Træt og isoleret 13-årig efter bid af skovflåt

Jeg har et barnebarn, som i over to år ikke har været i skole, fordi han sikkert har ME (myalgisk encephalitis) eller noget, der ligner det. Han blev for over to år siden bidt af en skovflåt, og har haft Borrelia.

Han har siden været meget træt og kan ikke klare at gå i skole. Han får knapt nok undervisning hjemme, fordi kommunen og hans egen læge mener, det er psykisk.

Men mit stakkels barnebarn er jo ikke træt af ingenting. Jeg ved, at han går hos en privat læge med hans ME, men det ligner ikke helt ME. Han har heldigvis ikke alle de andre bivirkninger, som jeg har læst mig til.

Han er nu 13 år og sidder mest derhjemme og har ikke rigtig nogle venner, og hans familie er omkring ham. Men det er da trist for en dreng ikke at kunne komme i skole og have kammerater.

Jeg er meget bekymret for ham, især da jeg ved, at danske læger ikke anerkender denne træthedssygdom. Kan man få denne ME af Borrelia?

Og kan man slet ikke gøre noget ved det? Han får en masse vitaminer, mineraler og andet godt, men det er måske ikke nok? Har du et godt råd?

Bedstemoren

 


 

Hvis man er bidt af en skovflåt, kan man ikke kun blive smittet med bakterien Borrelia, men også med parasitten Babesia og/eller bakterierne Ehrlichia, Bartonella, Ruickettsier m.fl., men der bliver sjældent undersøgt for disse.

Bliver Borrelia-infektioner ikke tilstrækkeligt behandlet, kan infektionen brede sig til hjernen og nervesystemet, da Borreliabakterierne kan ”gemme sig” for behandlingen. Det kaldes så for borreliose og kan blandt andet afsløres ved en prøve af rygmarvsvæsken.

Det er således et spørgsmål, om dit barnebarn er ordentligt undersøgt. I hans alder er det også vigtigt, at han via en sund kost og kosttilskud får alt det,  som han har brug for. Mange unge har blandt andet jernmangel.

Det  er rigtigt, at mange læger ikke anerkender træthedssygdomme, men Verdenssundhedsorganisationen WHO har nu klart anerkendt ME som en sygdom, som ikke er psykisk betinget. Man kan med fordel kontakte ME/CFS-Foreningen, og man kan læse mere om MS/CFS  og Borreliose på www.radiodoktoren.dk

Der er ved langvarig sygdom, hvor børn ikke kan komme i skole, undervisningspligt.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

1 kommentar

  • Ulla Jensen siger:

    Hvis I ikke har prøvet Søren flytni så vil jeg da få ham til at tå nogle blodprøver, dem sender han til Sverige eller Tyskland. De undersøges for mange forskellige ting . Mvh Ulla Jensen

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *