Nyheder

Trætte chauffører er farlige

26. juni 2006

En træt chauffør har dobbelt så stor risiko for at være indblandet i et uheld, end en frisk chauffør.

Frankrigs nationale institut for sundhed og medicinsk forskning har undersøgt 13,600 mennesker. Den store konklusion fra studiet siger: er du træt, så lad være med at køre bilen. Det er farligt for dig selv, og dine omgivelser. Studiet viser endvidere, at mennesker er opmærksomme på, at de er trætte, men at de overvurderer deres evner enten i forhold til at kunne modstå søvnbehovet eller når de skal bedømme hvor godt de kan styre bilen. Så det er vigtigt, før du tager familien på bagsædet, og kører sydover, at du har fået en ordentlig nattesøvn. Eller overlad styretøjet til din partner. Selvom det måske går langsommere, er det bedre at nå senere frem, end slet ikke at nå målet.

Læs mere om søvn her.

Forrige artikelSamtale hjælper mere end piller

Næste artikelHvad kvinder ønsker sig