdere motion, så har kroppen brug for ekstra C-vitamin. |